Kina i dag

Hvordan er befolkningens sammensætning i Kina?

Kina havde i 2018 ifølge Verdensbankens statistikside (se kilder) et befolkningstal på 1.392.730.00, hvilket gør Kina til verdens mest folkerige nation. Indien vil dog formentlig overtage den titel inden udgangen af det igangværende årti. Befolkningstallet medregner ikke de cirka 25 millioner indbyggere i Taiwan, som den kinesiske ledelse dog regner som en del af Kina.

Kina-forskeren Barry Naughton skriver i sin bog ”The Chinese Economy” (se kilder), at Kina er ved at gennemgå en stor forandring i befolkningens sammensætning. Et-barnspolitikken, der i forskellige afskygninger eksisterede mellem 1980 og 2015, gav Kina mulighed for stærk økonomisk fremgang, men den skabte også store problemer. Kina vil i fremtiden have en meget stor andel af ældre i forhold til folk i den arbejdsdygtige alder, og selv om et-barnspolitikken er ophørt, er det ikke sikkert, at de små ungdomsårgange nu vil begynde at få væsentligt flere børn.

Et-barnspolitikken har også medvirket til, at der er markant flere drengebørn end pigebørn, da drengebørn både kulturelt og økonomisk bliver anset som mere værdifulde, særligt på landet. Ubalancen skyldes ifølge Barry Naughtons ”The Chinese Economy” (se kilder) formentlig til dels, at ikke alle pigebørn bliver registreret hos myndighederne, før de begynder i mellemskolen, men i høj grad også aborter af pigefostre og en højere børnedødelighed for pigebørn.

59 procent af Kinas befolkning boede i 2018 ifølge Verdensbanken (se kilder) i byområder. Ifølge Barry Naughtons ”The Chinese Economy” (se kilder) er denne udvikling sket meget hurtigt og som følge af kommunistpartiets planlægning og politik. I en 20-årig periode frem til 1978 faldt bybefolkningens andel som følge af politiske beslutninger under Mao, men fra da af, og særligt siden midt-90'erne, er urbaniseringen foregået med raketfart.

Hvem har magten i Kina?

Det Kinesiske Kommunistiske Parti har styret landet enerådigt siden 1949. Partiets øverste organ er Politbureauet. Herfra administreres landet i en række hierarkisk organiserede politiske råd og enheder, der fører ned til samtlige Kinas landsbyer og arbejdspladser. Generalsekretæren for Kommunistpartiet er en del af Politbureauet. I Kina vejer personlige relationer i praksis tungere end titler. En leders indflydelse hviler på de loyaliteter, han eller hun opbygget over årtier. Den kinesiske stat kan ifølge Kina-forskeren Kerry Browns bog ”Contemporary China” (se kilder) ses som en bureaukratisk struktur, der skal omsætte Kommunistpartiets politik til virkelighed. Kommunistpartiet beslutter den overordnede politik, og så skal regeringen sørge for at få politikken implementeret gennem de administrative niveauer helt ned til landsbyniveau.

Hvordan er de økonomiske levevilkår for kineserne?

Kinas økonomi er vokset hastigt siden Deng Xiaopings reformer fra 1978. Dengang var Kina et land i den dybeste armod, men siden da er økonomien bare vokset og vokset og vil inden for få år overhale USA som verdens største økonomi. I bogkapitlet ”China’s Economy” (se kilder) af Sarah Y. Tong og John Wong fortælles det, at Kinas bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med næsten 10 procent i årligt gennemsnit i perioden 1979-2015. Det blev dermed 30 gange større i den pågældende periode.

Selv om økonomien er vokset, ligger det gennemsnitlige BNP per indbygger i det folkerige land stadig kun på 14 procent af USA’s, og Kina rangerer på dette parameter som nummer 73 ud af 173 lande. Andre opgørelsesmetoder angiver dog et højere relativt velstandsniveau i Kina. Ifølge Kinas egen regering har landet løftet 700 millioner mennesker ud af dyb fattigdom, men det er omdiskuteret, hvor mange fattige der er i Kina i dag. Ifølge artiklen ”Despite China's Fast-Growing Wealth, Millions Still Remain Poor” (se kilder) anslår den kinesiske regering, at omkring 30 millioner mennesker stadig lever under fattigdomsgrænsen, mens andre anslår, at op mod 80 millioner kinesere lever i fattigdom. Kina er blevet til en vældig økonomisk magt, der har haft held til kraftigt at reducere fattigdommen, men de fleste kinesere lever alligevel med et velstandsniveau langt under vestlige befolkningers. Til gengæld er der i den anden ende af samfundet vokset en klasse af superrige frem, og uligheden har været stærkt stigende igennem en årrække.

Hvilken indflydelse fik coronapandemien på Kina?

