Historisk baggrund om Hongkong

Hvad er Hongkong?

Hongkong er et område på 1.104 kvadratkilometer, som er hjem for knap 7,4 millioner mennesker. Området ligger i det sydlige Kina, og siden 1997 har Hongkong været underlagt det kinesiske styre, men med en vis autonomi og en vis grad af selvstyre. Inden da var Hongkong en britisk koloni. Hongkongs forfatning udgøres af den såkaldte Basic Law, som bestemmer, at Hongkong ledes af en regeringsleder, som støttes af et udøvende råd, og at der er et lovgivende råd med 70 sæder. Der er direkte valg til halvdelen af sæderne i det lovgivende råd, mens regeringslederen vælges af en valgkomité på 1.200 mennesker. Størstedelen af Hongkongs befolkning – omkring 98% – er etnisk set kinesere, mens resten er immigranter og udlændinge, der arbejder eller studerer i landet. Størstedelen af befolkningen taler kantonesisk, en sproglig dialekt, som tales i det sydøstlige Kina. Hongkong består af flere hundrede øer, men størstedelen af befolkningen bor på øen Hong Kong Island og i området Kowloon, som er en del af fastlandet. Hong Kong Island og Kowloon er to af de tættest befolkede områder i verden. Klimaet er tropisk og terrænet bjergrigt, men i dag er Hongkong ikke længere præget af landbrug, men er karakteriseret ved sine mange skyskrabere og sin position som internationalt finans- og handelscentrum og indehaver af en af verdens travleste havne. Skibsfart, handel og finanssektoren er de dominerende industrier i Hongkong, som er et af de rigeste områder i Asien. Der er stadig enkelte fiskerlandsbyer og lidt landbrug, men langt størstedelen af den mad og det vand, Hongkongs borgere har brug for, importeres til området.

Hvordan er Hongkongs historiske baggrund?

Indtil 1800-tallet var Hongkong et tyndt befolket område, men der har boet folk i området siden stenalderen. Området var tilknyttet de kinesiske dynastier frem til 1842, hvor Hongkong blev en af Storbritanniens kolonier efter den første opiumskrig, som Storbritannien vandt over Kina. Efter den anden opiumskrig, i 1898, fik Storbritannien et 99-års lejemål på Hongkong. På grund af sin beliggenhed og den voksende handel mellem Østen og Vesten blev Hongkong et centralt handelsområde, og konflikter i Kina sendte hundredtusindvis af flygtninge til det britisk styrede Hongkong. Under Anden Verdenskrig var Hongkong besat af Japan, hvilket fik befolkningstallet til at falde på grund af politisk undertrykkelse og økonomisk tilbagegang, men da Kina i 1949 blev kommunistisk, flygtede mere end en million kinesere til Hongkong, hvoraf mange var en del af eliten. Tilflytningen af veluddannede og velhavende kinesere – kombineret med beliggenheden, dybvandshavnen og territoriets status som frihandelsområde, hvor den lokale regering blandede sig meget lidt i erhvervslivets vilkår, og hvor der var meget lave virksomheds- og personskatter – var med til at gøre Hongkong til et af verdens travleste handels- og finansområder og et af de rigeste områder i Asien. Mange internationale virksomheder har i dag deres asiatiske hovedkontor i Hongkong. I 1980’erne indledte briterne en langsom demokratisering af Hongkong, og der blev afholdt indirekte valg til Hongkongs lokale regering. Det vakte vrede i det kinesiske styre, som mente, at briterne gennemførte demokratiseringsprocessen i et forsøg på at sikre sig indflydelse, når det britiske lejemål på Hongkong udløb i 1997. Hongkong blev underlagt det kinesiske styre i 1997.

 

Under 2. Verdenskrig blev Hong Kong besat af Japan i december 1941. Besættelsen varerede frem til august 1945, hvor de japanske styrker overgav sig til den britiske flåde, Royal Navy.

 

Overdragelsesceremonien i Hongkong 1997.

 

Hvordan er Hongkongs historiske forhold til Kina?

