Trump-tilhænger i QAnon t-shirt. Georgia, USA, september 2020.
Foto: Elijah Nouvelage/Reuters/Ritzau Scanpix

Konspirationsteorier

Tekst: journalist Lasse Skytt, december 2022.
Top image group
Trump-tilhænger i QAnon t-shirt. Georgia, USA, september 2020.
Foto: Elijah Nouvelage/Reuters/Ritzau Scanpix

Indledning

Jorden er flad, coronapandemien er et fupnummer, og vi er aldrig landet på Månen. Teorier som ovenstående kan udvikle sig til en forestilling om en sammensværgelse, hvor uafhængige hændelser og handlinger sættes ind i den samme forklaringsramme. Der har nok altid eksisteret forskellige former for konspirationsteorier, men de fik deres første store gennembrud i oplysningstiden, da der blev sat spørgsmålstegn ved troen på Gud, hvilket fik mange mennesker til at søge forklaringer på verden uden for religionen. I de senere år har konspirationsteorier fyldt meget i samfundsdebatten. Det skyldes bl.a., at sociale medier har gjort det nemmere at sprede og udveksle forskellige tanker og ideer med ligesindede, og at samfundskriser som coronapandemien har gjort mange mennesker usikre på verden og fået dem til at opsøge konspirerende fællesskaber. I USA har konspirationsnetværket QAnon tiltrukket mange mennesker, hvoraf en del medvirkede i angrebet på den amerikanske kongres i januar 2021. Det kan være svært at overbevise en konspirationsteoretiker, fordi modargumentet ofte vil være, at du er en del af et komplot. Men det kan alligevel være vigtigt at tage samtalen med de mennesker, der tror på alternative sandheder.

I denne artikel kan du læse om konspirationsteoriernes opståen, og om hvorfor de tiltrækker folk.

Video: Hvorfor er konspirationsteorier så tiltagende? Indslag produceret af DR, 2019.

Artikel type
faktalink

Definition af konspirationsteorier

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af konspirationsteorier

Hvad er en konspirationsteori?

Begrebet konspiration stammer fra det latinske verbum con-spirare, som direkte oversat betyder ‘at ånde sammen’. Et gammelt dansk udtryk for vendingen ‘at konspirere’ er ‘at smede rænker’. Sammensværgelse er et andet ord for konspiration. Konspirationsteorier er forestillinger om, at der står en sammensværgelse bag bestemte hændelser. Grundantagelsen er, at den sandhed, vi kender, ikke er den rigtige, og at den virkelige sandhed holdes skjult, fordi nogle – f.eks. magthaverne – har en interesse i, at sandheden ikke kommer frem. Konspirationsteorier kan både tolke enkeltbegivenheder som f.eks. et kendt menneskes pludselig død, eller de kan sætte flere begivenheder ind i samme forklaringsramme – f.eks. at en verdensomspændende sammensværgelse står bag en række forskellige og umiddelbart uafhængige hændelser. Konspirationsteoretikernes tolkninger af verden kan ikke modbevises inden for deres egen logik: Ethvert modargument mod en konspirationsteori bestyrker blot konspirationsteoretikeren i, at nogle forsøger at holde sandheden skjult.

Konspirationsteorier har formentlig altid eksisteret. I 1300-tallet gik der i Frankrig rygter om, at de spedalske forgiftede byernes brønde. Senere blev jøder og romaer anklaget for at være skyld i Den Sorte Død, pesten. I middelalderen blev der foretaget hekseforfølgelser ud fra en teori om, at de pågældende kvinder var skyld i alle dårligdomme, fordi de stod i ledtog med Djævlen. Det var dog især i forbindelse med oplysningstiden efter 1750, at konspirationsteorier vandt frem, især i Europa. Ifølge bogen Den skjulte sandhed, der er skrevet af en gruppe danske forskere (se kilde 1), er det ikke tilfældigt, at konspirationsteorierne netop tog til i styrke og omfang, da troen på Gud mindskedes i anden halvdel af 1700-tallet. Troen på skæbnen og den guddommelige kraft blev i stedet erstattet af teorier om magthaveres sammensværgelser og skumle planer, forklarer forskerne i bogen.

Fakta om konspirationsteorier

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om konspirationsteorier

Hvordan opstår konspirationsteorier?

Historikeren Richard Hofstadter giver i sin artikel “The Paranoid Style in American Politics” fra 1964 (se kilde 2) en socialpsykologisk forklaring: “Grundlaget for politisk paranoia er særligt stort, når traditionelle livsmønstre og moralske værdier kommer under pres.” Det var tiltrækkende for mennesker i oplysningstidens og industrialiseringens spæde start, hvor Guds vilje ikke længere kunne bruges som forklaring på verdens gang. Og det er sket mange gange siden, hvor nye konspirationsteorier er fulgt med en ny samfundsudvikling eller en krise – senest under coronapandemien. Som forskerne skriver i bogen Den skjulte sandhed (se kilde 1): “I kølvandet på alle store pandemier, terroraktioner, giftudslip, økonomiske kriser, præsidentmord og så videre – altså store begivenheder, som ryster verden – har det altid ført til spekulationer om, hvem der stod bag, og hvorvidt magthaverne lyver.”

