patrick shanahan og wei fenghe
Kina og USA optrapper ordkrig om sikkerhed. Her mødes USA's forsvarsminister Patrick Shanahan og Kinas forsvarsminister Wei Fenghe i Singapore den 31. maj 2019.
Foto: Idress Ali / Ritzau Scanpix

Kina i dag

cand.scient. Jesper Samson, august 2019.
Top image group
patrick shanahan og wei fenghe
Kina og USA optrapper ordkrig om sikkerhed. Her mødes USA's forsvarsminister Patrick Shanahan og Kinas forsvarsminister Wei Fenghe i Singapore den 31. maj 2019.
Foto: Idress Ali / Ritzau Scanpix

Indledning

Kina har gennemgået svimlende forandringer i de seneste fire årtier. Fra at være et fattigt landbrugssamfund er Kina hastigt blevet en økonomisk stormagt. Væksten har været enestående, og mange hundrede millioner kinesere er løftet ud af fattigdom. Kina er i dag et laboratorium for teknologisk og social udvikling, men befolkningen har stadig begrænsede civile og politiske rettigheder. Styret slår hårdt ned på kritik, og mange religiøse og etniske mindretal bliver undertrykt.

 

Er pandaer brikker i et storpolitisk spil? (DR Nyheder)

Artikel type
faktalink

Introduktion til Folkerepublikken Kina

Hvordan blev Kina ledet under Mao Zedong?

Folkerepublikken Kina blev udråbt i 1949 efter kommunisternes endelige sejr over det nationalistiske Kuomintang-parti i en langvarig borgerkrig. Kina havde ifølge journalist og forfatter Mette Holms bog ”Kina – fra kejserdømme til kapitalisme” (se kilder) i mange år været plaget af krig og kaos, og på det tidspunkt hang Kina dårligt sammen som land.

Fra 1949 og frem til i dag har Kina været en ét-partistat med Kinas Kommunistiske Parti som dominerende overalt i samfundslivet. Mao Zedong blev kendt som Den Store Rorgænger og var frontfiguren i kommunistpartiet og dermed også i Folkerepublikken Kina indtil hans død i 1976.

Maos ledelsesstil var præget af store revolutionære kampagner, der skulle mobilisere folkemasserne og rense ud i fjendtlige elementer. En af disse kampagner var den såkaldte ”Det Store Spring Fremad”, der blev lanceret i 1958 for at industrialisere Kina i lyntempo og frigøre massernes produktive og kreative kræfter. Kampagnen mislykkedes og resultatet blev, at fødevareproduktionen styrtdykkede, mens stålproduktionen aldrig rigtig kom i gang. Samtidig med tørke i Nordkina og oversvømmelser og tyfoner i syd betød det, at mellem 20 og 40 millioner kinesere sultede ihjel i perioden fra 1959 til 1960. Også Kulturrevolutionen, som foregik i årene fra 1966 til 1976 havde store menneskelige omkostninger (se nærmere i faktalink-artiklen om Kulturrevolutionen i Kina). På den positive side blev kinesernes gennemsnitlige levealder ifølge Barry Naughtons bog ”The Chinese Economy” (se kilder) drastisk forøget i årene under Mao.

Hvad var reformerne under Deng Xiaopeng?

Efter Maos død foregik en magtkamp i kommunistpartiet om, hvem der skulle være den nye leder. Den kamp vandt Deng Xiaoping, der i 1978 blev udnævnt til leder af Folkerepublikken Kina. Mette Holm skriver i sin bog ”Kina – fra kejserdømme til kapitalisme” (se kilder), at Deng i stedet for at frigøre massernes kræfter ville frigøre økonomien. Han tog fat på ’De Fire Moderniseringer’ af landbrug, industri, militæret samt videnskab og teknologi. Siden 1978 er mange hundrede millioner kinesere løftet ud af fattigdom i takt med, at Kina blev industrialiseret, og en form for markedsøkonomi blev indført.

