Definition og historie

Hvad er indfødsretsprøven?

For at kunne få dansk statsborgerskab skal man have bestået indfødsretsprøven, der sigter mod at dokumentere testpersonens viden om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie.

Per 1. januar 2017 afholdes indfødsretsprøven to gange årligt og består af 40 såkaldte multiple choice-spørgsmål, der skal besvares skriftligt inden for 45 minutter. For at bestå indfødsretsprøven skal man svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål. Det oprindelige krav var mindst 28 rigtige ud af 40 spørgsmål. Fem af spørgsmålene vedrører aktuelle emner, mens de 35 øvrige spørgsmål er udarbejdet på baggrund af ”Lærermateriale til Indfødsretsprøven af 2015”, som prøvedeltagerne har mulighed for at studere på forhånd.

For at kunne få dansk statsborgerskab skal udlændinge desuden opfylde en række andre krav, heriblandt at besidde danskkundskaber, være selvforsørgende og ikke have gæld til det offentlige eller have modtaget overførselsydelser inden for de sidste tre år.

Indfødsretsprøven kaldes også statsborgerskabsprøven.

Formelt hedder den nuværende prøve ’indfødsretsprøven’ efter den såkaldte ”Lov om indfødsretsprøven af 2015”, men prøvens krav såvel som dens formelle lovtitel har ændret sig flere gange siden den blev indført i 2007. Den oprindelige betegnelse i den daværende VK-regerings udlændingeforlig med Dansk Folkeparti fra 2006 var ”Lov om indfødsretsprøve”, mens den senere SRSF-regering i 2013 ændrede navnet til ”Lov om statsborgerskabsprøve”.

Hvordan og hvornår opstod idéen om en indfødsretsprøve?

Udlændinge og integration stod højt på den politiske dagsorden hos VK-regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti op gennem 2000’erne. Det førte i december 2005 til en fælles aftale om at skærpe kravene til udlændinges mulighed for at opnå dansk statsborgerskab, heriblandt et krav om at ansøgere skulle bestå en indfødsretsprøve.

I en række andre vestlige lande stillede man på det tidspunkt lignende krav til udlændinge, der ønskede at opnå statsborgerskab, inklusive i Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien, USA og Canada, som det fremføres i artiklen ”Danmarks første indfødsretsprøve blev til for 447 år siden” på dr.dk (se kilder).

I artiklen på dr.dk står der endvidere, at denne type krav til udlændinge, der ønsker at bosætte sig i Danmark, ikke er et nyt fænomen. I 1569 underskrev Kong Frederik II en lov om, at fremmede, der ønskede sig at slå sig ned i hans rige, skulle lære og eksamineres i 25 såkaldte fremmedartikler. Artiklerne handlede blandt andet om troen på den kristne kirke, om ægteskab og om dyrkelse af Gud, og kunne de fremmede ikke tilslutte sig værdierne, førte det i bedste fald til landsforvisning og i værste fald desuden til inddragelse af ejendom.