Hvad er økonomisk globalisering?
Økonomisk globalisering er ifølge bogen ”Globalisering – samfundsvidenskabelige perspektiver” (se kilder) en øget gensidig afhængighed på tværs af kloden gennem øget samhandel, en eksplosion i antallet af finansielle transaktioner og etablering af globale produktionsnetværk. En af hovedårsagerne til økonomisk globalisering er en generel åbning af verdenshandelen, blandt andet gennem verdenshandelsorganisationen WTO og regionale samarbejder som EU og den teknologiske udvikling, der har gjort det muligt at koordinere produktion i forskellige dele af verden og har medført stærkt faldende priser på transport.
Produktionen af varer sker i stigende grad igennem globale produktionsnetværk, hvor elementer som udvikling, markedsføring og produktion bliver opdelt mellem forskellige lande og verdensdele. Et dansk eksempel på global arbejdsdeling kan ses i Midtjylland omkring Herning, Brande og Ikast, der traditionelt har beskæftiget sig med tekstilproduktion. Stort set hele produktionen er nu flyttet til Asien og Østeuropa, men til gengæld har man formået at beholde og videreudvikle blandt andet design og markedsføring. Andre brancher som eksempelvis for eksempel skibsbyggeri sammen med en række ufaglærte jobs er nærmest forsvundet fra Danmark. Til gengæld har globaliseringen været medvirkende faktor til en stigning i vellønnede specialistjobs inden for eksempelvis medicinalbranchen.
Tilsvarende oplever mange håndværksbrancher i Danmark nu at være i konkurrence med tilrejsende håndværkere fra andre EU-lande. Det giver billigere byggerier og bedre mulighed for at løse store opgaver, men til gengæld bliver løn- og arbejdsvilkår presset i konkurrencen.
How a Steel Box Changed the World: A Brief History of Shipping. Klip produceret af The Wall Street Journal.
Hvad er politisk globalisering?
Udenrigs- og indenrigspolitik hænger uløseligt sammen i en globaliseret verden. Det danske folketing og regeringen har magt til at lovgive og regere, men må i langt højere grad end tidligere forholde sig til omverdenen, når de gør det. Ifølge opslaget ”globalisering” på denstoredanske.dk (se kilder) gør internationale kapitalbevægelser det mindre relevant at anskue økonomiske og sociale problemer i et snævert nationalt perspektiv. Når der skal vedtages politik, der eksempelvis vedrører skat, uddannelse, miljø eller erhvervsliv, vil man ofte henvise til den globale konkurrence og sige, at man bliver nødt til at føre en given politik for ikke at sakke bagud i den globale konkurrence og miste arbejdspladser.
Samtidig betyder medlemskab af organisationer som EU, NATO og FN og tilslutning til diverse internationale handelsaftaler, menneskerettighedskonventioner med meget mere, at den danske stat på en lang række områder har forpligtet sig til at følge internationale aftaler. Denne politiske globalisering gør sig gældende i det meste af verden, hvor mange politikområder i stigende grad også må forholde sig til flygtninge og migranter, der søger mod andre lande og verdensdele. Grænseoverskridende miljøproblemer som global opvarmning og forurening af havmiljøet kalder også på løsninger på globalt og ikke nationalt plan.
Hvad er kulturel globalisering?
Den kulturelle globalisering er nok den form for globalisering, som flest mennesker føler sig direkte påvirket af. Den betyder, at vi kommer i mere direkte kontakt med andre kulturer på et væld af måder. Det kan være gennem kultur og forbrug via tv og internet, sport, musik, mad, religion, sprog og mærkevarer. Mere direkte sker den kulturelle globalisering også ved menneskelige møder via turisme og immigration. Mørkere sider af kulturel globalisering sker for eksempel i form af grænseoverskridende kriminalitet og international terrorisme.
Der er stor uenighed om, hvorvidt kulturel globalisering primært skaber øget mangfoldighed og positivt tilvalg af kultur og livsformer eller snarere resulterer i øget ensliggørelse af verdens kulturer efter vestlig skabelon. Dette sidste fænomen kendes også under betegnelsen ’McDonaldisering’. En anden negativ effekt af den kulturelle globalisering kan være usikkerhed på egen identitet, når nationale og lokale kulturer påvirkes og forandres af andre kulturer.
Den engelske geograf Doreen Massey beskriver i bogkapitlet ”A Global Sense of Place” (se kilder) til gengæld, hvordan møder mellem mennesker og kulturer fra hele verden skaber og forstærker unikke lokale kulturer og identiteter overalt. Samtidig har det, der ofte bliver omtalt som homogene og fasttømrede kulturer (eksempelvis ”dansk kultur”) aldrig været opfattet ens, men afhænger af faktorer som køn, alder, seksualitet, etnicitet og helt personlige præferencer. Et dansk eksempel på et sted med tydelige globale forbindelser er den københavnske bydel Nørrebro, der af mange opfattes som mangfoldig og fuld af muligheder. Bydelen er da også stærkt eftertragtet blandt særligt unge boligsøgende. Andre opfatter til gengæld Nørrebro som et skrækeksempel på globaliseringens påvirkning af det danske samfund på grund af blandt andet bandekriminalitet og en stor andel af immigranter og efterkommere.
Kan København outsources? En forelæsning om kulturel globalisering af Camilla Mehlsen, Aarhus Universitet, 2014.
