Hvilke vigtige nationale symboler har Italien?

Italien er kendt for byer som Rom, Venedig, Firenze og Milano. Rom er kendt for sine bygningsværker fra antikken, mens Venedig og Firenze er kendt for paladser, kirker og andre bygninger og kunstværker fra renæssancen og barokken. Milano er især kendt for sine modehuse, bl.a. Versace, Prada, Armani og Dolce & Gabbana.

Italien er også kendt som hjemsted for opera og for det sted, hvor balletten blev opfundet.
Desuden er Italien kendt som det land, hvor pasta, pizza og is er opfundet.

Fodbold er en meget populær sport i Italien, og det italienske fodboldlandshold har vundet VM fire gange.