mand på cykel
Foto: Fanatic Studio / ritzau/scanpix

Globalisering

cand.scient. Jesper Samson, Bureauet, april 2018.
Top image group
mand på cykel
Foto: Fanatic Studio / ritzau/scanpix

Indledning

Globaliseringen gør verden mindre og afstanden mellem mennesker kortere. Mennesker, penge, ideer, viden og varer bevæger sig lettere og hurtigere rundt om i verden, og vi får større gensidig afhængighed af hinanden. Det er ikke ligegyldigt, hvad der sker på den anden side af jordkloden. Globalisering resulterer i en udvidelse af internationale økonomiske, politiske og kulturelle aktiviteter. Det er der mange, der glæder sig over, men modstanden mod globaliseringen står også stærkt på grund af globaliseringens påvirkning af nationale kulturer og sociale forandringer. Globaliseringsmodstanden har blandt andet vist sig ved valget af Donald Trump til USA’s præsident og den britiske Brexit-afstemning.

 

Globalization easily explained. Kort, forklarende film om globaliseringen. På engelsk med engelske undertekster.

Artikel type
faktalink

Baggrund om globalisering

Hvad betyder globalisering?

Der findes mange forskellige definitioner på globalisering. Globaliseringen omfatter desuden så mange aspekter, at de fleste definitioner er meget brede og ofte også meget lidt konkrete. Det er særligt svært af afgrænse, hvor globaliseringen begynder og slutter, for den er en så integreret del af vores virkelighed og hverdag, at den kan inddrages som forklaring på stort set alt. Globalisering beskrives derfor ofte som inddelt i flere former for globalisering, typisk økonomisk, politisk og kulturel globalisering, som det også ses i Del 2.

Den Internationale Valutafond (IMF) har i en rapport (se kilder) udpeget fire grundlæggende kendetegn ved globalisering:

· Bevægelse af varer ved handel og forretning

· Bevægelse af kapital og investeringer

· Flytning af mennesker

· Spredning af viden

Hvornår begyndte vi at tale om globalisering?

Selve ordet globalisering er relativt nyt. I bogen ”Fifty Key Thinkers on Globalization” (se kilder) fortælles det, at det engelske begreb globalization/globalisation først begyndte at blive brugt i videnskabelige artikler i løbet af 1980erne. Begreber som ’den globale landsby’ har dog været benyttet siden 1960erne. I 1990erne blev globalization og dens danske oversættelse, globalisering, en del af den offentlige samtale og er siden blevet brugt af politikere, journalister, eksperter og andre meningsdannere.

Ifølge temaartiklen ”Globaliseringens historie” (se kilder) blev begrebet globalisering første gang brugt i dansk sammenhæng i en dansk avis i 1990, og fra midten af 1990erne blev begrebet almindeligt brugt i medierne. Alene i løbet af året 2004 blev globalisering nævnt i 1322 danske artikler i artikeldatabasen Infomedia. Året efter var tallet mere end fordoblet til 2916.

1990erne var i det hele taget gennembrudsårtiet for globaliseringen. Afslutningen på Den Kolde Krig betød, at verden ikke længere var opdelt i to stridende blokke, og demokrati og kapitalisme lod til at ville brede sig over hele verden. Førende samfundstænkere som Zygmunt Bauman, Anthony Giddens og Manuel Castells skrev værker, der på hver deres måde forsøgte at indfange globaliseringen.

Hvilke stadier har der været i globaliseringen?

Lige som der er mange forskellige definitioner af globalisering, er der også mange bud på, hvordan globaliseringen historisk har udviklet sig. Nogle mener, at globaliseringen er et nyt fænomen, der hænger sammen med den seneste udvikling inden for IT og nye globaliserede arbejdsformer. Andre mener, at globaliseringen er en lang historisk proces, der har foregået på forskellige måder og med forskellige hastigheder op gennem historien. Fælles for alle forståelserne er, at globaliseringen er en proces, altså en bevægelse, ikke en fastlåst tilstand.

