Demonstranter med paraplyer i Hongkong
Demonstranter i Hongkongs gader bruger paraplyer som skjold mod politiets tåregas og gummikugler
Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix

Hongkong

journalist Michelle Arrouas, Bureauet, december 2019. Opdateret af journalist Lasse Skytt, november 2021.
Top image group
Demonstranter med paraplyer i Hongkong
Demonstranter i Hongkongs gader bruger paraplyer som skjold mod politiets tåregas og gummikugler
Foto: Jacob Ehrbahn / Ritzau Scanpix

Indledning

Hongkong er en såkaldt særlig administrativ region i Kina bestående af et område på lidt over 1.100 kvadratkilometer og har en befolkning på knap 7,4 millioner, hvilket gør den til et af de tættest befolkede områder i verden. Hongkong er et af verdens travleste handels- og finanscentre og er kendt for at have mere politisk frihed end resten af Kina. Det skyldes aftalen ‘Ét land – to systemer’, som blev indgået mellem Kina og Hongkong og satte rammen for Hongkongs indlemmelse i Kina, da millionbyen ophørte med at være britisk koloni i 1997. Aftalens formål var blandt andet at beskytte de politiske friheder, der gælder i Hongkong, men ikke i Kina. Forholdet mellem Hongkong og Kina er præget af voksende konflikt, og mange hongkongere er imod Kinas voksende indflydelse på det politiske system og styrets voksende pres på de politiske friheder i Hongkong. Det afspejler sig blandt andet i, at Kina lovede Hongkong frie, direkte og demokratiske valg senest i 2017, men har udskudt dem på ubestemt tid. Siden den såkaldte ‘paraplyrevolution’ i 2014 har der jævnligt været protester i Hongkong – som ofte har udviklet sig voldeligt – mod Kina. Især siden juni 2019 har Hongkong været præget af omfattende protester, og der er ikke udsigt til, at hverken de prodemokratiske demonstranter eller styret i Kina vil give sig. Konflikten er spidset yderligere til, efter at Kina i 2020 og 2021 har indført en kontroversiel sikkerhedslov og desuden reformeret valgloven i Hongkong.

 

Hongkongs protester forklaret af det amerikanske medie Vox’ YouTube-kanal. 22. juni 2019.

Artikel type
faktalink

Historisk baggrund om Hongkong

Print-venlig version af hele artiklen

Hvad er Hongkong?

Hongkong er et område på 1.104 kvadratkilometer, som er hjem for knap 7,4 millioner mennesker. Området ligger i det sydlige Kina, og siden 1997 har Hongkong været underlagt det kinesiske styre, men med en vis autonomi og en vis grad af selvstyre. Inden da var Hongkong en britisk koloni. Hongkongs forfatning udgøres af den såkaldte Basic Law, som bestemmer, at Hongkong ledes af en regeringsleder, som støttes af et udøvende råd, og at der er et lovgivende råd med 70 sæder. Der er direkte valg til halvdelen af sæderne i det lovgivende råd, mens regeringslederen vælges af en valgkomité på 1.200 mennesker. Størstedelen af Hongkongs befolkning – omkring 98% – er etnisk set kinesere, mens resten er immigranter og udlændinge, der arbejder eller studerer i landet. Størstedelen af befolkningen taler kantonesisk, en sproglig dialekt, som tales i det sydøstlige Kina. Hongkong består af flere hundrede øer, men størstedelen af befolkningen bor på øen Hong Kong Island og i området Kowloon, som er en del af fastlandet. Hong Kong Island og Kowloon er to af de tættest befolkede områder i verden. Klimaet er tropisk og terrænet bjergrigt, men i dag er Hongkong ikke længere præget af landbrug, men er karakteriseret ved sine mange skyskrabere og sin position som internationalt finans- og handelscentrum og indehaver af en af verdens travleste havne. Skibsfart, handel og finanssektoren er de dominerende industrier i Hongkong, som er et af de rigeste områder i Asien. Der er stadig enkelte fiskerlandsbyer og lidt landbrug, men langt størstedelen af den mad og det vand, Hongkongs borgere har brug for, importeres til området.

Hvordan er Hongkongs historiske baggrund?

