Hvad er Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blevet kritiseret for?
Allerede før Verdenserklæringen blev vedtaget, mødte dens formuleringer kritik, bl.a. fra American Anthropological Association (AAA). I Statement on Human Rights fra slutningen af 1947 (se kilder) pegede AAA bl.a. på, at det ikke er tilstrækkeligt at formulere rettigheder for individer. Ligesom enhver gruppe består af individer, er et individ nemlig altid en del af en gruppe/et samfund. Den afgørende udfordring er derfor ifølge AAA at formulere en erklæring om menneskerettigheder, der tager højde for denne dobbelthed, og så den giver mening uden for et vestligt/amerikansk perspektiv. Det mente AAA ikke, at FN's Verdenserklæring levede op til. Organisationen argumenterede desuden for, at formuleringerne hang sammen med en racistisk og kolonial verdensorden, og at Menneskerettighedserklæringen ville komme til at fungere som komponent i logikken om ”den hvide mands byrde” – forestillingen om, at vestlige lande og folkeslag er forpligtet til at oplyse og civilisere ikke-hvide folkeslag.
Menneskerettigheder er også blevet kritiseret fra et marxistisk perspektiv, hvor fokus især er på følgende problemer: Når rettigheder formuleres individuelt og universelt, kommer de uundgåeligt i konflikt med hinanden. Min ret til at gøre noget bestemt kan være i modstrid med din ret til at gøre noget andet. Hvem der vinder i den konflikt, vil altid afhænge af materielle forhold – altså af hvem, der har mest økonomisk og politisk magt. At der ikke er lige adgang til at kræve sine menneskerettigheder respekteret bliver tilsløret af forestillingen om, at de gælder alle til alle tider og på alle steder. Retten til at ytre sig er f.eks. mere værd, hvis man har adgang til en platform, der sikrer, at nogen hører, hvad man siger. Filosoffen Zoltan Zigedy giver et bud på den marxistiske kritik af menneskerettigheder på blogopslaget ”Human Rights: A Marxian Perspective” (se kilder).
Hvordan er menneskerettighedernes status i Danmark?
Ifølge Institut for Menneskerettigheders (IMR) årlige beretning fra 2017-2018 (se kilder) er frihedsrettighederne under pres i Danmark: ”Opholdsforbud, zoneforbud, lejrforbud, tildækningsforbud. Sjældent har Folketinget behandlet så mange forslag om forbud, som tilfældet har været det seneste år. For hver gang et forbud vedtages, indskrænkes danskernes grundlæggende frihedsrettigheder,” skriver IMR.
IMR kritiserer også den hyppige brug af isolationsfængsling, præventive anholdelser – som i 2017 var på ”et historisk højt niveau” – samt at Politiet, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste har for vidtrækkende muligheder for at indsamle og opbevare unødvendige data om befolkningen.
Af fremskridt nævnes til gengæld, at Rigspolitiet vil oprette en efteruddannelse i at efterforske og opklare hadforbrydelser.