I artiklen ”globalisering” på denstoredanske.dk (se kilder) beskrives globaliseringen som en lang historisk proces, der har været særligt intensiv i tre perioder: Først var der udbygningen af kontakten mellem verdensdelene fra de store opdagelsesrejser i 1500-tallet og frem til kolonialismens højdepunkt i 1800-tallet. Derefter i forbindelse med telegrafens, telefonens og jernbanernes udbredelse i sidste halvdel af 1800-tallet og første del af 1900-tallet. Den sidste intensive periode er den nuværende, begyndende med udbredelsen af flyrejser, massemedier og IT i sidste halvdel af 1900-tallet og stærkt fremskyndet af informationsteknologiens udbredelse i begyndelsen af 2000-tallet. Den globale politiske udvikling med kommunismens fald og Kinas liberalisering af økonomien gav et endnu et skub til verdenshandelen og udbredelsen af kapitalisme. Ifølge samme artikel benyttes begrebet globalisering først og fremmest om den tredje periode og ofte som samlet betegnelse for den overordnede samfundsudvikling.

Typer af globalisering

Hvad er økonomisk globalisering?

Økonomisk globalisering er ifølge bogen ”Globalisering – samfundsvidenskabelige perspektiver” (se kilder) en øget gensidig afhængighed på tværs af kloden gennem øget samhandel, en eksplosion i antallet af finansielle transaktioner og etablering af globale produktionsnetværk. En af hovedårsagerne til økonomisk globalisering er en generel åbning af verdenshandelen, blandt andet gennem verdenshandelsorganisationen WTO og regionale samarbejder som EU og den teknologiske udvikling, der har gjort det muligt at koordinere produktion i forskellige dele af verden og har medført stærkt faldende priser på transport.

Produktionen af varer sker i stigende grad igennem globale produktionsnetværk, hvor elementer som udvikling, markedsføring og produktion bliver opdelt mellem forskellige lande og verdensdele. Et dansk eksempel på global arbejdsdeling kan ses i Midtjylland omkring Herning, Brande og Ikast, der traditionelt har beskæftiget sig med tekstilproduktion. Stort set hele produktionen er nu flyttet til Asien og Østeuropa, men til gengæld har man formået at beholde og videreudvikle blandt andet design og markedsføring. Andre brancher som eksempelvis skibsbyggeri sammen med en række ufaglærte jobs er nærmest forsvundet fra Danmark. Til gengæld har globaliseringen været medvirkende faktor til en stigning i vellønnede specialistjobs inden for eksempelvis medicinalbranchen.

Tilsvarende oplever mange håndværksbrancher i Danmark nu at være i konkurrence med tilrejsende håndværkere fra andre EU-lande. Det giver billigere byggerier og bedre mulighed for at løse store opgaver, men til gengæld bliver løn- og arbejdsvilkår presset i konkurrencen.

 

Container Shipping – the World in a Box. Kort film om transportcontainerens historie og betydning. På engelsk.

 

Hvad er politisk globalisering?

Udenrigs- og indenrigspolitik hænger uløseligt sammen i en globaliseret verden. Det danske folketing og regeringen har magt til at lovgive og regere, men må i langt højere grad end tidligere forholde sig til omverdenen, når de gør det. Ifølge opslaget ”globalisering” på denstoredanske.dk (se kilder) gør internationale kapitalbevægelser det mindre relevant at anskue økonomiske og sociale problemer i et snævert nationalt perspektiv. Når der skal vedtages politik, der eksempelvis vedrører skat, uddannelse, miljø eller erhvervsliv, vil man ofte henvise til den globale konkurrence og sige, at man bliver nødt til at føre en given politik for ikke at sakke bagud i den globale konkurrence og miste arbejdspladser.

Samtidig betyder medlemskab af organisationer som EU, NATO og FN og tilslutning til diverse internationale handelsaftaler, menneskerettighedskonventioner med meget mere, at den danske stat på en lang række områder har forpligtet sig til at følge internationale aftaler. Denne politiske globalisering gør sig gældende i det meste af verden, hvor mange politikområder i stigende grad også må forholde sig til flygtninge og migranter, der søger mod andre lande og verdensdele. Grænseoverskridende miljøproblemer som global opvarmning og forurening af havmiljøet kalder også på løsninger på globalt og ikke nationalt plan.

Hvad er kulturel globalisering?

Den kulturelle globalisering er nok den form for globalisering, som flest mennesker føler sig direkte påvirket af. Den betyder, at vi kommer i mere direkte kontakt med andre kulturer på et væld af måder. Det kan være gennem kultur og forbrug via tv og internet, sport, musik, mad, religion, sprog og mærkevarer. Mere direkte sker den kulturelle globalisering også ved menneskelige møder via turisme og immigration. Mørkere sider af kulturel globalisering sker f.eks. i form af grænseoverskridende kriminalitet og international terrorisme.