Indtil 1800-tallet var Hongkong et tyndt befolket område, men der har boet folk i området siden stenalderen. Området var tilknyttet de kinesiske dynastier frem til 1842, hvor Hongkong blev en af Storbritanniens kolonier efter den første opiumskrig, som Storbritannien vandt over Kina. Efter den anden opiumskrig, i 1898, fik Storbritannien et 99-års lejemål på Hongkong. På grund af sin beliggenhed og den voksende handel mellem Østen og Vesten blev Hongkong et centralt handelsområde, og konflikter i Kina sendte hundredtusindvis af flygtninge til det britisk styrede Hongkong. Under Anden Verdenskrig var Hongkong besat af Japan, hvilket fik befolkningstallet til at falde på grund af politisk undertrykkelse og økonomisk tilbagegang, men da Kina i 1949 blev kommunistisk, flygtede mere end en million kinesere til Hongkong, hvoraf mange var en del af eliten. Tilflytningen af veluddannede og velhavende kinesere – kombineret med beliggenheden, dybvandshavnen og territoriets status som frihandelsområde, hvor den lokale regering blandede sig meget lidt i erhvervslivets vilkår, og hvor der var meget lave virksomheds- og personskatter – var med til at gøre Hongkong til et af verdens travleste handels- og finansområder og et af de rigeste områder i Asien. Mange internationale virksomheder har i dag deres asiatiske hovedkontor i Hongkong. I 1980’erne indledte briterne en langsom demokratisering af Hongkong, og der blev afholdt indirekte valg til Hongkongs lokale regering. Det vakte vrede i det kinesiske styre, som mente, at briterne gennemførte demokratiseringsprocessen i et forsøg på at sikre sig indflydelse, når det britiske lejemål på Hongkong udløb i 1997. Hongkong blev underlagt det kinesiske styre i 1997.

 

Under 2. Verdenskrig blev Hong Kong besat af Japan i december 1941. Besættelsen varerede frem til august 1945, hvor de japanske styrker overgav sig til den britiske flåde, Royal Navy.

 

Overdragelsesceremonien i Hongkong 1997.

 

Hvordan er Hongkongs historiske forhold til Kina?

Hongkongs forhold til Kina har været præget af konflikt og mistro, siden Hongkong i 1997 ophørte med at være britisk koloni og blev indlemmet i Kina. Rammeaftalen for indlemmelsen hedder ‘Ét land – to systemer’, og aftalen lovede Hongkong mere politisk frihed, end fastlandet Kina har, skriver Jyllands-Posten i en artikel fra den 21. juli 2019 (se kilder). Aftalen gælder for 50 år, frem til 2047, og i den periode vil Hongkong have status som et særligt administrativt område med selvstyre på mange punkter. Det fremgår ikke klart af aftalen, hvad der skal ske med Hongkong efter 2047. Hongkong har sit eget retssystem, og der er ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed og ret til at bevare den kapitalistiske økonomi med begrænset regulering af erhvervslivet. Med undtagelse af udenrigs- og forsvarspolitikken giver aftalen som udgangspunkt Hongkong stor grad af autonomi. Men den nye sikkerhedslov, som Kina indførte i Hongkong i 2020, begrænser dele af hongkongernes selvbestemmelse, hvilket bliver uddybet nedenfor.
På mange centrale områder giver Hongkongs forfatning Kina stor magt, for det er blandt andet Kina, der har ret til at fortolke forfatningen. Kina står også for at godkende den regeringsleder, som udpeges af et valgkollegium bestående af 1.200 medlemmer, der er håndplukket af Beijing, som Berlingske skriver i 2014 (se kilder). Desuden udpeges halvdelen af sæderne i parlamentet af specialgrupper, der historisk set har vendt sig mod Beijing, altså imod Kina. Ifølge en artikel på BBC’s hjemmeside fra 2019 (se kilder) overholder Kina ikke visse dele af forfatningen, for Kina har ikke givet Hongkong frie, demokratiske valg som lovet i forfatningen (og som Kina lovede i 2007). Samtidig mener mange, at ytringsfriheden er under stærkt pres, for boghandlere, der solgte eller producerede Kina-kritiske bøger, og demonstranter, der har været kritiske over for Kina, er forsvundet eller er blevet anholdt og sendt til Kina, skriver Council on Foreign Relations i 2019 (se kilder). Hongkong har dermed ikke lige så meget frihed, som territoriet blev lovet i forfatningen, skriver BBC i 2019 (se kilder). 

