Kina under forandring

Hvad er Kina?

Kina er et land beliggende i det østlige Asien og verdens folkerigeste stat – i tæt kapløb med Indien. Med et befolkningstal på over 1,4 milliarder har Kina en femtedel af klodens befolkning. Størstedelen af kineserne stammer fra Han-folket, men derudover er der over 50 forskellige etniske grupper i Kina. Kejserriget Kina opstod nogle århundreder før vor tidsregning og blomstrede økonomisk og kulturelt tidligt i verdenscivilisationernes historie. Kineserne kalder deres land ’Zhōngguó’; det kan oversættes til ’Riget i midten’ eller ’Landet i centrum’ og understreger det gamle kejserriges selvforståelse. Det danske ord ’Kina’ stammer sandsynligvis fra Qin, som var navnet på et af de tidlige familiedynastier, der havde magten i landet.

Revolutionen i 1911 førte til, at dynastiet blev afskaffet, og der fulgte en mangeårig magtkamp mellem nationalistpartiet og kommunistpartiet. Efter Anden Verdenskrig, hvor Kina besejrede Japan, lykkedes det kommunisterne at vinde borgerkrigen. Med lederen Mao Zedong i spidsen blev Folkerepublikken Kina oprettet i 1949, mens Nationalistpartiets tilhængere trak sig tilbage og bosatte sig på øen Taiwan. Mao Zedong styrede Kina med hård hånd og arbejdede for at indføre kommunistisk ideologi. Men efter hans død i 1976 begyndte Kina at åbne sig mod verden under Deng Xiaoping. Der blev dog stadig slået hårdt ned på oprør – som på Den Himmelske Freds Plads i 1989, da unge kinesere forsøgte at demonstrere for demokrati og ytringsfrihed. Fra 1990’erne voksede Kinas økonomi hastigt, og millioner af kinesere blev løftet ud af fattigdom. Væksten og landets størrelse gav Kina en magtfuld rolle som global aktør, og i det 21. århundrede har det kinesiske kommunistparti i stigende grad positioneret sig i modsætning til USA og vestlige værdier.

Hvordan er Kinas befolkningssammensætning?

I 2022 havde Kina 1.411.800.000 indbyggere. I årevis har Kina været den folkerigeste stat i verden, men i løbet af kort tid vil landet blive overhalet af Indien. Som det fremgår af DR-artiklen ” Kinas befolkning er begyndt at skrumpe” (se kilde 1), faldt det kinesiske befolkningstal i 2022 for første gang i seks årtier. Kina vil i fremtiden have en meget stor andel af ældre i forhold til folk i den arbejdsdygtige alder. Ifølge DR-artiklen skyldes en stor del af den demografiske ændring Kinas etbarnspolitik, der var i kraft fra 1980 til 2015, samt skyhøje uddannelsesomkostninger, som har afskrækket mange kinesere fra at få mere end ét barn, hvis de overhovedet får nogen. ”Problemet er, at man fortsat gerne vil være verdens største økonomi, men det er enormt svært med en skrumpende befolkning,” siger DR’s Asien-korrespondent Philip Roin.

Hvem har magten i Kina?

Det Kinesiske Kommunistiske Parti har styret landet enerådigt siden 1949. Partiets øverste organ er Politbureauet. Herfra administreres landet i en række hierarkisk organiserede politiske råd og enheder, der fører ned til samtlige Kinas landsbyer og arbejdspladser. Generalsekretæren for Kommunistpartiet er en del af Politbureauet, og siden 2012 har det været Kinas præsident Xi Jinping. Han har gradvist centraliseret magten omkring sin egen person ifølge Kina-forskeren Kjeld Erik Brødsgaards bog ”Kina i moderne tid” (se kilde 2). I marts 2018 fik Xi skrevet sin personlige politiske linje ind i forfatningen, sådan som også Mao og Deng tidligere havde gjort. Forfatningen blev samtidig ændret, så der ikke er en tidsbegrænsning på præsidentens embedsperiode. Dermed har Xi Jinping kunnet fortsætte som præsident efter 2022, hvor han ellers ville have været tvunget til at gå af.

Hvad tjener Kina penge på?

Kina er verdens næststørste økonomi efter USA målt på bruttonationalprodukt (BNP). Tager man højde for, at der er forskel i købekraft mellem de to lande, har Kina siden 2014 været verdens største økonomi. Det fremgår af Finans-artiklen ” Kinas økonomi kan fordobles i 2035 og overhale USA” (se kilde 3).

Kina er rig på naturressourcer som kul, olie og jernmalm. Landet driver omfattende handel med andre lande og eksporterer varer som tekstiler, elektroniske produkter, olie, biler og våben. Kina har længe været betegnet som ”verdens fabrik”, men produktionen har ændret sig fra at bestå af relativt simple varer til i høj grad at bestå af avancerede produkter som medicin, robotter og biler. Kinesernes vigtigste handelspartnere er lande i EU samt Japan og USA, men grundet den økonomiske rivalisering har forholdet mellem USA og Kina de senere år været anstrengt, og landene har indført ekstra told på hinandens varer.

Hvordan er de økonomiske levevilkår for kineserne?

Kinas økonomi er vokset hastigt siden Deng Xiaopings reformer fra 1978. Dengang var Kina et land i den dybeste armod, men siden er økonomien bare vokset og vokset, og i perioden 1979-2015 blev Kinas BNP 30 gange større, og flere hundrede millioner mennesker blev løftet ud af fattigdom. Men selv om økonomien er vokset, ligger det gennemsnitlige BNP (bruttonationalprodukt) per indbygger i dag stadig kun på 14 procent af USA’s, og Kina rangerer på dette parameter som nummer 73 ud af 173 lande ifølge Verdensbanken (se kilde 4). De fleste kinesere lever altså med et velstandsniveau langt under vestlige befolkningers. Til gengæld er der i den anden ende af samfundet vokset en klasse af superrige frem, og uligheden har været stærkt stigende igennem en årrække.

Tal og grafer

På folkekongressen i 2022 fremhævede præsident Xi Jinping, at Kinas BNP det seneste årti er vokset fra 57.000.000.000.000 til 121.000.000.000.000 kroner. Den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger er i samme periode mere end fordoblet, mens 100 millioner kinesere ikke længere lever i fattigdom. På Verdensbankens hjemmeside kan man se en graf over udviklingen af Kinas BNP (GDP) (se kilde 4)

En graf fra Statista viser, at Kinas andel af eksport til udlandet er faldet de senere år. Det gælder bl.a. inden for varer som tøj, sko og møbler, hvor kineserne har mistet terræn i forhold til verdens samlede eksport. Grafen kan læses i rapporten "Is China Losing Its Export Prowess?” (se kilde 5).