Protester mod Kina

Hvilke protester mod Kina har der været i Hongkong siden 1997?

I dele af befolkningen i Hongkong er der udbredt og stigende utilfredshed med den kinesiske indflydelse, og den er især kommet til udtryk i forbindelse med begivenheder, hvor Kina har søgt at undergrave de politiske friheder i Hongkong og at gøre sin indflydelse i området større. Ifølge en kronik publiceret i Berlingske i 2014 (se kilder) kom utilfredsheden blandt andet til udtryk kort før overgangen fra britisk til kinesisk styre i 1997. Her ville Beijing indføre kinesiske historiebøger i Hongkong, som kaster slør over Kinas ugerninger og derfor blev kritiseret af forskere for historieforfalskning. Også i 2003, hvor Kina ville indføre samme sikkerhedslovgivning i Hongkong som på fastlandet, udbrød der protester og utilfredsheden med den kinesiske indflydelse i Hongkong voksede. Utilfredsheden gik især på, at planerne om at indføre samme sikkerhedslovgivning som på fastlandet ville give Kina mandat til at overvåge befolkningen mere, end Hongkongs forfatning lægger op til. Også i 2012 udbrød der protester, da Kina ville gøre landets historieundervisning gældende i Hongkongs skoler. Hver gang er flere hundredtusinder hongkongere gået på gaden i protest imod Kinas forsøg på at øge sin indflydelse i Hongkong.

Hvad var paraplyrevolutionen?

Nogle af de største protester i Hongkong opstod i 2014 som reaktion på, hvad demonstranterne så som et kinesisk forsøg på at indskrænke Hongkongs grad af selvstændighed. Selv om der i Hongkongs forfatning står, at regeringslederen med tiden skal vælges på så demokratisk vis som muligt – og selv om Kina i 2007 annoncerede, at Hongkong senest i 2017 skulle vælge sine ledere ved direkte, demokratiske valg, så vælges regeringslederen fortsat af en valgkomité på 1.200 personer, der er mere Beijing-tro end resten af befolkningen. Det fremgår af magasinet Ræson i 2012 (se kilder). Allerede ved valgene i 2007 og 2012 var der protester, fordi hongkongerne ønskede direkte valg til posten som regeringsleder. Da det i 2014 blev annonceret fra kinesisk side, at man til valget i 2017 ville lade hele befolkningen stemme, men at man kun ville kunne vælge mellem to-tre kandidater, som på forhånd var udpeget af mindst halvdelen af den Beijing-tro valgkomité, gik folk på gaden i protest. Protesterne udviklede sig hurtigt fra kun at handle om afstemningen til generelt at handle om Kinas indflydelse i Hongkong og demonstranternes krav om demokrati. Demonstranterne beskyttede sig mod myndighedernes brug af peberspray og tåregas med paraplyer, og demonstrationerne, som varede fra september til december 2014, fik derfor navnet paraplybevægelsen eller paraplyrevolutionen, skriver DR i 2017 (se kilder). Efter 79 dage med besættelser af hele gader og vold mod demonstranterne måtte demonstranterne trække sig tilbage uden at have opnået den politiske reform, de ønskede, skriver DR. Demonstranterne efterlod sig dog bannere, hvor der stod “Vi kommer tilbage” – som en antydning af, at de ikke havde givet op. 

Hvorfor opstod protesterne i Hongkong i 2019?

Der har været bølger af mindre protester efter 2014, men den første store protestbevægelse siden 2014 opstod først i 2019. Protesterne i 2019 tiltrak ifølge demonstranterne selv op mod en million borgere, mens politiet har anslået antallet til at være en kvart million. Uanset det præcise antal er der tale om de største demonstrationer siden 2003, skriver Jyllands-Posten i juni 2019 (se kilder). Protesterne begyndte i marts 2019, da regeringen fremsatte et lovforslag, der skulle gøre det muligt at udlevere hongkongere til det kinesiske styre til retsforfølgelse i Kina, på trods af at Hongkong ifølge forfatningen har sit eget, selvstændige retssystem, som, i modsætning til det kinesiske, er skarpt adskilt fra den politiske magt. Lovforslaget var møntet på retssagen omkring et jalousidrab, men kritikerne frygtede, at lovforslaget ville føre til en udhuling af Hongkongs retssystem, som er kendt for at være mere retfærdigt end Kinas, skriver DR den 1. september 2019 (se kilder) – og bane vej for, at Kina ville kunne kræve demonstranter og andre politisk motiverede mistænkte udleveret. Efter tre måneders demonstrationer, der ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 10. juni 2019 (se kilder) ofte udviklede sig til voldelige sammenstød og regulære gadekampe mellem demonstranter og politi, valgte Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, at trække lovforslaget tilbage. Protesterne havde imidlertid i mellemtiden udviklet sig til at handle om det, demonstranterne opfatter som en generel tendens til, at den Beijing-tro regering udhuler demokratiet og de politiske friheder i Hongkong. Protesterne fortsatte derfor også efter, at Carrie Lam havde trukket lovforslaget tilbage, skriver DR den 1. september 2019 (se kilder). 