At økonomien blev frigjort betød imidlertid ikke, at den politiske magt blev demokratiseret. Kina forblev en et-partistat, og kritik blev stadig ikke tolereret. Økonomisk og socialt blev der indført en form for statskontrolleret markedskapitalisme. Undertrykkelsen af den kinesiske befolkning kulminerede mellem den 3. og 4. juni 1989, hvor den kinesiske regering satte militæret ind mod de hundredtusinder af fredelige demonstranter, der hver aften i flere måneder havde samlet sig på Den Himmelske Freds Plads og i gaderne omkring pladsen. De krævede pressefrihed, demokratisering, politiske reformer, bekæmpelse af korruption blandt de politiske ledere og bedre økonomiske forhold. I løbet af natten og i dagene efter blev hundredvis, muligvis tusindvis af studerende, arbejdere og andre civile dræbt.

Deng var den reelle leder af Kina frem til sin død i 1997, selv om han i de sidste år ikke havde formelle topposter i partiet.

Hvilken politik står Xi Jinping for?

I 1997 blev lederskabet i Folkerepublikken Kina overtaget af kommunistpartiets generalsekretær Jiang Zemin og siden af hans afløser Hu Jintao. I 2012 blev den nuværende leder af Folkerepublikken Kina, Xi Jinping, udnævnt til kommunistpartiets generalsekretær. Xi har i løbet af sin regeringsperiode gradvist centraliseret magten omkring egen person ifølge Kina-forskeren Kjeld Erik Brødsgaards bog ”Kina i moderne tid” (se kilder). Xi satte med partitoppens opbakning fra starten ind mod den omfattende korruption i Kina, men denne indsats blev også brugt til at stække politiske rivaler. Xi har også formelt samlet mere magt omkring sig ved personligt at sætte sig i spidsen for en række ledende råd og gøre sig til øverstkommanderende for hæren. I marts 2018 fik han også skrevet sin personlige politiske linje ind i forfatningen, sådan som også Mao og Deng tidligere havde gjort. Forfatningen blev samtidig ændret, så der ikke er en tidsbegrænsning på den kinesiske præsidents embedsperiode. Dermed kan Xi Jinping fortsætte som præsident efter 2022, hvor han ellers ville være tvunget til at gå af.

Xi Jinping har ønsket at skabe en mere balanceret vækst, hvor de foregående årtiers meget højere vækstrater blev lidt lavere. Til gengæld skulle væksten i højere grad være baseret på innovation og teknologisk udvikling og i højere grad komme de kinesiske forbrugere til gode. Dette er ifølge Kjeld Erik Brødsgaards ”Kina i moderne tid” (se kilder) lykkedes, men Xi har ikke formået at reducere de statslige virksomheders centrale rolle i økonomien, som han ellers annoncerede ved sin tiltræden. Andre vigtige punkter for Xis regeringsperiode er kamp mod fattigdom, forurening og kinesiske virksomheders overproduktion.

Tv-klip om Xi Jinping (VICE News).

Kina i dag

Hvordan er befolkningens sammensætning i Kina?

Kina havde i 2018 ifølge Verdensbankens statistikside (se kilder) et befolkningstal på 1.392.730.00, hvilket gør Kina til verdens mest folkerige nation. Indien vil dog formentlig overtage den titel inden for det næste tiår. Befolkningstallet medregner ikke de cirka 25 millioner indbyggere i Taiwan, som den kinesiske ledelse regner som en del af Kina.

Kina-forskeren Barry Naughton skriver i sin bog ”The Chinese Economy” (se kilder), at Kina er ved at gennemgå en stor forandring i befolkningens sammensætning. Et-barnspolitikken, der i forskellige afskygninger eksisterede mellem 1980 og 2015, gav Kina mulighed for stærk økonomisk fremgang, men den skabte også store problemer. Kina vil i fremtiden have en meget stor andel af ældre i forhold til folk i den arbejdsdygtige alder, og selv om et-barnspolitikken er ophørt, er det ikke sikkert, at de små ungdomsårgange nu vil begynde at få væsentligt flere børn.

Et-barnspolitikken har også medvirket til, at der er markant flere drengebørn end pigebørn, da drengebørn både kulturelt og økonomisk bliver anset som mere værdifulde, særligt på landet. Ubalancen skyldes ifølge Barry Naughtons ”The Chinese Economy” (se kilder) formentlig til dels, at ikke alle pigebørn bliver registreret hos myndighederne, før de begynder i mellemskolen, men i høj grad også aborter af pigefostre og en højere børnedødelighed for pigebørn.

