Hvad er særligt for Italiens geografi og landskab?

Italien strækker sig fra Alperne i midten af Europa til ud i Middelhavet med de to øer Sardinien og Sicilien. På grund af sin form kaldes landet ’Støvlelandet’, på italiensk ’lo Stivale’.
Udover Alperne i nord er der en anden stor bjergkæde, Appenninerne længere mod syd. Mellem bjergkæderne ligger Po-sletten som er meget frugtbar med god landbrugsjord. En tredjedel af Italien består af bjerge, under en fjerdedel af lavland.
De nordlige dele af Italien har kolde, fugtige vintre og ret varme somre. Mod syd er det varmere og tørrere året rundt.

Italiens højeste punkt, som landet deler med Frankrig, er Mont Blanc (4.810 m.o.h.) i Alperne. Den længste flod er Po, der er 652 km lang, og den største sø er Gardasøen, som er næsten 370 km2, og er et populært sted for badeferie. Den største ø er Sicilien som er næsten 26.000 km2.

Mange steder, hvor der før var små landbrug, er der i dag skovbrug, og mange italienere er flyttet fra bjergegne og land ind til byerne. Der dyrkes dog stadig bl.a. frugt, solsikker, majs, tobak, ris, korn, oliven og vin i Italien, og mod syd dyrkes der citrusfrugter.
I bjergene lever bl.a. murmeldyr, ørne, bjørne, ulve og vildsvin.