Ved indgangen til året 2020 var Kina pludselig på hele verdens læber. Landet blev som det første ramt voldsomt af virussygdommen COVID-19, der muligvis var opstået på et dyremarked i millionbyen Wuhan i slutningen af 2019. Fra Kina spredte den dødelige virus sig til resten af kloden og blev til en verdensomspændende pandemi (læs mere om den i faktalink-artiklen om COVID-19). I hjemlandet forsøgte kommuniststyret i første omgang at tilbageholde oplysninger om sygdommen, ligesom billeder af kinesiske læger og borgere, der blev stoppet i at ytre sig eller bevæge sig frit, gik verden rundt. Med præsident Donald Trump i spidsen beskyldte Vesten det kinesiske styre for at håndtere coronavirus under al kritik, men på hjemmefronten fik kineserne relativt hurtigt kontrol med spredningen. Allerede i sommeren 2020 var livet mere normalt i Kina sammenlignet med størstedelen af den øvrige verden. Kina eksporterede værnemidler, ansigtsmasker og sidenhen også coronavacciner i massevis til andre steder på kloden, også til EU. I kvartalet fra juli til september opnåede kineserne en 4,9 procents vækst, hvilket bestemt ikke var tilfældet i Vesten. Det fremgår af en artikel i Financial Times med overskriften ”China turns to domestic demand to power economy” (se kilder).

 

Videoklip: Her er videoerne, som Kina ikke vil have ud. DR Nyheder, marts 2020.

Hvad er forventningerne til Kinas fremtidige eksport?

I en analyse på den danske eksportorganisation EKF’s hjemmeside (se kilder) erkender chefanalytiker Peter Toft under overskriften ”Kina er først ude af coronakrisen – men langsigtede udfordringer venter”, at Kina med en gennemsnitlig vækst på 2 procent i 2020 var positiv sammenlignet med resten af verden. Men det var et stykke under normalen på cirka 6 procent. Toft peger endvidere på nogle problemer for Kina, selvom coronapandemien ser ud til at være under kontrol i landet. De nye problemer omfatter især det forringede forhold til USA: ”Med valget af Biden bliver USA-Kina-forholdet muligvis mere konstruktivt end under Trump, men også Biden har signaleret, at hans administration anser Kina for en geopolitisk konkurrent. Trump gennemførte en byge af amerikanske sanktioner og handelsforhindringer mod Kina, og der er næppe udsigt til, at forholdet bevæger sig markant over frysepunktet i de kommende år. Det vil stille krav til Kina om nytænkning i den økonomiske politik og udenrigspolitikken” (se kilder). I forlængelse heraf nævner Peter Toft, at der også er tegn på nytænkning i Beijing i form af den nylige investeringsaftale mellem EU og Kina. Ifølge analytikeren er aftalen ”et forsøg på at sikre lige adgang for europæiske og kinesiske virksomheder på hinandens markeder”.

Hvordan ser de kommende år ud under Xi Jinping?

Udover at være det eneste af verdens større lande til at have en positiv økonomisk vækst i kriseåret 2020, kan kommunistpartiet i juli 2021 fejre sit 100 års jubilæum. I sin tale ved kommunistpartiets årlige folkekongres i februar 2021 tog Xi Jinping hul på fejringen og fortalte med begejstring, at hans land har opnået ”et menneskeligt mirakel” ved at udrydde ekstrem fattigdom i Kina. Det fremgår af BBC’s artikel “China's Xi declares victory in ending extreme poverty” (se kilder). Ifølge regeringen er næsten 100 millioner mennesker blevet løftet ud af fattigdom i løbet af en 8-årig periode, og Xi kaldte det en ”komplet sejr, som vil gå over i historien”.

Allerede i oktober 2020 fremlagde kommunistpartiet sin såkaldte femårsplan for Kina. Oprindeligt var det Mao Zedong, der startede med at lave disse femårsplaner tilbage i 1953, og denne gang var det så den 14. af slagsen. I Berlingskes artikel ”Her er Xi Jinpings plan for Kinas fremtid” (se kilder) opridses planen i fire overordnede punktnedslag, som hver især skal sikre og yderligere styrke Kinas globale magtposition i de kommende år:
 

  • Teknologisk uafhængighed: Xi Jinping vil gøre Kina selvforsynende med teknologier, så man ikke er afhængig af for eksempel USA. Et godt eksempel på dette er den kinesiske techgigant Huawei, som også forsøger at skabe indflydelse i Vesten som en konkurrent til de amerikanske teknologier.
     
  • Militær modernisering: Kina skal have et militær i verdensklasse inden 2050.
     
  • Økonomisk vækst: Planen de næste fem år er at udvide de hjemlige markeder og satse på innovation. Fokus kommer til at være på en højere kvalitet i væksten, og det peger på et Kina, der vil bevæge sig længere op ad værdikæden og længere væk fra den gamle rolle som verdens fabrikshal.
     
  • Grøn udvikling: I september 2020 fremlagde Xi Jinping sit ambitiøse klimamål om at gøre Kina CO2-neutral i 2060. Han har desuden sagt, at Kinas CO2-udledninger skal toppe inden 2030.

 

Videoklip: Sådan blev Kina en supermagt igennem 40 års økonomiske reformer (DW News).