59% af Kinas befolkning boede i 2018 ifølge Verdensbanken (se kilder) i byområder. Ifølge Barry Naughtons ”The Chinese Economy” (se kilder) er denne udvikling sket meget hurtigt og som følge af kommunistpartiets planlægning og politik. I en 20-årig periode frem til 1978 faldt bybefolkningens andel som følge af politiske beslutninger under Mao, men fra da af, og særligt siden midt-90'erne, er urbaniseringen foregået med raketfart.

Hvem har magten i Kina?

Det Kinesiske Kommunistiske Parti har styret landet enerådigt siden 1949. Partiets øverste organ er Politbureauet. Herfra administreres landet i en række hierarkisk organiserede politiske råd og enheder, der fører ned til samtlige Kinas landsbyer og arbejdspladser. Generalsekretæren for Kommunistpartiet er en del af Politbureauet. I Kina vejer personlige relationer i praksis tungere end titler. En leders indflydelse hviler på de loyaliteter, han eller hun opbygget over årtier.

Den kinesiske stat kan ifølge Kina-forskeren Kerry Browns bog ”Contemporary China” (se kilder) ses som en bureaukratisk struktur, der skal omsætte Kommunistpartiets politik til virkelighed. Kommunistpartiet beslutter den overordnede politik, og så skal regeringen sørge for at få politikken implementeret gennem de administrative niveauer helt ned til landsbyniveau.

Hvordan er de økonomiske levevilkår for kineserne?

Kinas økonomi er vokset hastigt siden Deng Xiaopings reformer fra 1978. Kina var dengang et land i den dybeste armod, men siden da er økonomien bare vokset og vokset og vil muligvis inden længe overhale USA som verdens største økonomi. I bogkapitlet ”China’s Economy” (se kilder) af Sarah Y. Tong og John Wong fortælles det, at Kinas bruttonationalprodukt (BNP) er vokset med næsten 10% i årligt gennemsnit i perioden 1979-2015 og dermed blev 30 gange større i perioden.

Selv om økonomien er vokset, ligger det gennemsnitlige BNP per indbygger i det folkerige land stadig kun på 14% af USA’s og Kina rangerer på dette parameter som nummer 73 ud af 173 lande. Andre opgørelsesmetoder angiver dog et højere relativt velstandsniveau i Kina. Ifølge Kinas regering har landet løftet 700 millioner mennesker ud af dyb fattigdom, men det er omdiskuteret, hvor mange fattige, der er i Kina i dag. Ifølge artiklen ”Despite China's Fast-Growing Wealth, Millions Still Remain Poor” (se kilder) anslår den kinesiske regering, at omkring 30 millioner mennesker stadig lever under fattigdomsgrænsen, mens andre anslår, at op mod 80 millioner kinesere lever i fattigdom. Kina er blevet til en vældig økonomisk magt, der har haft held til kraftigt at reducere fattigdommen, men de fleste kinesere lever alligevel med et velstandsniveau langt under vestlige befolkningers. Til gengæld er der i den anden ende af samfundet vokset en klasse af superrige frem, og uligheden har været stærkt stigende igennem en årrække.

 

Klip, der fortæller om, hvordan Kina er blevet en supermagt igennem 40 års økonomiske reformer (DW News).

 

 

 

Kinas udfordringer

Hvordan undertrykkes menneskerettighederne i Kina?

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch retter i deres årsrapport fra 2019 (se kilder) en omfattende kritik mod det, de kalder en øget undertrykkelse af den kinesiske befolkning fra styrets side. Undertrykkelsen er ifølge dem øget i årene under Xi Jinpings ledelse. Human Rights Watch har en lang række kritikpunkter, hvoraf nogle af de vigtigste er:

· Den kinesiske befolkning mangler grundlæggende retssikkerhed, ytringsfrihed og politiske rettigheder.

· Internettet, medier og universiteter bliver nøje kontrolleret og reguleret.

· Myndighederne udbygger i stigende grad masseovervågning for at stramme kontrollen over samfundet. Myndighederne indsamler biometriske data, herunder DNA og stemmeprøver, for at bruge dem til automatiseret overvågning.

