Erfaringer fra Danmark og udlandet

Hvad er de hidtidige erfaringer med indfødsretsprøven?

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at beståelsesprocenten har ændret sig markant i forbindelse med ændringerne i indfødsretsprøven over årene. Det skete første gang i forbindelse med, at kravene til indfødsret blev skærpet fra 2007 til 2008, hvor kravene til antal rigtige svar steg fra 28 til 32 ud af 40 spørgsmål. Her faldt beståelsesprocenten fra 96,1 til 23,5 procent, mens den ved de efterfølgende prøver steg til 73,8 i 2013. I forbindelse med omlægningen, der indførte statsborgerskabsprøven med 30 spørgsmål og krav om mindst 22 rigtige svar, var beståelsesprocenten i juni 2014 til 82,3 procent og 93,5 procent i december 2015 (se kilder).

Den 7. juni 2016 blev indfødsretsprøven i sin nyeste form afholdt på 49 prøvesteder i landet. Der deltog i alt 2.359 prøvedeltagere i prøven, hvoraf 31,2 procent bestod. I den forbindelse udtalte udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg på ministeriets hjemmeside: ”Vi kan se, at der er en meget stor spredning i, hvilke spørgsmål prøvedeltagerne har svaret forkert på. Derfor må vi konstatere, at den relativt høje dumpeprocent skyldes, at folk ikke har fået forberedt sig ordentligt og læst op på det materiale, der er tilgængeligt for alle, før de går op til prøven.” (se kilder).

I Ritzaus artikel ”Hver anden dumper indfødsretsprøven” fremgår det, at antallet af beståede prøvedeltagere i juni 2017 steg til 49,8 procent (31,2 procent bestod året før). Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) analyserede indfødsretsprøven, som fandt sted den 7. juni 2017 og konkluderede, at prøven har en tilfredsstillende kvalitet. Blandt andet fordi spørgsmålene ligger tæt op ad det materiale, der er grundlaget for prøven, samt at der bliver fokuseret mere på viden om samfundet end på årstal (se kilder).

Årets anden indfødsretsprøve bliver afholdt i november 2017.

Hvad er erfaringerne med indfødsretsprøver i andre europæiske lande?

I en artikel fra Washington Post med titlen ”Europe’s citizenship tests are so hard not even citizens can pass” beskrives det, at sværhedsgraden af indfødsretsprøver i lande som Storbritannien, Danmark og Schweiz er så høj, at selv indfødte borgere har svært ved at bestå dem (se kilder). Artiklen henviser til kritikere, der mener, at en række europæiske indfødsretsprøver “ikke følger et fælles mønster, eller at de er baseret på et svagt forskningsmæssigt grundlag”.

I Storbritannien gik flere end 125.000 personer til indfødsretsprøve i 2016, og ifølge avisen The Daily Mirror dumpede omkring 36 procent (se kilder).

Organisationen MIPEX, der analyserer data om europæiske landes migrationspolitikker, har lavet en gennemgang af de lande, der i 2010 havde en form for indfødsretsprøve. Ud af 27 EU-lande stillede 13 lande krav om en prøve, der skulle bestås for at opnå statsborgerskab. I artiklen ”How many European countries have enforced citizenship tests” uddybes det, hvad kravene er i de forskellige lande (se kilder). På den amerikanske finanshjemmeside Investopedia nævnes Østrig, Japan, USA, Tyskland og Schweiz som de fem sværeste lande at opnå statsborgerskab i, om end dette også inkluderer andre forhold end en indfødsretsprøve (se kilder).