Hvad går Kinas sikkerhedslov i Hongkong ud på?

I juni 2020 vedtog Kina en ny sikkerhedslov for Hongkong, der blandt andet gør det lettere at straffe demonstranter. Loven er allerede blevet anvendt flere gange, blandt andet i foråret 2021, da en gruppe prodemokratiske demonstranter blev dømt for at have organiseret og deltaget i en af Hongkongs største protester, som fandt sted i august 2019. Op mod 1,7 millioner mennesker gik på gaden for netop at demonstrere mod et lovforslag om den nye sikkerhedslov.

I Ritzau-artiklen “Sikkerhedslov udvider Kinas magt i Hongkong” fra april 2021 (se kilder) opsummeres nogle af nøglepunkterne i den omstridte sikkerhedslov:

  • Enhver form for separatisme, undergravende virksomhed, terrorisme og samarbejde med en udenlandsk magt er kriminelt og kan straffes med op til livstid i fængsel.
  • Hærværk mod offentlig transport kan betragtes som terrorisme.
  • Alle dømte under den nye sikkerhedslov kan ikke blive ansat i offentligt embede.
  • Virksomheder kan blive idømt bøder, hvis de dømmes under loven.
  • Loven betyder, at det kinesiske styre etablerer en afdeling af efterretningstjenesten i Hongkong.
  • Den kinesiske efterretningstjeneste har beføjelser til at udlevere mistænkte for at få dem retsforfulgt i Kina.
  • Hongkong er under den nye lov i øvrigt forpligtet til selv at etablere en kommission, der får ansvaret for at håndhæve loven.
  • Det er styret i Beijing, der har beføjelsen til at tolke den nye lovgivning. Hvis loven strider mod en anden lov i Hongkong, vil den nye sikkerhedslov altid have øverste prioritet.
  • Visse retssager vil kunne blive afholdt for lukkede døre.
  • Personer, der er mistænkte under den nye lov, kan blive aflyttet og overvåget.  
  • Kontrol med ngo’er og nyhedsmedier vil blive strammet.
  • Loven gælder også personer uden permanent opholdstilladelse i Hongkong.

Hvorfor forsøger Kina at ændre Hongkongs valgsystem?

I foråret 2021 vedtog den stående komité i Folkekongressen i Kina en reform af Hongkongs valglov. Det fremgår af Ritzaus artikel “Ændringer i Hongkongs valglov er blevet godkendt i Beijing” fra marts 2021 (se kilder), hvor det skitseres, at “tiltaget er en del af et forsøg fra Kinas side på at øge kontrollen over det globale finanscentrum efter indførelsen af en omstridt sikkerhedslov sidste år”. Ifølge artiklen frygter kritikere af Kinas politiske linje over for Hongkong, at ændringerne i valgsystemet kan blive “et stort slag mod demokratiet i Hongkong, som i forvejen er under voldsomt pres”. Af samme artikel fremgår det, at kinesiske myndigheder tidligere har udtalt, at omvæltningen skal “bidrage til at fjerne smuthuller og mangler”, som truede den nationale sikkerhed under urolighederne i Hongkong i 2019, hvor store folkemængder gik på gaden i protest mod styret i Beijing. Ændringerne skal også sikre, at “kun patrioter styrer byen”, fremgår det af artiklen.

Protester mod Kina

Print-venlig version af hele artiklen

Hvilke protester mod Kina har der været i Hongkong siden 1997?