· Systematisk undertrykkelse af det muslimske mindretal på 13 millioner mennesker i den nordvestlige Xinjiang-provins. Her holdes op mod én million personer i lejre, og der er tortur og mishandling af fanger samt en omfattende overvågning og kontrol af befolkningens daglige liv.

· De kinesiske myndigheder i Tibet har sat kraftige begrænsninger på ytringsfriheden og udøvelsen af buddhisme. Tilhængere af Dalai Lama fængsles og landområder tages fra lokale for at blive solgt til minedrift og byggeri.

· Hong Kong har efter overdragelsen fra Storbritannien i 1997 nydt særlige frihedsrettigheder i forhold til resten af Kina, men ytringsfriheden og politiske rettigheder er kommet under alvorligt pres. I juni 2019 har der været enorme demonstrationer mod et lovforslag, der ville gøre det muligt at udlevere Hong Kong-borgere til rettergang i Fastlandskina.

 

Tv-klip om overvågningen af borgerne i Kina (Wall Street Journal).

 

Hvad skal Kina leve af?

Kina er i dag allerede en økonomisk stormagt på grund af sin meget stærke eksportsektor, og samtidig bliver det enorme kinesiske marked anset som så attraktivt, at udenlandske virksomheder er villige til at underlægge sig meget strenge krav fra den kinesiske stat for at opnå adgang. Der er dog masser af udfordringer for den kinesiske økonomi fremover. I 2019 eskalerede en handelskrig med USA, der kan true Kinas økonomiske fremgang. Dertil skal der ifølge Robert E. Gamers bogkapitel ”Trends and Prospects” (se kilder) lægges en stadig stor fattigdom blandt kineserne, en fremtidig mangel på arbejdskraft som følge af et-barnspolitikken og frustration blandt kineserne over mangel på ordentlige jobs.

De kinesiske ledere har erkendt, at Kina næppe fortsat vil kunne basere sin økonomiske vækst på lave lønninger og lavteknologisk industri. Derfor er der under Xi Jinping igangsat store økonomiske reformer, der ifølge Kjeld Erik Brødsgaards ”Kina i moderne tid” (se kilder) skal få Kina højere op i den økonomiske fødekæde, hvor man fremstiller mere avancerede og innovative produkter, der kan skabe mere varig vækst og højere velstand. I 2015 lanceredes den store plan ’Made in China 2025’, der med statslig styring og økonomisk støtte skal sikre en stor satsning inden for 10 avancerede nøgleindustrier, der blandt andet omfatter robotteknologi, informationsteknologi og medicinalindustri.

Et andet højt profileret projekt er det såkaldte Silkevejs-projekt, officielt kaldet Belt and Road Initiative. Det går ud på at sikre handelsruter fra Kina til Europa ved investeringer og direkte involvering i opgradering og udbygning af jernbaner, veje og havneanlæg i Asien, Afrika og Europa. Den fysiske infrastruktur bliver suppleret af et øget økonomisk og kulturelt samarbejde med de involverede lande.

Hvordan er miljøet truet i Kina?

Kina er verdens største udleder af drivhusgassen CO2, men landet ligger dog stadig langt efter de vestlige lande, hvis man ser på CO2-udledning per indbygger. Den hastige industrielle udvikling har betydet en voldsom forøgelse af både CO2-udledning, som fører til globale klimaforandringer, og luftforurening lokalt i de kinesiske byer. Ifølge Peter Nedergaards bog ”Kina – Politik, økonomi og samfund” (se kilder) anslår Verdensbanken, at op mod 300.000 mennesker årligt dør på grund af vejrtrækningsproblemer. 16 af verdens 20 mest forurenede byer ligger i Kina.

30% af Kinas floder er så forurenede, at de ikke engang er egnet til vanding i landbruget. Et studie har vist, at 30 til 40 millioner bønder vil miste adgangen til vand og dermed er tvunget til at flytte for at finde arbejde.

Der sker også en voldsom overudnyttelse af naturressourcerne, der bl.a. fører til oversvømmelser, jordskred, ørkendannelse og udryddelse af dyre- og plantearter. Peter Nedergaard skriver i ”Kina – Politik, økonomi og samfund” (se kilder), at miljøbevidstheden på det seneste er blevet højnet hos kineserne, og miljøet er et af de områder, hvor staten og kommunistpartiet tolererer folkelige protester i et vist omfang.