Der er stor uenighed om, hvorvidt kulturel globalisering primært skaber øget mangfoldighed og positivt tilvalg af kultur og livsformer eller snarere resulterer i øget ensliggørelse af verdens kulturer efter vestlig skabelon. Dette sidste fænomen kendes også under betegnelsen McDonaldisering. En anden negativ effekt af den kulturelle globalisering kan være usikkerhed på egen identitet, når nationale og lokale kulturer påvirkes og forandres af andre kulturer.

Den engelske geograf Doreen Massey beskriver i bogkapitlet ”A Global Sense of Place” (se kilder) til gengæld, hvordan møder mellem mennesker og kulturer fra hele verden skaber og forstærker unikke lokale kulturer og identiteter overalt. Samtidig har det, der ofte bliver omtalt som homogene og fasttømrede kulturer (eksempelvis ”dansk kultur”) aldrig været opfattet ens, men afhænger af faktorer som køn, alder, seksualitet, etnicitet og helt personlige præferencer. Et dansk eksempel på et sted med tydelige globale forbindelser er den københavnske bydel Nørrebro, der af mange opfattes som mangfoldig og fuld af muligheder. Bydelen er da også stærkt eftertragtet blandt særligt unge boligsøgende. Andre opfatter til gengæld Nørrebro som et skrækeksempel på globaliseringens påvirkning af det danske samfund på grund af blandt andet bandekriminalitet og en stor andel af immigranter og efterkommere.

Kan København outsources? En forelæsning om kulturel globalisering af Camilla Mehlsen, Aarhus Universitet.

 

Globalisering til debat

”Siden Anden Verdenskrig har den stigende globalisering skabt flere muligheder for folk på hele kloden. Den har løftet flere mennesker ud af fattigdom end på noget andet tidspunkt i historien. Levealderen er stigende, og analfabetismen har aldrig været lavere. Det gælder for både udviklede og mindre udviklede lande.”

Lars Løkke Rasmussen om globaliseringen.

Hvad mener danskerne om globalisering?

Overordnet set mener danskerne, at globaliseringen har været til gavn for Danmark. Ifølge en undersøgelse, som er refereret i artiklen ”Trods pres på frihandel: Globalisering er stadig et plusord i Danmark” (se kilder), mener 58% af befolkningen, at globalisering er til gavn for Danmark – 13% er uenige. I en rundspørge til knap 500 virksomheder erklærer otte ud af ti adspurgte virksomheder sig enige i, at Danmark vinder på globalisering og ønsker, at Danmark involverer sig i den globale økonomi.

Trods den generelle opbakning til globaliseringen mener stadig flere danskere til gengæld ikke, at globalisering giver bedre jobs til danskerne. I artiklen ”Stadig flere danskere er nervøse for globaliseringen” (se kilder) refereres en undersøgelse, hvor danskerne bliver spurgt, hvorvidt udflytningen af rutinepræget arbejde er med til at skabe bedre job her i landet. 31% af er enige eller delvist enige i det udsagn, mens 31% er helt eller delvis uenige. I 2007 svarede 40% ja til, at udflytningen giver bedre danske job, mens kun 24% svarede nej.

 

Rina Ronja Kari (medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU) taler om globaliseringens skyggesider.

 

Hvad er hovedargumenterne for at fremme globalisering?

Flertallet af befolkningen og de politiske partier bakker overordnet op om globaliseringen, selv om nogle ønsker begrænsninger af delelementer som eksempelvis immigration. Argumenterne for en fortsat kraftig globalisering kan for eksempel være, at det er positivt med de mange input fra hele verden i form af kultur og viden. Det kan også være ønsket om udbredelse af demokrati og menneskerettigheder til andre dele af verden samt behovet for fælles løsninger på blandt andet miljøproblemer. Endelig kredser argumenterne ofte om en forbedret levestandard både nationalt og globalt. Globaliseringen gør det muligt for tredjeverdenslande at forøge deres handel og industri, mens udviklede lande som Danmark får billigere varer og flere højtlønnede jobs.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver f.eks. i debatindlægget ”Globaliseringen skal give alle et bedre liv.” (se kilder) om de fordele, han mener, at der er ved globalisering. Her skriver han blandt andet: ”Siden Anden Verdenskrig har den stigende globalisering skabt flere muligheder for folk på hele kloden. Den har løftet flere mennesker ud af fattigdom end på noget andet tidspunkt i historien. Levealderen er stigende, og analfabetismen har aldrig været lavere. Det gælder for både udviklede og mindre udviklede lande.” Videre skriver han om behovet for fælles politiske løsninger på en lang række områder: ”Samtidig er der bred enighed om, at mange af de problemer, vi står over for, kræver globale løsninger. Klimaudfordringerne, fattigdomsbekæmpelse, sikkerhed og migration.” Globaliseringen har ifølge Løkke Rasmussen været en stor fordel for Danmark, men betyder også, at vi hele tiden befinder os i en global konkurrence:Danmark er globaliseringens vinder. (…) Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Hvis man sætter farten ned, når alle andre spurter, ender man med at sakke bagud.”