Ifølge bogen Konspirationsteorier af lektor Helle Hinge (se kilde 3) er det et almindeligt menneskeligt træk at kunne blive tiltrukket af konspirationsteorier, fordi mennesker spontant søger efter forklaringer på ikkeumiddelbart gennemskuelige fænomener og hændelsesforløb.

Hvilke typer konspirationsteorier findes der?

Ifølge bogen Konspirationsteorier af lektor Helle Hinge (se kilde 3) skelnes der overordnet mellem to typer:

  • Konspirationsteorier, der opstår som forsøg på at forstå et hændelsesforløb på den ene side.
  • Konspirationsteorier, der fabrikeres bevidst for at få mennesker til at handle politisk.

Ifølge bogen Endnu flere konspirationsteorier af Lars Bugge (se kilde 4) kan man desuden inddele konspirationsteorier i fire kategorier:

  • Sandsynlig teori: Seriøse og veldokumenterede teorier, hvor flere forhold peger mod en anden sandhed end den officielle forklaring.
  • Usandsynlig, men ikke umulig teori: Teorier, der peger på en række mistænkelige forhold, men hvor teoriernes forklaring på disse ikke er sandsynlig.
  • Grænseteori: Relativt veldokumenterede teorier, hvis forklaringer dog bygger på viden, som ikke er accepteret.
  • Paranoiateori: Teorier, der har meget lidt hold i virkeligheden.

Hvad er de mest udbredte konspirationsteorier?

Her er et udpluk af nogle af historiens mest kendte og udbredte konspirationsteorier:

 

  • Den første bemandede månelanding i 1969 var et falsum.
  • Det dødelige attentat på præsident John F. Kennedy i 1963 var planlagt af magtfulde grupper som Ku Klux Klan, mafiaen, FBI og CIA.
  • De egentlige bagmænd bag terrorangrebene den 11. september 2001 var ikke al-Qaeda, men den amerikanske efterretningstjeneste CIA, den israelske ditto, Mossad, eller en tredje aktør.
  • Holocaust begået mod jøderne under Anden Verdenskrig har aldrig fundet sted, men er en zionistisk konspiration.
  • Verden styres af et “hemmeligt” selskab som eksempelvis Illuminati, der i nogle år i 1700-tallets Tyskland arbejdede på at indføre en friere samfundsform, men som senere er blevet genstand for konspirationsteorier om, at selskabet stadig har gang i skjulte aktiviteter.
  • Jorden er flad.

Hvem tror på konspirationsteorier?

I Berlingske-artiklen “Forstå psykologien bag konspirationsteorier” (se kilde 5) forklarer professor Karen Douglas, at det typisk er yngre mennesker, der tror på konspirationsteorier. Herudover er det typisk folk, som er politisk ekstreme – enten på højre- eller venstrefløjen – samt mennesker med lavere uddannelsesniveau. Man er desuden mere tilbøjelig til at abonnere på disse teorier, hvis man i forvejen er overtroisk, spirituel eller religiøs. Det bunder i, at hvis man allerede tror på, at der findes mere mellem himmel og jord, er det også nemmere at tro på konspirationsteorier, der kan virke virkelighedsfjerne for mange andre. I artiklen forklarer forsker i konspirationsteorier Rikke Louise Alberg Peters, at fællestrækket er lav tillid til myndigheder, magthavere og andre mennesker: “Nogle har en klar fornemmelse af, at de bånd, der knytter en til fællesskabet, er smuldret eller brudt” (se kilde 5). Er der undersøgelser, der kan sige det samme?

Hvor mange tror på konspirationsteorier?

Hele 44 procent af den danske befolkning kender én eller flere, som tror på konspirationsteorier – eksempelvis at coronavaccinerne indeholder en teknologi, som kan overvåge de vaccinerede, eller at internationale virksomheder bevidst har skabt og spredt coronavirus for at tjene penge. Det viser en undersøgelse, som Norstat har lavet for Zetland i 2021, og som er beskrevet i artiklen “En ud af ni danskere tror, vi bliver styret af en hemmelig elite” (se kilde 6). Undersøgelsen viser også, at 11 procent af de adspurgte danskere har svaret ‘sandt’ eller ‘sandsynligvis sandt’ til udsagnet om, at der findes en hemmelig global magtelite, som vil indføre en ny verdensorden. I USA er det ifølge artiklen 22 procent, der mener, at når det kommer til konspirationsteorier, så “er der mere i dem end de officielle beretninger”.

BOKS: Tal og grafer

Rapport: Relativt lille mængde konspirationsteorier under corona i Danmark

Forskere fra RUC har i 2021 undersøgt, hvordan konspirationsteorier blev spredt under coronapandemien. Resultatet af rapporten Konspirationsteorier under Covid-19-pandemien i Danmark (se kilde 7) viser, at mængden af konspirationsteoretisk indhold på Facebook var på sit højeste i begyndelsen af pandemien, og at færre end et ud af 20 Facebook-opslag overordnet er blevet kategoriseret som konspirationsteoretisk. “Men selv om mængden af decideret konspirationsteoretiske opslag er meget lav, kan blot et enkelt misinformations- eller konspirationsteoretisk opslag opnå betydelig udbredelse, hvis det bliver samlet op af mainstreammedier,” lyder det fra forskerne.