Kina i dag

Hvordan er befolkningens sammensætning i Kina?

Kina havde i 2018 ifølge Verdensbankens statistikside (se kilder) et befolkningstal på 1.392.730.00, hvilket gør Kina til verdens mest folkerige nation. Indien vil dog formentlig overtage den titel inden for det næste tiår. Befolkningstallet medregner ikke de cirka 25 millioner indbyggere i Taiwan, som den kinesiske ledelse regner som en del af Kina.

Kina-forskeren Barry Naughton skriver i sin bog ”The Chinese Economy” (se kilder), at Kina er ved at gennemgå en stor forandring i befolkningens sammensætning. Et-barnspolitikken, der i forskellige afskygninger eksisterede mellem 1980 og 2015, gav Kina mulighed for stærk økonomisk fremgang, men den skabte også store problemer. Kina vil i fremtiden have en meget stor andel af ældre i forhold til folk i den arbejdsdygtige alder, og selv om et-barnspolitikken er ophørt, er det ikke sikkert, at de små ungdomsårgange nu vil begynde at få væsentligt flere børn.

Et-barnspolitikken har også medvirket til, at der er markant flere drengebørn end pigebørn, da drengebørn både kulturelt og økonomisk bliver anset som mere værdifulde, særligt på landet. Ubalancen skyldes ifølge Barry Naughtons ”The Chinese Economy” (se kilder) formentlig til dels, at ikke alle pigebørn bliver registreret hos myndighederne, før de begynder i mellemskolen, men i høj grad også aborter af pigefostre og en højere børnedødelighed for pigebørn.

59% af Kinas befolkning boede i 2018 ifølge Verdensbanken (se kilder) i byområder. Ifølge Barry Naughtons ”The Chinese Economy” (se kilder) er denne udvikling sket meget hurtigt og som følge af kommunistpartiets planlægning og politik. I en 20-årig periode frem til 1978 faldt bybefolkningens andel som følge af politiske beslutninger under Mao, men fra da af, og særligt siden midt-90'erne, er urbaniseringen foregået med raketfart.

Hvem har magten i Kina?

Det Kinesiske Kommunistiske Parti har styret landet enerådigt siden 1949. Partiets øverste organ er Politbureauet. Herfra administreres landet i en række hierarkisk organiserede politiske råd og enheder, der fører ned til samtlige Kinas landsbyer og arbejdspladser. Generalsekretæren for Kommunistpartiet er en del af Politbureauet. I Kina vejer personlige relationer i praksis tungere end titler. En leders indflydelse hviler på de loyaliteter, han eller hun opbygget over årtier.

Den kinesiske stat kan ifølge Kina-forskeren Kerry Browns bog ”Contemporary China” (se kilder) ses som en bureaukratisk struktur, der skal omsætte Kommunistpartiets politik til virkelighed. Kommunistpartiet beslutter den overordnede politik, og så skal regeringen sørge for at få politikken implementeret gennem de administrative niveauer helt ned til landsbyniveau.

Hvordan er de økonomiske levevilkår for kineserne?

Kinas økonomi er vokset hastigt siden Deng Xiaopings reformer fra 1978. Kina var dengang et land i den dybeste armod, men siden da er økonomien bare vokset og vokset og vil muligvis inden længe overhale USA som verdens største økonomi. I bogkapitlet ”China’s Economy” (se kilder) af Sarah Y. Tong og John Wong fortælles det, at Kinas bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med næsten 10% i årligt gennemsnit i perioden 1979-2015 og dermed blev 30 gange større i perioden.

Selv om økonomien er vokset, ligger det gennemsnitlige BNP per indbygger i det folkerige land stadig kun på 14% af USA’s og Kina rangerer på dette parameter som nummer 73 ud af 173 lande. Andre opgørelsesmetoder angiver dog et højere relativt velstandsniveau i Kina. Ifølge Kinas regering har landet løftet 700 millioner mennesker ud af dyb fattigdom, men det er omdiskuteret, hvor mange fattige, der er i Kina i dag. Ifølge artiklen ”Despite China's Fast-Growing Wealth, Millions Still Remain Poor” (se kilder) anslår den kinesiske regering, at omkring 30 millioner mennesker stadig lever under fattigdomsgrænsen, mens andre anslår, at op mod 80 millioner kinesere lever i fattigdom. Kina er blevet til en vældig økonomisk magt, der har haft held til kraftigt at reducere fattigdommen, men de fleste kinesere lever alligevel med et velstandsniveau langt under vestlige befolkningers. Til gengæld er der i den anden ende af samfundet vokset en klasse af superrige frem, og uligheden har været stærkt stigende igennem en årrække.

 

Klip, der fortæller om, hvordan Kina er blevet en supermagt igennem 40 års økonomiske reformer (DW News).