pas og dannebrog
Et nyt dansk pas med det danske flag som refererer til indfødsret, danskhed, stemmeret, statsborgerskab, nationalitet og danske værdier.
Foto: Søren Breiting / Scanpix

Indfødsretsprøven

journalist Lasse Skytt, iBureauet/Dagbladet Information. August 2017.
Top image group
pas og dannebrog
Et nyt dansk pas med det danske flag som refererer til indfødsret, danskhed, stemmeret, statsborgerskab, nationalitet og danske værdier.
Foto: Søren Breiting / Scanpix

Indledning

Indfødsretsprøven er en test, der skal bestås, for at kunne opnå dansk statsborgerskab. På initiativ af daværende VK-regering og støttepartiet Dansk Folkeparti blev den første indfødsretsprøve afholdt i 2007. Siden har krav og form ændret sig flere gange.

Kravet om, at udlændinge skal fremvise viden om nationale forhold for at opnå statsborgerskab, findes også i bl.a. Tyskland, Storbritannien og USA.

I Danmark koncentrerer indfødsretsprøven sig om spørgsmål af politisk, kulturel og historisk karakter, og argumentet er, at Danmarks historie er vigtig at kende, hvis man vil forstå nutidens samfund. Allerede i 1500-tallet skulle udlændinge, der ønskede at bosætte sig i Danmark, bestå en slags eksamen i danske samfundsværdier.

Artikel type
faktalink

Definition og historie

Hvad er indfødsretsprøven?

For at kunne få dansk statsborgerskab skal man have bestået indfødsretsprøven, der sigter mod at dokumentere testpersonens viden om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie.

Per 1. januar 2017 afholdes indfødsretsprøven to gange årligt og består af 40 såkaldte multiple choice-spørgsmål, der skal besvares skriftligt inden for 45 minutter. For at bestå indfødsretsprøven skal man svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål. Det oprindelige krav var mindst 28 rigtige ud af 40 spørgsmål. Fem af spørgsmålene vedrører aktuelle emner, mens de 35 øvrige spørgsmål er udarbejdet på baggrund af ”Lærermateriale til Indfødsretsprøven af 2015”, som prøvedeltagerne har mulighed for at studere på forhånd.

For at kunne få dansk statsborgerskab skal udlændinge desuden opfylde en række andre krav, heriblandt at besidde danskkundskaber, være selvforsørgende og ikke have gæld til det offentlige eller have modtaget overførselsydelser inden for de sidste tre år.

Indfødsretsprøven kaldes også statsborgerskabsprøven.

Formelt hedder den nuværende prøve ’indfødsretsprøven’ efter den såkaldte ”Lov om indfødsretsprøven af 2015”, men prøvens krav såvel som dens formelle lovtitel har ændret sig flere gange siden den blev indført i 2007. Den oprindelige betegnelse i den daværende VK-regerings udlændingeforlig med Dansk Folkeparti fra 2006 var ”Lov om indfødsretsprøve”, mens den senere SRSF-regering i 2013 ændrede navnet til ”Lov om statsborgerskabsprøve”.

Hvordan og hvornår opstod idéen om en indfødsretsprøve?

Udlændinge og integration stod højt på den politiske dagsorden hos VK-regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti op gennem 2000’erne. Det førte i december 2005 til en fælles aftale om at skærpe kravene til udlændinges mulighed for at opnå dansk statsborgerskab, heriblandt et krav om at ansøgere skulle bestå en indfødsretsprøve.

I en række andre vestlige lande stillede man på det tidspunkt lignende krav til udlændinge, der ønskede at opnå statsborgerskab, inklusive i Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien, USA og Canada, som det fremføres i artiklen ”Danmarks første indfødsretsprøve blev til for 447 år siden” på dr.dk (se kilder).

I artiklen på dr.dk står der endvidere, at denne type krav til udlændinge, der ønsker at bosætte sig i Danmark, ikke er et nyt fænomen. I 1569 underskrev Kong Frederik II en lov om, at fremmede, der ønskede sig at slå sig ned i hans rige, skulle lære og eksamineres i 25 såkaldte fremmedartikler. Artiklerne handlede blandt andet om troen på den kristne kirke, om ægteskab og om dyrkelse af Gud, og kunne de fremmede ikke tilslutte sig værdierne, førte det i bedste fald til landsforvisning og i værste fald desuden til inddragelse af ejendom.

Erfaringer fra Danmark og udlandet

Hvad er de hidtidige erfaringer med indfødsretsprøven?