Hvad er demonstranternes krav?

Demonstranterne i Hongkong er ikke en formel, organiseret gruppe med et erklæret program, men de har fremsat deres krav til demonstrationerne og til verdensmedierne, der dækker protesterne. En række af kravene er konkrete, mens flere af dem er generelle. Helt konkret kræver protestanterne, at Hongkong får direkte, demokratiske valg til posten som regeringsleder, som der står i forfatningen, at Hongkong skal have, og som Kina i 2007 lovede, at Hongkong ville få senest i 2017, skriver DR den 17. september 2019 (se kilder). De er også kommet med krav om løsladelse af de flere tusinde anholdte samt uvildige undersøgelser af den politivold, der har været mod demonstranter, skriver DR i artiklen. Derudover kommer demonstranterne med mere generelle krav om mere demokrati og mindre kinesisk indflydelse i Hongkong, skriver DR. De sidste par år har der været flere eksempler på, at den forfatningsstadfæstede ytringsfrihed i Hongkong er blevet begrænset af Kina, skriver DR den 17. september 2019 og tænketanken Council on Foreign Relations den 30. september 2019 (se kilder). Artiklerne beskriver, hvordan der i Hongkong er sket politiske kidnapninger, hvor personer, der har kritiseret den kinesiske indflydelse i Hongkong, er blevet sendt til Kina for at stå skoleret eller er forsvundet. Boghandlere og forlagsejere i Hongkong, der har udgivet Kina-kritisk litteratur, er også forsvundet. Efter valget i 2016 valgte Kina at diskvalificere Kina-kritiske medlemmer af Hongkongs parlament ved at genfortolke Hongkongs forfatning. Den udvikling har fået demonstranterne til at protestere mod Kinas udhuling af de politiske rettigheder i Hongkong og kræve, at Kina respekterer den forfatning, der blev underskrevet i 1997 og gælder frem til 2047, skriver Council on Foreign Relations.

Hvor stor opbakning er der til demonstranterne og deres krav?

Både den lokale regering i Hongkong og det kinesiske styre i Beijing har længe påstået, at demonstranterne i Hongkong udgjorde et lille mindretal, hvis krav om mere demokrati og mindre kinesisk indblanding i Hongkong ikke vakte genlyd i den bredere befolkning, skriver DR den 25. november 2019 (se kilder). Den fortælling blev imidlertid diskvalificeret ved lokalvalgene i Hongkong i november 2019, som ifølge DR-artiklen blev kaldt “en folkeafstemning om de omfattende protester, er har præget byen i månedsvis” (se kilder). Ved lokalvalget vandt kandidater fra den bevægelse i Hongkong, der er imod kinesisk indblanding og kæmper for mere demokrati, flertal i 17 ud af byens 18 distriktsråd. Før valgene var rådene kontrolleret af Beijing-tro politikere, og dermed viste lokalvalget, at der er stor folkelig opbakning til demonstranterne, skriver DR i artiklen. Mens rådene ikke har nogen særlig politisk magt – de beskæftiger sig ikke med national- eller storpolitik, men med lokalpolitik som busruter og affaldsafhentning og -sortering – så sender det et klart politisk signal til regeringen i Hongkong og til Beijing. Og resultatet har været med til at “punktere Kinas propaganda om byens protestbevægelse”, fremgår det af en artikel i Information den 26. november 2019 (se kilder). Hongkongs regering har efter valget sagt, at den vil “lytte ydmygt” til hongkongernes ønsker, men den er ikke kommet med nogle konkrete udspil eller indrømmelser, der kan være med til at løse konflikten. Regeringslederen i Hongkong, Carrie Lam, har heller ikke trukket sig, som demonstranterne kræver, skriver DR den 25. november (se kilder).