Havet som klimaets termometer

Hvordan kan vi blive klogere på klimaet ved at undersøge havet?

Forskere verden over søger svar og løsninger på de aktuelle klimaudfordringer i verdenshavene. De forsøger blandt andet at blive klogere på, hvor meget CO2 havet optager. Artiklen ”Ny forskning: Havet har slugt langt mere global opvarmning, end vi hidtil har troet” på Dr.dk (se kilder) beskriver, hvordan 3.000 små robotter flyder rundt og tager temperaturen i verdenshavene som led i et studie fra det amerikanske Princeton University, der viser, at havene har lagret 60% mere CO2, end hidtil antaget. Det lyder måske belejligt, at havet sådan kan sluge så megen CO2-udledning. Men havenes lagring af CO2 hindrer ikke global opvarmning. Den CO2, der bliver lagret i havene, bliver nemlig til varme, som blot venter på at blive frigivet og altså med tiden vil øge opvarmningen af både havene og atmosfæren.
”Selv hvis vi ved et trylleslag stoppede med at udlede drivhusgasser til atmosfæren og fik stoppet den globale temperaturstigning ved 1,5-2 grader, er der måske en halv grad i havene, som bliver lukket ud i atmosfæren igen”, forklarer klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen fra Klima og Geofysik på Københavns Universitet i førnævnte artikel (se kilder). Hvor lang tid der går, før havet frigiver
CO2, kan forskerne ikke forudsige. Derfor er havet en uforudsigelig faktor, der gør det endnu vanskeligere at spå om fremtidens temperaturstigning.

Hvilke konsekvenser har varmere have?

Når vand bliver varmere, udvider det sig. Temperaturstigningerne i havet er altså en del af forklaringen på stigningen i vandstanden i verdenshavene. Havniveaustigningerne har voldsomme konsekvenser for mennesker i kystnære byer, som bliver ramt af massive oversvømmelser, når diger og broer giver efter for de stigende vandstande. Flere østater som Kiribati og Tuvalu i Stillehavet vil komme til at ligge under vand, hvis temperaturen stiger mere end 1,5 grader, kan man læse i artiklen ”Østaten – den sikre taber” i Information (se kilder), og lavtliggende lande som Bangladesh og Holland og folk, der bor folk i floddeltaer, vil blive ramt af stigende vandstande. Sne og bjerggletsjere vil smelte, mens smeltende poler kan få betydning for vigtige klimaregulerende havstrømme, f.eks. Golfstrømmen. Det vurderede en gruppe danske forskere i 2015, fremgår det af artiklen ”Sådan kan klimaforandringer blive meget voldsomme” på Videnskab.dk (se kilder). Og i 2017 fulgte forskning fra et hold amerikanske forskere ved Yale University trop. Deres studie viste, at den globale cirkulation af havstrømme, det såkaldte Atlantic Meridional Overturning Circulation, AMOC, vil kollapse 300 år efter, at mængden af atmosfærisk kuldioxid stiger til det dobbelte af niveauet for 1990. Det fremgår af artiklen ”Forskere: Havenes globale pumpe er i større fare end vi troede” på Dr.dk (se kilder).

 

The Gulf Stream Explained

 

Hvordan er biodiversiteten i havene under pres?