Bliver Kina verdens nye supermagt?

Kinas økonomiske og politiske magt er vokset voldsomt igennem de seneste årtier, og mange mener derfor, at Kina vil overhale USA som verdens førende supermagt. Det har længe været almindeligt anerkendt, at Kinas økonomi ville være større end USA's senest i 2030 og formentlig endnu tidligere. Finansanalytikeren Frank Hvid Petersen skriver dog i artiklen ”Mytedræber: Kina vil aldrig overhale USA som verdens økonomiske supermagt” (se kilder), at der er opstået tvivl om, hvorvidt Kina nogensinde vil overhale USA økonomisk. Forskellige studier har vist, at Kinas økonomi reelt er mindre end antaget, at Kinas vækstrater er overvurderet. Dertil har Kina en hastigt aldrende befolkning. For at fastholde en stærk vækst skal Kina derfor øge fertiliteten, fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet og øge arbejdsstyrkens produktivitet.

Kina bliver både militært og politisk set som en udfordrer til Vestens og særligt USA's dominans på verdensplan. Asien-forskeren Andreas Bøje Forsby skriver i kronikken ”Er Kina en trussel mod vesten?” (se kilder), at den amerikanske regering gentagne gange har udtalt, at Kina ønsker at forme verden ud fra deres egen autoritære samfundsmodel. Forsby konkluderer i kronikken dog, at Kina militært set hverken har kapacitet eller vilje til at være en global magt. Derimod søger man at blive en betydelig regional magt overfor Taiwan og nabolandene omkring Det Sydkinesiske Hav. Politisk søger Kina ifølge Forsby ikke at udbrede nogen ideologi til omverdenen, men koncentrerer sig om at genindtage en rolle som en asiatisk stormagt. Forsbys svar på spørgsmålet i overskriften er derfor, at Kina ikke udhuler det internationale samarbejde, som vi kender det, og derfor ikke bør betragtes som en trussel mod vesten.

Baggrundskilder

Originalkilder

Med engelsk oversættelse af teksten.
Med originalkilder om og fra Kina.

Websider

Hong Kong-baseret, engelsksproget avis, der tidligere har været regnet som uafhængig af Beijing. I de senere år er den dog blevet kritiseret for at tage for meget hensyn til kommunistpartiets interesser.
Amerikansk nyhedsmagasin med fokus på international politik. Linket fører til deres side om Kina.

Bøger

Boutrup, Christina: Den store tech-revolution – sådan former Kina vores fremtid. People'sPress, 2018.
Den placerer Kina i en magtfuld position, der rykker ved den internationale magtbalance og dermed vil få betydning for os alle.
Samfundskritisk, satirisk roman om det penge- og vækstfikserede Kina. 41-årige Yang Fei er død, men indtil han kan blive begravet, møder han andre nylig døde og ser tilbage på sit korte, men begivenhedsrige liv.

Film

Kinas økonomiske boom og vægt på værdien af hårdt arbejde har skabt en forventning i befolkningen om, at uddannelse er den bedste vej ud af fattigdom. Men Kinas højere uddannelsessystem giver kun job til de få og uddanner i stedet en hel generation til arbejdsløshed og fortvivlelse.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kina i dag

Kilder citeret i artiklen

Bøger

Brødsgaard, Kjeld Erik: Kina i moderne tid – samfund, økonomi og politik. Hans Reitzels Forlag, 2019.
Naughton, Barry: The Chinese Economy. 2. udg. The MIT Press, 2018.
Tong, Sarah Y. og John Wong: China's Economy. I: Gamer, Robert E. og Stanley W. Toops: Understanding Contemporary China. 5. udg. Lynne Rieners Publishers, 2017.
Gamer, Robert E.: Trends and Prospects. I: Gamer, Robert E. og Stanley W. Toops: Understanding Contemporary China. 5. udg. Lynne Rieners Publishers, 2017.
Brown, Kerry. Contemporary China. 2. udg. Palgrave, Macmillan Education, 2015.
Nedergaard, Peter: Kina – Politik, økonomi og samfund. 2. udg. Systime, 2015.
Holm, Mette: Kina – Fra kejserdømme til kapitalisme. 2. udg. Frydenlund, 2014.