I dele af befolkningen i Hongkong er der udbredt og stigende utilfredshed med den kinesiske indflydelse, og den er især kommet til udtryk i forbindelse med begivenheder, hvor Kina har søgt at undergrave de politiske friheder i Hongkong og at gøre sin indflydelse i området større. Ifølge en kronik publiceret i Berlingske i 2014 (se kilder) kom utilfredsheden blandt andet til udtryk kort før overgangen fra britisk til kinesisk styre i 1997. Her ville Beijing indføre kinesiske historiebøger i Hongkong, som kaster slør over Kinas ugerninger og derfor blev kritiseret af forskere for historieforfalskning. Også i 2003, hvor Kina ville indføre samme sikkerhedslovgivning i Hongkong som på fastlandet, udbrød der protester og utilfredsheden med den kinesiske indflydelse i Hongkong voksede. Utilfredsheden gik især på, at planerne om at indføre samme sikkerhedslovgivning som på fastlandet ville give Kina mandat til at overvåge befolkningen mere, end Hongkongs forfatning lægger op til. Også i 2012 udbrød der protester, da Kina ville gøre landets historieundervisning gældende i Hongkongs skoler. Hver gang er flere hundredtusinder hongkongere gået på gaden i protest imod Kinas forsøg på at øge sin indflydelse i Hongkong.

Hvad var paraplyrevolutionen?

Nogle af de største protester i Hongkong opstod i 2014 som reaktion på, hvad demonstranterne så som et kinesisk forsøg på at indskrænke Hongkongs grad af selvstændighed. Selv om der i Hongkongs forfatning står, at regeringslederen med tiden skal vælges på så demokratisk vis som muligt – og selv om Kina i 2007 annoncerede, at Hongkong senest i 2017 skulle vælge sine ledere ved direkte, demokratiske valg, så vælges regeringslederen fortsat af en valgkomité på 1.200 personer, der er mere Beijing-tro end resten af befolkningen. Det fremgår af magasinet Ræson i 2012 (se kilder). Allerede ved valgene i 2007 og 2012 var der protester, fordi hongkongerne ønskede direkte valg til posten som regeringsleder. Da det i 2014 blev annonceret fra kinesisk side, at man til valget i 2017 ville lade hele befolkningen stemme, men at man kun ville kunne vælge mellem to-tre kandidater, som på forhånd var udpeget af mindst halvdelen af den Beijing-tro valgkomité, gik folk på gaden i protest. Protesterne udviklede sig hurtigt fra kun at handle om afstemningen til generelt at handle om Kinas indflydelse i Hongkong og demonstranternes krav om demokrati. Demonstranterne beskyttede sig mod myndighedernes brug af peberspray og tåregas med paraplyer, og demonstrationerne, som varede fra september til december 2014, fik derfor navnet paraplybevægelsen eller paraplyrevolutionen, skriver DR i 2017 (se kilder). Efter 79 dage med besættelser af hele gader og vold mod demonstranterne måtte demonstranterne trække sig tilbage uden at have opnået den politiske reform, de ønskede, skriver DR. Demonstranterne efterlod sig dog bannere, hvor der stod “Vi kommer tilbage” – som en antydning af, at de ikke havde givet op. 

Hvorfor opstod protesterne i Hongkong i 2019?

Der har været bølger af mindre protester efter 2014, men den første store protestbevægelse siden 2014 opstod først i 2019. Protesterne i 2019 tiltrak ifølge demonstranterne selv op mod en million borgere, mens politiet har anslået antallet til at være en kvart million. Uanset det præcise antal er der tale om de største demonstrationer siden 2003, skriver Jyllands-Posten i juni 2019 (se kilder). Protesterne begyndte i marts 2019, da regeringen fremsatte et lovforslag, der skulle gøre det muligt at udlevere hongkongere til det kinesiske styre til retsforfølgelse i Kina, på trods af at Hongkong ifølge forfatningen har sit eget, selvstændige retssystem, som, i modsætning til det kinesiske, er skarpt adskilt fra den politiske magt. Lovforslaget var møntet på retssagen omkring et jalousidrab, men kritikerne frygtede, at lovforslaget ville føre til en udhuling af Hongkongs retssystem, som er kendt for at være mere retfærdigt end Kinas, skriver DR den 1. september 2019 (se kilder) – og bane vej for, at Kina ville kunne kræve demonstranter og andre politisk motiverede mistænkte udleveret. Efter tre måneders demonstrationer, der ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 10. juni 2019 (se kilder) ofte udviklede sig til voldelige sammenstød og regulære gadekampe mellem demonstranter og politi, valgte Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, at trække lovforslaget tilbage. Protesterne havde imidlertid i mellemtiden udviklet sig til at handle om det, demonstranterne opfatter som en generel tendens til, at den Beijing-tro regering udhuler demokratiet og de politiske friheder i Hongkong. Protesterne fortsatte derfor også efter, at Carrie Lam havde trukket lovforslaget tilbage, skriver DR den 1. september 2019 (se kilder). 