Hongkongs forhold til Kina har været præget af konflikt og mistro, siden Hongkong i 1997 ophørte med at være britisk koloni og blev indlemmet i Kina. Rammeaftalen for indlemmelsen hedder ‘Ét land – to systemer’, og aftalen lovede Hongkong mere politisk frihed, end fastlandet Kina har, skriver Jyllands-Posten i en artikel fra den 21. juli 2019 (se kilder). Aftalen gælder for 50 år, frem til 2047, og i den periode vil Hongkong have status som et særligt administrativt område med selvstyre på mange punkter. Det fremgår ikke klart af aftalen, hvad der skal ske med Hongkong efter 2047. Hongkong har sit eget retssystem, og der er ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed og ret til at bevare den kapitalistiske økonomi med begrænset regulering af erhvervslivet. Med undtagelse af udenrigs- og forsvarspolitikken giver aftalen som udgangspunkt Hongkong stor grad af autonomi. Men den nye sikkerhedslov, som Kina indførte i Hongkong i 2020, begrænser dele af hongkongernes selvbestemmelse, hvilket bliver uddybet nedenfor.
På mange centrale områder giver Hongkongs forfatning Kina stor magt, for det er blandt andet Kina, der har ret til at fortolke forfatningen. Kina står også for at godkende den regeringsleder, som udpeges af et valgkollegium bestående af 1.200 medlemmer, der er håndplukket af Beijing, som Berlingske skriver i 2014 (se kilder). Desuden udpeges halvdelen af sæderne i parlamentet af specialgrupper, der historisk set har vendt sig mod Beijing, altså imod Kina. Ifølge en artikel på BBC’s hjemmeside fra 2019 (se kilder) overholder Kina ikke visse dele af forfatningen, for Kina har ikke givet Hongkong frie, demokratiske valg som lovet i forfatningen (og som Kina lovede i 2007). Samtidig mener mange, at ytringsfriheden er under stærkt pres, for boghandlere, der solgte eller producerede Kina-kritiske bøger, og demonstranter, der har været kritiske over for Kina, er forsvundet eller er blevet anholdt og sendt til Kina, skriver Council on Foreign Relations i 2019 (se kilder). Hongkong har dermed ikke lige så meget frihed, som territoriet blev lovet i forfatningen, skriver BBC i 2019 (se kilder). 

Hvad går Kinas sikkerhedslov i Hongkong ud på?

I juni 2020 vedtog Kina en ny sikkerhedslov for Hongkong, der blandt andet gør det lettere at straffe demonstranter. Loven er allerede blevet anvendt flere gange, blandt andet i foråret 2021, da en gruppe prodemokratiske demonstranter blev dømt for at have organiseret og deltaget i en af Hongkongs største protester, som fandt sted i august 2019. Op mod 1,7 millioner mennesker gik på gaden for netop at demonstrere mod et lovforslag om den nye sikkerhedslov.

I Ritzau-artiklen “Sikkerhedslov udvider Kinas magt i Hongkong” fra april 2021 (se kilder) opsummeres nogle af nøglepunkterne i den omstridte sikkerhedslov:

  • Enhver form for separatisme, undergravende virksomhed, terrorisme og samarbejde med en udenlandsk magt er kriminelt og kan straffes med op til livstid i fængsel.
  • Hærværk mod offentlig transport kan betragtes som terrorisme.
  • Alle dømte under den nye sikkerhedslov kan ikke blive ansat i offentligt embede.
  • Virksomheder kan blive idømt bøder, hvis de dømmes under loven.
  • Loven betyder, at det kinesiske styre etablerer en afdeling af efterretningstjenesten i Hongkong.
  • Den kinesiske efterretningstjeneste har beføjelser til at udlevere mistænkte for at få dem retsforfulgt i Kina.
  • Hongkong er under den nye lov i øvrigt forpligtet til selv at etablere en kommission, der får ansvaret for at håndhæve loven.
  • Det er styret i Beijing, der har beføjelsen til at tolke den nye lovgivning. Hvis loven strider mod en anden lov i Hongkong, vil den nye sikkerhedslov altid have øverste prioritet.
  • Visse retssager vil kunne blive afholdt for lukkede døre.
  • Personer, der er mistænkte under den nye lov, kan blive aflyttet og overvåget.  
  • Kontrol med ngo’er og nyhedsmedier vil blive strammet.
  • Loven gælder også personer uden permanent opholdstilladelse i Hongkong.

Hvorfor forsøger Kina at ændre Hongkongs valgsystem?

I foråret 2021 vedtog den stående komité i Folkekongressen i Kina en reform af Hongkongs valglov. Det fremgår af Ritzaus artikel “Ændringer i Hongkongs valglov er blevet godkendt i Beijing” fra marts 2021 (se kilder), hvor det skitseres, at “tiltaget er en del af et forsøg fra Kinas side på at øge kontrollen over det globale finanscentrum efter indførelsen af en omstridt sikkerhedslov sidste år”. Ifølge artiklen frygter kritikere af Kinas politiske linje over for Hongkong, at ændringerne i valgsystemet kan blive “et stort slag mod demokratiet i Hongkong, som i forvejen er under voldsomt pres”. Af samme artikel fremgår det, at kinesiske myndigheder tidligere har udtalt, at omvæltningen skal “bidrage til at fjerne smuthuller og mangler”, som truede den nationale sikkerhed under urolighederne i Hongkong i 2019, hvor store folkemængder gik på gaden i protest mod styret i Beijing. Ændringerne skal også sikre, at “kun patrioter styrer byen”, fremgår det af artiklen.