Indfødsretsprøven

Hvad er indfødsretsprøven?

For at kunne få dansk statsborgerskab skal man have bestået indfødsretsprøven, der sigter mod at dokumentere testpersonens viden om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie.

Per 1. januar 2017 afholdes indfødsretsprøven to gange årligt og består af 40 såkaldte multiple choice-spørgsmål, der skal besvares skriftligt inden for 45 minutter. For at bestå indfødsretsprøven skal man svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål. Det oprindelige krav var mindst 28 rigtige ud af 40 spørgsmål. Fem af spørgsmålene vedrører aktuelle emner, mens de 35 øvrige spørgsmål er udarbejdet på baggrund af ”Lærermateriale til Indfødsretsprøven af 2015”, som prøvedeltagerne har mulighed for at studere på forhånd.

For at kunne få dansk statsborgerskab skal udlændinge desuden opfylde en række andre krav, heriblandt at besidde danskkundskaber, være selvforsørgende og ikke have gæld til det offentlige eller have modtaget overførselsydelser inden for de sidste tre år.

Indfødsretsprøven kaldes også statsborgerskabsprøven.

Formelt hedder den nuværende prøve ’indfødsretsprøven’ efter den såkaldte ”Lov om indfødsretsprøven af 2015”, men prøvens krav såvel som dens formelle lovtitel har ændret sig flere gange siden den blev indført i 2007. Den oprindelige betegnelse i den daværende VK-regerings udlændingeforlig med Dansk Folkeparti fra 2006 var ”Lov om indfødsretsprøve”, mens den senere SRSF-regering i 2013 ændrede navnet til ”Lov om statsborgerskabsprøve”.

Hvordan og hvornår opstod idéen om en indfødsretsprøve?

Udlændinge og integration stod højt på den politiske dagsorden hos VK-regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti op gennem 2000’erne. Det førte i december 2005 til en fælles aftale om at skærpe kravene til udlændinges mulighed for at opnå dansk statsborgerskab, heriblandt et krav om at ansøgere skulle bestå en indfødsretsprøve.

I en række andre vestlige lande stillede man på det tidspunkt lignende krav til udlændinge, der ønskede at opnå statsborgerskab, inklusive i Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien, USA og Canada, som det fremføres i artiklen ”Danmarks første indfødsretsprøve blev til for 447 år siden” på dr.dk (se kilder).

I artiklen på dr.dk står der endvidere, at denne type krav til udlændinge, der ønsker at bosætte sig i Danmark, ikke er et nyt fænomen. I 1569 underskrev Kong Frederik II en lov om, at fremmede, der ønskede sig at slå sig ned i hans rige, skulle lære og eksamineres i 25 såkaldte fremmedartikler. Artiklerne handlede blandt andet om troen på den kristne kirke, om ægteskab og om dyrkelse af Gud, og kunne de fremmede ikke tilslutte sig værdierne, førte det i bedste fald til landsforvisning og i værste fald desuden til inddragelse af ejendom.

Hvad er de hidtidige erfaringer med indfødsretsprøven?

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at beståelsesprocenten har ændret sig markant i forbindelse med ændringerne i indfødsretsprøven over årene. Det skete første gang i forbindelse med, at kravene til indfødsret blev skærpet fra 2007 til 2008, hvor kravene til antal rigtige svar steg fra 28 til 32 ud af 40 spørgsmål. Her faldt beståelsesprocenten fra 96,1 til 23,5 procent, mens den ved de efterfølgende prøver steg til 73,8 i 2013. I forbindelse med omlægningen, der indførte statsborgerskabsprøven med 30 spørgsmål og krav om mindst 22 rigtige svar, var beståelsesprocenten i juni 2014 til 82,3 procent og 93,5 procent i december 2015 (se kilder).

Den 7. juni 2016 blev indfødsretsprøven i sin nyeste form afholdt på 49 prøvesteder i landet. Der deltog i alt 2.359 prøvedeltagere i prøven, hvoraf 31,2 procent bestod. I den forbindelse udtalte udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg på ministeriets hjemmeside: ”Vi kan se, at der er en meget stor spredning i, hvilke spørgsmål prøvedeltagerne har svaret forkert på. Derfor må vi konstatere, at den relativt høje dumpeprocent skyldes, at folk ikke har fået forberedt sig ordentligt og læst op på det materiale, der er tilgængeligt for alle, før de går op til prøven.” (se kilder).

I Ritzaus artikel ”Hver anden dumper indfødsretsprøven” fremgår det, at antallet af beståede prøvedeltagere i juni 2017 steg til 49,8 procent (31,2 procent bestod året før). Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) analyserede indfødsretsprøven, som fandt sted den 7. juni 2017 og konkluderede, at prøven har en tilfredsstillende kvalitet. Blandt andet fordi spørgsmålene ligger tæt op ad det materiale, der er grundlaget for prøven, samt at der bliver fokuseret mere på viden om samfundet end på årstal (se kilder).

Årets anden indfødsretsprøve bliver afholdt i november 2017.

Hvad er erfaringerne med indfødsretsprøver i andre europæiske lande?

I en artikel fra Washington Post med titlen ”Europe’s citizenship tests are so hard not even citizens can pass” beskrives det, at sværhedsgraden af indfødsretsprøver i lande som Storbritannien, Danmark og Schweiz er så høj, at selv indfødte borgere har svært ved at bestå dem (se kilder). Artiklen henviser til kritikere, der mener, at en række europæiske indfødsretsprøver “ikke følger et fælles mønster, eller at de er baseret på et svagt forskningsmæssigt grundlag”.

I Storbritannien gik flere end 125.000 personer til indfødsretsprøve i 2016, og ifølge avisen The Daily Mirror dumpede omkring 36 procent (se kilder).

Organisationen MIPEX, der analyserer data om europæiske landes migrationspolitikker, har lavet en gennemgang af de lande, der i 2010 havde en form for indfødsretsprøve. Ud af 27 EU-lande stillede 13 lande krav om en prøve, der skulle bestås for at opnå statsborgerskab. I artiklen ”How many European countries have enforced citizenship tests” uddybes det, hvad kravene er i de forskellige lande (se kilder). På den amerikanske finanshjemmeside Investopedia nævnes Østrig, Japan, USA, Tyskland og Schweiz som de fem sværeste lande at opnå statsborgerskab i, om end dette også inkluderer andre forhold end en indfødsretsprøve (se kilder).