Hvordan har 80'ernes uddannelsestendenser påvirket nutidens uddannelsessystem?
I 1980’erne så de første karrieremesser dagens lys. Allerede dengang blev kimen til professionel speeddating mellem virksomheder og studerende lagt. Ansvaret for succes blev i højere grad den enkeltes eget, og hvor man før havde betragtet uddannelse primært som dannelse med fokus på viden, blev fokus nu flyttet til konkrete kompetencer målrettet det arbejdsmarked, hvor den enkelte skulle bidrage til at skabe vækst og overskud til staten. Presset for at effektivisere de studerendes studier fik for alvor fat med det såkaldte ”nye højres” gennembrud i dansk uddannelsespolitik i 1980’erne, den ideologiske nyorientering som i udlandet var repræsenteret ved den konservative regeringsleder Margaret Thatcher i Storbritannien og den republikanske præsident Ronald Reagan i USA. I efterkrigstiden havde uddannelsesinstitutioner, organisationer, undervisere og studerende haft massiv indflydelse. Den blev nu overtaget af en stærk statsstyring, som lagde kimen til 00’ernes enorme pres på de studerende, historiker og uddannelsessociolog Knud Holt Nielsen fra Aarhus Universitet i artiklen ”Det er aldrig for tidligt at planlægge karrieren” i Dagbladet Information (se kilder).
Hvordan har 80’ernes fokus på individet påvirket nutidens fællesskaber?
Generationen, der blev født i 1970’erne og 1980’erne, er blevet kaldt ”generation fucked up”. ”Vi er en generation, der aldrig har taget os selv op til diskussion, men overladt det til vores forældres generation af sociologer, politologer og psykologer at beskrive vores værdier, væsen og væren og fælde dommen over, hvem vi er, og hvad vi bliver”, lyder det i forordet til bogen ”Generation fucked up?” (se kilder). Bogen består af en mailkorrespondance mellem cand.mag. i historie og filosofi Morten Albæk og daværende formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Rasmus Hylleberg. I bogen diskuterer de to, hvordan 70’er- og 80’er-generationerne har nok i sig selv og forventer langt mere af fællesskabet, end de selv er villige til at tilføre. ”Generation fucked up” er ifølge de to vokset op med troen på, at den er særlig værdifuld, fordi årgangene var små: ”Vi er blevet vænnet til at få medløb fra fortravlede forældre, bløde pædagoger og opportunistiske politikere uden at blive stillet overfor de krav, der hører med til at være borger”, argumenterer Morten Albæk, som mener, at 80’ernes fokus på individet har svækket nutidens fællesskaber i en grad, der truer demokratiet: ”Kun en demokratisk tåbe frygter ikke Generation Fucked up”, som han formulerer det i bogen. Samme kritik rejser debattøren Freia Dam i artiklen ”I gjorde os til narcissister” i Dagbladet Politiken (se kilder):
”Vi er i øjeblikket ramt af det, som en amerikansk forsker har kaldt en regulær narcissismeepidemi. En sygelig trang til at dyrke os selv”, skriver hun og kalder børn af 80’erne og 90’erne ”de første generationer, der ved, hvad det vil sige at være et curlingbarn”. En generation, der ”vil vide, hvad verden kan gøre for os, før vi overhovedet overvejer, hvad vi kan gøre for den” (se kilder).
Hvilke takter slog 1980’erne an for dansk design?
1980’erne slog positive takter an for dansk design. Forskningschef på Designmuseet Danmark Lars Dybdahl kalder 1980’ernes ændrede tilgang til både kunsthåndværk og industrielt design for et nybrud. Det internationale ”designboom” blev også synligt i Danmark, skriver han i kapitlet ”Det danske designboom” i bogen ”Danmark i 1980’erne”. ”Lige fra kunsthåndværkets mangeartede unika til tidens nytænkende møbelkoncepter og det industrielle produktdesign”. Det var her, danske designere lagde kimen til det stærke brand, dansk design i dag har fået som garant for brug af ”ædle naturmaterialer” og ”håndværksmæssig finish”. Med modens nye legitimitet efter 1970’ernes antimode opstod ”en ny entusiastisk generation af beklædningsformgivere”, skriver han (se kilder).
Hvilken betydning spiller Berlinmuren 30 år efter dens fald?
30 år efter Berlinmurens fald søger tyskere stadig aktindsigt i de såkaldte Stasi-arkiv – den østtyske sikkerhedstjenestes arkiver, der leverer indblik i den massive overvågning af borgerne, Stasi foretog under det 40 år lange kommunistiske styre under DDR. Stasi-arkivet blev oprettet i 1992. Siden da har 3,2 millioner søgt aktindsigt i arkivets informationer, fremgår det af artiklen 30 år efter Murens fald jagter østtyskerne stadig sandheden i Stasis arkiver (se kilder).
Fra den 4. til den 10. november 2019 fejrer Berlin 30-årsdagens for Berlinmurens fald med en storstilet byfestival med udstillinger, koncerter og arrangementer. På Alexanderplatz vil man fx kunne opleve de håb, krav og ønsker om frihed, de hundredevis af demonstranter fremsatte i protest mod det østtyske regime den 4. november 1989 – fem dage før murens fald. Og på facaden af det tidligere Stasi-hovedkvarter vil man kunne se folkets krav om at afskaffe det hemmelige politi. Det kan man læse på hjemmesiden Vildmedberlin.dk (se kilder). Det er ikke alene i Berlin og Tyskland, at Berlinmurens fald bliver markeret. Også den danske historie- og kulturfestival Golden Days har valgt at have Murens fald som omdrejningspunkt for den årlige 16 dage lange kulturhistoriske festival. I artiklen Golden Days markerer 30-året for Murens fald kalder festivaldirektøren Svante Lindeburg året 1989 for et epokalt vendepunkt i verdenshistorien, et vendepunkt som i 2019 er blevet højaktuelt i en verden, hvor Storbritanniens med Brexit forlader det europæiske fællesskab, og USA’s præsidents lægger planer om at opføre en mur mod Mexico for at sætte en stopper for indvandringen fra syd. Frygt og polarisering præger den politiske dagsordenen.
”Golden Days Festival undersøger, hvad vi kan lære af Murens fald. Denne nedrivning, der varslede åbenhed, fællesskab og forandring. I vores autobiografiske, navlebeskuende og ensomme virkelighed kan det virke som om, vi har stækket fantasiens og drømmenes vinger og mistet modet til at handle. Har vi glemt, at grænser, positioner og værdier ikke er mejslet i sten, men kan formes, ændres og udfordres? 1989 var et opråb – et opråb som Golden Days gentager nu 30 år senere, hvor hele den kulturhistoriske festival dedikeres til det historiske vendepunkt. Kan 1989 inspirere os til at genfinde troen på de store fællesskaber, på hinanden og på en verden med færre – ikke flere – mure?”, spørger Svante Lindeburg retorisk i artiklen (se kilder).