Hvilke vigtige nationale symboler har Frankrig?

Frankrig er kendt som et land der gennem historien har skabt stor kunst af mange slags, f.eks. ballet, malerkunst og litteratur. Malere som Claude Monét og Henri Matisse er kendt over hele verden. Franske forfattere har fået Nobelprisen i litteratur 12 gange. Frankrig er også kendt som det land hvor filmen blev opfundet. To brødre, Auguste og Louise Lumière, viste første gang en film for et publikum, som skulle betale, i december 1895. Hvert år er der en stor filmfestival i Cannes hvor prisen De Gyldne Palmer bliver uddelt.

Frankrig er også kendt for design af biler som Citroën og Peugeot og Mirage fly.

Det franske køkken har en position som ét af verdens bedste, og i Frankrig er de dygtigste køkkenchefer superstjerner ligesom film- og sportsstjerner. Fransk mad er præget af mange forskellige saucer og for specielle ingredienser som frølår, snegle, søpindsvin, grisetæer og kalvehoveder. Man har dyrket vin i Frankrig i mere end 2000 år, og Frankrig er det land i verden som er mest berømt for sin produktion af vin.

Frankrig er også verdens mest populære turistmål. Der kommer 83 millioner udenlandske turister til Frankrig hvert år. Frankrig er samtidig det land som flest rejser til for at stå på ski.

 

10 Top Tourist Attractions in France. Video om store turistseværdigheder i Frankrig. Engelsk.