Baggrund om globalisering

Hvad betyder globalisering?

Der findes mange forskellige definitioner på globalisering. Globaliseringen omfatter desuden så mange aspekter, at de fleste definitioner er meget brede og ofte også meget lidt konkrete. Det er særligt svært af afgrænse, hvor globaliseringen begynder og slutter, for den er en så integreret del af vores virkelighed og hverdag, at den kan inddrages som forklaring på stort set alt. Globalisering beskrives derfor ofte som inddelt i flere former for globalisering, typisk økonomisk, politisk og kulturel globalisering, som det også ses i Del 2. 
Den Internationale Valutafond (IMF) har i en rapport (se kilder) udpeget fire grundlæggende kendetegn ved globalisering:

  • Bevægelse af varer ved handel og forretning
  • Bevægelse af kapital og investeringer
  • Flytning af mennesker
  • Spredning af viden

Hvornår begyndte vi at tale om globalisering? 

Selve ordet globalisering er relativt nyt. I bogen ”Fifty Key Thinkers on Globalization” (se kilder) fortælles det, at det engelske begreb globalization/globalisation først begyndte at blive brugt i videnskabelige artikler i løbet af 1980’erne. Begreber som ’den globale landsby’ har dog været benyttet siden 1960’erne. I 1990’erne blev globalization og dens danske oversættelse, globalisering, en del af den offentlige samtale og er siden blevet brugt af politikere, journalister, eksperter og andre meningsdannere.

Ifølge temaartiklen ”Globaliseringens historie” (se kilder) blev begrebet globalisering første gang brugt i dansk sammenhæng i en dansk avis i 1990, og fra midten af 1990’erne blev begrebet almindeligt brugt i medierne. Alene i løbet af året 2004 blev globalisering nævnt i 1322 danske artikler i artikeldatabasen Infomedia. Året efter var tallet mere end fordoblet til 2916.

1990’erne var i det hele taget gennembrudsårtiet for globaliseringen. Afslutningen på Den Kolde Krig betød, at verden ikke længere var opdelt i to stridende blokke, og demokrati og kapitalisme lod til at ville brede sig over hele verden. Førende samfundstænkere som Zygmunt Bauman, Anthony Giddens og Manuel Castells skrev værker, der på hver deres måde forsøgte at indfange globaliseringen. 

Hvilke stadier har der været i globaliseringen?

Lige som der er mange forskellige definitioner af globalisering, er der også mange bud på, hvordan globaliseringen historisk har udviklet sig. Nogle mener, at globaliseringen er et nyt fænomen, der hænger sammen med den seneste udvikling inden for IT og nye globaliserede arbejdsformer. Andre mener, at globaliseringen er en lang historisk proces, der har foregået på forskellige måder og med forskellige hastigheder op gennem historien. Fælles for alle forståelserne er, at globaliseringen er en proces, altså en bevægelse, ikke en fastlåst tilstand. 

I artiklen ”globalisering” på denstoredanske.dk (se kilder) beskrives globaliseringen som en lang historisk proces, der har været særligt intensiv i tre perioder: Først var der udbygningen af kontakten mellem verdensdelene fra de store opdagelsesrejser i 1500-tallet og frem til kolonialismens højdepunkt i 1800-tallet. Derefter i forbindelse med telegrafens, telefonens og jernbanernes udbredelse i sidste halvdel af 1800-tallet og første del af 1900-tallet. Den sidste intensive periode er den nuværende, begyndende med udbredelsen af flyrejser, massemedier og IT i sidste halvdel af 1900-tallet og stærkt fremskyndet af informationsteknologiens udbredelse i begyndelsen af 2000-tallet. Den globale politiske udvikling med kommunismens fald og Kinas liberalisering af økonomien gav et endnu et skub til verdenshandelen og udbredelsen af kapitalisme. Ifølge samme artikel benyttes begrebet globalisering først og fremmest om den tredje periode og ofte som samlet betegnelse for den overordnede samfundsudvikling. Hvorvidt globaliseringen efter finanskrise, migrantkrise, handelskrig og coronakrise nu er gået over i en ny, fjerde fase, vil blive diskuteret i Del 3.