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at beståelsesprocenten har ændret sig markant i forbindelse med ændringerne i indfødsretsprøven over årene. Det skete første gang i forbindelse med, at kravene til indfødsret blev skærpet fra 2007 til 2008, hvor kravene til antal rigtige svar steg fra 28 til 32 ud af 40 spørgsmål. Her faldt beståelsesprocenten fra 96,1 til 23,5 procent, mens den ved de efterfølgende prøver steg til 73,8 i 2013. I forbindelse med omlægningen, der indførte statsborgerskabsprøven med 30 spørgsmål og krav om mindst 22 rigtige svar, var beståelsesprocenten i juni 2014 til 82,3 procent og 93,5 procent i december 2015 (se kilder).

Den 7. juni 2016 blev indfødsretsprøven i sin nyeste form afholdt på 49 prøvesteder i landet. Der deltog i alt 2.359 prøvedeltagere i prøven, hvoraf 31,2 procent bestod. I den forbindelse udtalte udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg på ministeriets hjemmeside: ”Vi kan se, at der er en meget stor spredning i, hvilke spørgsmål prøvedeltagerne har svaret forkert på. Derfor må vi konstatere, at den relativt høje dumpeprocent skyldes, at folk ikke har fået forberedt sig ordentligt og læst op på det materiale, der er tilgængeligt for alle, før de går op til prøven.” (se kilder).

I Ritzaus artikel ”Hver anden dumper indfødsretsprøven” fremgår det, at antallet af beståede prøvedeltagere i juni 2017 steg til 49,8 procent (31,2 procent bestod året før). Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) analyserede indfødsretsprøven, som fandt sted den 7. juni 2017 og konkluderede, at prøven har en tilfredsstillende kvalitet. Blandt andet fordi spørgsmålene ligger tæt op ad det materiale, der er grundlaget for prøven, samt at der bliver fokuseret mere på viden om samfundet end på årstal (se kilder).

Årets anden indfødsretsprøve bliver afholdt i november 2017.

Hvad er erfaringerne med indfødsretsprøver i andre europæiske lande?

I en artikel fra Washington Post med titlen ”Europe’s citizenship tests are so hard not even citizens can pass” beskrives det, at sværhedsgraden af indfødsretsprøver i lande som Storbritannien, Danmark og Schweiz er så høj, at selv indfødte borgere har svært ved at bestå dem (se kilder). Artiklen henviser til kritikere, der mener, at en række europæiske indfødsretsprøver “ikke følger et fælles mønster, eller at de er baseret på et svagt forskningsmæssigt grundlag”.

I Storbritannien gik flere end 125.000 personer til indfødsretsprøve i 2016, og ifølge avisen The Daily Mirror dumpede omkring 36 procent (se kilder).

Organisationen MIPEX, der analyserer data om europæiske landes migrationspolitikker, har lavet en gennemgang af de lande, der i 2010 havde en form for indfødsretsprøve. Ud af 27 EU-lande stillede 13 lande krav om en prøve, der skulle bestås for at opnå statsborgerskab. I artiklen ”How many European countries have enforced citizenship tests” uddybes det, hvad kravene er i de forskellige lande (se kilder). På den amerikanske finanshjemmeside Investopedia nævnes Østrig, Japan, USA, Tyskland og Schweiz som de fem sværeste lande at opnå statsborgerskab i, om end dette også inkluderer andre forhold end en indfødsretsprøve (se kilder).

Debat om indfødsretsprøven

Hvem er de primære fortalere for indfødsretsprøven?

Dansk Folkeparti har været den mest markante fortaler for indfødsretsprøven, men også partierne Venstre og De Konservative, der op gennem 2000’erne dannede regering sammen, har talt for – og været med til at udforme – indfødsretsprøven.

Ifølge Dansk Folkepartis daværende indfødsretsordfører, Søren Krarup, handler prøven om ”at sikre, at man har kendskab til landet. Man skal sætte sig ind i dansk historie, og det kan alle, der vil, det er alene et spørgsmål om vilje," sagde han til Information i 2007 (se kilder). I samme artikel afviste daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj fra Venstre kritikken af den nylancerede indfødsretsprøve: ”Jeg synes, det er rimeligt at sige, at folk skal kende lidt til vores kultur, historie og demokratiske traditioner, når man gerne vil være dansk statsborger.”

Hvad mener den røde blok om indfødsretsprøven?

I 2011 kom en socialdemokratisk ledet SRSF-regering til, og i 2013 blev den hidtidige indfødsretsprøve ændret til en statsborgerskabsprøve. I den forbindelse blev kravene til ansøgerne lempet en smule, så ansøgerne skulle have mindst 22 rigtige ud af 30 spørgsmål i stedet for 32 rigtige ud af 40 spørgsmål, ligesom spørgsmål om den ældre danmarkshistorie blev fjernet fra prøven.

