Hvilke typiske skriftlige kilder findes der?
Skriftlige kilder kan være en erindring, en avisartikel, et brev, en dagbog, lovsstof, skønlitteratur eller faglitteratur.
Hvilke spørgsmål kan man stille for at foretage en kritisk vurdering af skriftlige kilder?
På Gyldendals hjemmeside ”Historie for 7.-9- klasse” (se kilder) kan man finde en række analysespørgsmål, som kan være nyttige at stille i vurderingen af skriftlige kilder. De kommer her:
· Hvilken slags tekst er kilden (f.eks. et brev, et uddrag fra en roman, en avisartikel)?
· Hvem er ophavsmanden (den som skrevet teksten)
· Hvornår er teksten skrevet?
· Hvilke oplysninger giver kilden?
· Var ophavsmanden første- eller andenhåndsvidne? Hvis ophavsmanden skriver om f.eks. en begivenhed, hun selv har set og oplevet, er hun førstehåndsvidne. Hvis hun beskriver noget, hun har fået fortalt af en anden person, er hun andenhåndsvidne.
· Hvilket forhold har ophavsmanden til begivenheden, hun fortæller om? (f.eks. rolle og mening om begivenheden)
· Hvor lang tid er der gået, fra begivenheden fandt sted, til ophavsmanden skrev om den.
· Hvor troværdige er tekstens oplysninger? Er der andre kilder, der fortæller det samme?
· Hvordan kan tekstkilden bruges til at besvare dine spørgsmål?
Hvordan forholder man sig kritisk til kilder på nettet?
På læringsportalen EMU (se kilder) findes en række råd til, hvordan man forholder sig kritisk til kilder på nettet:
· Tjek hjemmesiden og hvem der står bag. Se om der er et navn, en organisation eller en webmaster, som er opgivet på siden. Navne står oftest nederst på siden eller på startsiden. Er der tegnet ~ (tegnet hedder en ”tilde”) i web-adressen, er det oftest en privat computer. Det er altid det forreste i en adresse, som er det vigtigste.
· Vurder om disse personer kan have skumle bagtanker med at have lavet siden. Siden kan være sat op, så det ligner materiale til undervisning, men dækker måske over ekstreme synspunkter, reklame og propaganda.
· Tænk over, hvad formålet med siden er, og hvem den henvender sig til. Hvad er det for noget materiale? Måske kan du selv vurdere materialet ud fra din egen viden om emnet.
· Prøv også altid at finde andet materiale om emnet og se, om de to kilder passer sammen.
· Undersøg hvornår hjemmesiden er oprettet, og hvornår den sidst er blevet opdateret. Ikke fordi ældre sider ikke kan bruges, men fordi oplysningerne måske er forældede.
· Tjek om der er andre, der linker til siden? Gå i Google ”Avanceret søgning” og skriv navnet på den side, du vil undersøge i boksen ”Find sider, der linker til denne side”.
Horsens Biblioteks miniguide til, hvordan man forholder sig kritisk til oplysninger på internettet
Hvorfor er det vigtigt, at man kan identificere afsenderen af en oplysning?
Det er helt afgørende, at man ved, hvem der står bag informationerne. Ellers kan man ikke forholde sig kritisk til, hvilke motiver der kan ligge til grund for oplysningerne. For at kortlægge afsenderens eventuelle motiver må man sætte sig ind i, hvilke holdninger og hvilken dagsorden, han eller hun måtte have – eventuelt i kraft af politisk ståsted, økonomiske interesser eller andet.