Hvad er demonstranternes krav?

Demonstranterne i Hongkong er ikke en formel, organiseret gruppe med et erklæret program, men de har fremsat deres krav til demonstrationerne og til verdensmedierne, der dækker protesterne. En række af kravene er konkrete, mens flere af dem er generelle. Helt konkret kræver protestanterne, at Hongkong får direkte, demokratiske valg til posten som regeringsleder, som der står i forfatningen, at Hongkong skal have, og som Kina i 2007 lovede, at Hongkong ville få senest i 2017, skriver DR den 17. september 2019 (se kilder). De er også kommet med krav om løsladelse af de flere tusinde anholdte samt uvildige undersøgelser af den politivold, der har været mod demonstranter, skriver DR i artiklen. Derudover kommer demonstranterne med mere generelle krav om mere demokrati og mindre kinesisk indflydelse i Hongkong, skriver DR. De sidste par år har der været flere eksempler på, at den forfatningsstadfæstede ytringsfrihed i Hongkong er blevet begrænset af Kina, skriver DR den 17. september 2019 og tænketanken Council on Foreign Relations den 30. september 2019 (se kilder). Artiklerne beskriver, hvordan der i Hongkong er sket politiske kidnapninger, hvor personer, der har kritiseret den kinesiske indflydelse i Hongkong, er blevet sendt til Kina for at stå skoleret eller er forsvundet. Boghandlere og forlagsejere i Hongkong, der har udgivet Kina-kritisk litteratur, er også forsvundet. Efter valget i 2016 valgte Kina at diskvalificere Kina-kritiske medlemmer af Hongkongs parlament ved at genfortolke Hongkongs forfatning. Den udvikling har fået demonstranterne til at protestere mod Kinas udhuling af de politiske rettigheder i Hongkong og kræve, at Kina respekterer den forfatning, der blev underskrevet i 1997 og gælder frem til 2047, skriver Council on Foreign Relations.

Hvor stor opbakning er der til demonstranterne og deres krav?

Både den lokale regering i Hongkong og det kinesiske styre i Beijing har længe påstået, at demonstranterne i Hongkong udgjorde et lille mindretal, hvis krav om mere demokrati og mindre kinesisk indblanding i Hongkong ikke vakte genlyd i den bredere befolkning, skriver DR den 25. november 2019 (se kilder). Den fortælling blev imidlertid diskvalificeret ved lokalvalgene i Hongkong i november 2019, som ifølge DR-artiklen blev kaldt “en folkeafstemning om de omfattende protester, er har præget byen i månedsvis” (se kilder). Ved lokalvalget vandt kandidater fra den bevægelse i Hongkong, der er imod kinesisk indblanding og kæmper for mere demokrati, flertal i 17 ud af byens 18 distriktsråd. Før valgene var rådene kontrolleret af Beijing-tro politikere, og dermed viste lokalvalget, at der er stor folkelig opbakning til demonstranterne, skriver DR i artiklen. Mens rådene ikke har nogen særlig politisk magt – de beskæftiger sig ikke med national- eller storpolitik, men med lokalpolitik som busruter og affaldsafhentning og -sortering – så sender det et klart politisk signal til regeringen i Hongkong og til Beijing. Og resultatet har været med til at “punktere Kinas propaganda om byens protestbevægelse”, fremgår det af en artikel i Information den 26. november 2019 (se kilder). Hongkongs regering har efter valget sagt, at den vil “lytte ydmygt” til hongkongernes ønsker, men den er ikke kommet med nogle konkrete udspil eller indrømmelser, der kan være med til at løse konflikten. Regeringslederen i Hongkong, Carrie Lam, har heller ikke trukket sig, som demonstranterne kræver, skriver DR den 25. november (se kilder).