Regeringspartierne og støttepartiet Enhedslisten havde således en anden holdning til, hvad kravene skulle være, end deres forgængere, omend den røde blok altså stadig holdt fast i det overordnede krav om, at udlændinge skulle bestå en prøve for at opnå dansk statsborgerskab, som det forklares i Berlingske-artiklen ”Ny aftale gør det lettere at blive dansk statsborger” (se kilder).

Hvem bakker op om den nuværende indfødsretsprøve af 2015?

I 2015 blev Venstre igen regeringsparti med Dansk Folkeparti som et af sine støttepartier, og gennemførte nye stramninger af kravene til indfødsretsprøven i forhold til de lempelser, som SRSF-regeringen havde indført i to år forinden. Nu steg antallet af spørgsmål igen til 40 med krav om 32 rigtige.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører Mattias Tesfaye bakkede i 2016 op om den nye version af prøven og argumenterede i Politiken-artiklen ”Hvis du dumper, har du ikke læst på lektien” for, at det er ”rimelige og relevante krav, at man læser lidt op på det land, man søger statsborgerskab og stemmeret i. Velfærdsstatens forudsætning er, at der er en stor sammenhængskraft, som betyder, at vi deler nogle fælles værdier.” (se kilder).

I et debatindlæg i Jyllands-Posten med titlen ”Elitens forargelse over indfødsretsprøven viser dens foragt for dansk kultur” argumenterede præst og forfatter Katrine Winkel Holm, at ”journalister og meningsdannere står i kø for at råbe med på denne klynkesang, så ansøgerne om statsborgerskab kan blive fyldt med fornærmet forurettelse. (…) Prøven handler jo om det, der burde være hjerteblod for skrivende og dannede mennesker: Kultur, viden og historie.” (se kilder).

Hvem er de primære modstandere af indfødsretsprøven?

Enhedslisten har været den mest vedholdende parlamentariske modstander af indfødsretsprøven. Partiet stemte dog for den nye statsborgerskabsprøve i 2013, fordi det så den som ”et skridt i den rigtige retning”, efter at spørgsmålene om den ældre danmarkshistorie ikke længere var en del af prøven. I betænkningen til lovforslaget slog Enhedslisten imidlertid fast, at partiet principielt er modstander af en prøve i viden om danske forhold i forbindelse med tildeling af dansk statsborgerskab. ”Danskhed kan ikke sættes på formel”, skrev partiet i betænkningen (se kilder).

Også flere organisationer har kritiseret kravene i prøven. I 2007, da den første indfødsretsprøve blev lanceret, sagde formanden for Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, til Information: ”Det er svært at vurdere, om dette er vejen til integration i samfundet, men jeg har set mennesker yde en fantastisk indsats på arbejdsmarkedet, men som jeg samtidig kunne mistænke for at ville dumpe den prøve.” (se kilder).

Daværende integrationskonsulent og senere folketingspolitiker for De Radikale, Manu Sareen, udtalte i samme artikel i Information: ”Udenadslære gør ikke folk danske. Det handler om at skabe et tilhørsforhold, så mennesker oplever en inklusion, som gør, at de trygt kan give slip på noget gammelt for at indtræde i nye relationer.” (se kilder).

I 2016 skrev filosof og underviser Marie Møller Kristensen i et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor hun rettede kritik af prøvens krav til kulturel dannelse: ”Ja, en statsborger bør kende til samfundsforhold og politik. Historie og geografi. Men statsborgerens forhold til de skønne kunster og national kulturarv hører til et andet område, som staten ikke bør politisere, idet viden om kulturarv bliver til kriterium for statsborgerskab.” (se kilder).

Der har også været rejst kritik af en række af prøvens konkrete spørgsmål. Blandt andet mener Poul Neergaard, formand for Sammenslutningen af De Danske Sprogcentre, at flere spørgsmål har indeholdt fejl og ligegyldigheder. ”De (regeringen, red.) kræver paratviden på et detailniveau, hvor det nærmest bliver ligegyldigt,” sagde Poul Neergaard til Ritzau i 2016 (se kilder).

Baggrundskilder

Foreninger og organisationer

Forening som arbejder for at gøre integration og mangfoldighed til en ressource for det danske erhvervsliv.
De Danske Sprogcentre er en sammenslutning af over 50 statsgodkendte sprogskoler og -centre fordelt over hele landet. Sprogcentrenes kerneydelse er undervisning af voksne udlændinge i dansk sprog samt forberedelse til og afholdelse af indfødsretsprøven.

Bøger

Thinggaard Pedersen, Tom: Velkommen på det danske arbejdsmarked. MEN2R, 2016. Liversage, Anika: Ægteskab og migration. Aarhus Universitetsforlag, 2012.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på indfødsretsprøven