Hvad er hovedargumenterne for at begrænse eller forstærke reguleringen af globaliseringen?

Kritikken af globaliseringen kan deles op i to hovedspor. Det ene fokuserer typisk på et tab af national kultur og identitet som følge af globaliseringen. Det gælder særligt immigration fra andre verdensdele. Debattøren Kasper Støvring beskriver f.eks. sin modstand i indlægget ”Er De også træt af globaliseringen?” (se kilder): ”Alle varer ligner hinanden, tøj, musik, mad, og findes der stadig noget eksotisk, bringes det hastigt til landet, så dybe kulturelle traditioner kan forbruges – opbruges – i den multikulturelle bazar. (…) Globaliseringen skaber en utopisk forestilling om en forenet »menneskehed« hinsides nationen. Grænserne skal nedbrydes. Men verden er ikke et univers, verden er et plurivers. Vi er forskellige som folkeslag, og det er både spændende og kan føre til konflikt, ja, fjendskab. Det autentiske, det, vi for alvor er forbundet med, vil altid være afgrænset. Det gælder mig selv, min familie og min nation.”

Det andet hovedspor fokuserer på globalisering som noget, der skaber fattigdom og social usikkerhed. I interviewet ”Manden, der forudså højrepopulismen, advarer igen: Globaliseringen kan skabe politisk kaos” (se kilder) forklarer den tyrkisk-fødte Harvard-økonom Dani Rodrik blandt andet valget af Donald Trump som USAs præsident, Storbritanniens udmeldelse af EU samt den øgede tilslutning til en række europæiske nationalistiske partier med en ukontrolleret økonomisk globalisering ”Når vi feticherer frihandel og river selv de mindste handelsbarrierer ned, skaber vi reelt en enorm omfordeling af velstand. Nogle grupper – virksomheder, investorer, multinationale selskaber – vinder. Og andre samfundsgrupper bliver store tabere.”

Ifølge den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman skaber globaliseringen få vindere og mange tabere, som bliver gjort overflødige. Produktionen er blevet så specialiseret og krævende, at der ikke længere er brug for mennesker uden særlige kompetencer og uddannelse. De kan hverken arbejde eller forbruge og bliver derfor udstødt af samfundet, påpeger Bauman. Disse mennesker er koblet af de stadig stærkere og hurtigere globale netværk og bliver bundet til deres lokalområde, mens eliterne har frigjort sig fra lokalmiljøet og nationalstaten og bruger hele verden som arbejds- og legeplads, mener Bauman.

 

America first and only America first. Fra Donald Trumps tale ved sin indsættelse som USA’s præsident.

 

Baggrundskilder

Originalkilder

Globaliseringsrådet blev nedsat i 2005 for at rådgive regeringen om en samlet strategi, som skal ruste Danmark til at blive et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Rådet havde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som formand.
Donald Trump holdt i 2016 en kampagnetale i Pennsylvania, hvor han opfordrede til at genskabe USAs økonomiske uafhængighed, hyldede Brexit og lovede at trække jobs tilbage til USA fra udlandet.

Web

Med links til dokumentarfilm, klipsamlinger og artikler. Dele af indholdet kræver UNI-login.

Bøger

Temaer som styreform, kultur, økonomi, forskellige former for ulighed og global etik diskuteres i relation til de argumenter og modargumenter, der fremføres af globaliseringstilhængere og globaliseringsmodstandere.
Kort, letlæst indføring i globaliseringens karakteristika, forudsætninger og konsekvenser af en af globaliseringens centrale tænkere.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på globalisering

Kilder citeret i artiklen

Bøger, rapporter og leksika

Coleman, William D. og Alina Sajed: Fifty Key Thinkers on Globalization. Routledge, 2013.
Bülow, Morten Winther (red.): Globalisering – samfundsvidenskabelige perspektiver. Systime, 2009.