Når havet optager CO2, gør det ikke alene vandet varmere. Det ændrer også på PH-værdien i havet, så det bliver mere surt. Det påvirker en række dyr og plantearter og skader biodiversiteten – altså mangfoldigheden af arter, som skal sikre den økologiske balance i havene. Det går primært ud over dyr med kalkskaller (bl.a. koraller, snegle, muslinger, hummere, krebs, søstjerner, søpindsvin og alger) og visse former for mikroorganismer (zooplankton og planteplankton). Koralerne giver liv til en fjerdedel af havets arter. Undersøgelser af verdens største koralrev, Australiens Great Barrier Reef, har vist, at der dør flere koraller, og at de dør hurtigere nu end for få år siden. Det fremgår af artiklen ”Korallerne i Great Barrier Reef lider mere end nogensinde” på DR.dk (se kilder).
Det er et eksempel på, hvordan forsuring af havene opløser kalk, som betyder, at dyr med kalkskaller eller -skelet ikke kan dannes, og så uddør dyret. Det vil få alvorlige konsekvenser for resten af havets dyreliv og påvirke det biologiske liv på landjorden, som også er afhængigt af livet i havet. Et tydeligt tegn på ændringen af artsmangfoldigheden i havene er det stigende antal gopler.
”Den direkte effekt af en højere temperatur er, at mange gopler yngler hurtigere og bedre”, siger marinbiolog ved Western Washington University Jennifer Purcell i artiklen ”Gopler æder sig ind på havet” i Politiken (se kilder). Desuden er biodiversiteten i verdenshavene truet af fiskeri med trawl – en metode, som effektiviserer fiskeriet, men samtidig ødelægger livet på havbunden. Kvælstof og fosfor, som bliver udledt i havene som konsekvens af det industrielle landbrug, er yderligere en trussel mod havmiljøet, fordi det skaber iltsvind i havene. De seneste års stigende mængder nedbør gør, at mere fosfor og kvælstof ender i havet, fremgår det af artiklen ”Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer” på Ingeniøren.dk (se kilder).

 

WWF: Tænk hvis du var en koral

 

Hvilke konsekvenser har plastikforurening for havene?

Hvert år ender mellem fire og 12 millioner ton plastik i verdenshavene, konkluderede amerikanske forskere i det akademiske tidsskrift Science i 2015 (se kilder). Opmærksomheden omkring plastikforureningens konsekvenser er relativt ny, men FN’s miljøorganisation, UNEP, vurderer, at plastikposer, gamle fiskenet, plastikflasker og andre større stykker plastik hvert år dræber en million havfugle, 100.000 havpattedyr og utallige fisk, blandt andet fordi havdyrene forveksler plastikposerne med gopler og bliver kvalt i dem, når de forsøger at spise dem (se kilder). Verdensnaturfonden WWF har også fundet skildpadder, der er døde af at spise så mange stykker plastik, at deres tarmsystem er blevet blokeret, og de er sultet ihjel. Andre havdyr bliver fanget i plastikken og sulter, fordi de ikke kan slippe fri og fange føde. En stor del af plastikken i havene er små bitte stykker, såkaldt mikroplast, som fiskene spiser, fordi de forveksler det med alger eller plankton. Forskere har en mistanke om, at det gør det vanskeligere for dem at formere sig, kan man læse i artiklen ”Mikroplast i havet hæmmer reproduktionen hos fisk” i Ingeniøren (se kilder).

 

Global News: Plastic pollution crisis: How plastic ends up in our oceans

 

Hvad gør organisationer og frivillige for at bekæmpe plastikforurening?

Miljøorganisationen Plastic Change med base i Danmark dokumenterer og bekæmper plastikforurening i havene blandt andet ved jævnlige ekspeditioner, hvor de identificerer, dokumenterer og opsamler plastik. I spidsen for organisationen står miljøbiolog Henrik Beha Pedersen. I artiklen ”Suppen af mikroplast i havene bliver tykkere” i magasinet Natur&Miljø (se kilder) efterlyser han en konkret plastikpolitik, der blandt andet skal sætte en stopper for den mikroplast, der ledes ud i havet fra vores rensningsanlæg og det slam, der trænger ned i vandet, når slammet køres ud på markerne som gødning. Organisationen holder også konferencer, hvor folk med viden om udvikling af alternativer til den skadelige plastik mødes. Samtidig mødes frivillige over hele verden for at samle plastik. I artiklen ”Historiens største oprydning i gang: Verdenshavene bliver kvalt i plastik” på Tv2.dk (se kilder) kan man f.eks. læse, hvordan frivillige på ni måneder har samlet over 2,5 millioner kilo affald fra indiske strande, og om hvordan hollandske Boyan Slat, siden han var 16 år, har arbejdet på at udvikle såkaldte opsamlingsbomme, der effektivt kan samle plastikken op fra havet. Det er blevet til det internationale projekt ’The Ocean Cleanup’, der lige tester og udvikler prototyper på opsamlingsbøjer, som efter planen skal stå færdige i 2020.

You Tube: Plastic Change: om kampen mod plastikforurening