Perspektiv på Reformationen

Hvad skete der i den katolske kirke efter de protestantiske kirkers dannelse?

Et stort kirkemøde kaldet Tridentinerkonciliet samlede i 1545-1563 den katolske kirke til reaktion mod Reformationen. Det fik også den katolske kirke til at skabe ændringer og reformer – inspireret af reformatorernes kritik. I den protestantisk prægede verden kaldes konciliet ofte starten på ”modreformationen”, men i den katolske kirke taler man om den ”katolske reform”. Det kan du læse mere om i bogen ”En anden reformation” (se kilder). Den medførte blandt andet udvikling af skolevæsnet – ligesom det var tilfældet med de protestantiske reformationer.

Hvordan er forholdet mellem den katolske og de protestantiske kirker i dag?

På grund af kolonialisme og missionsarbejde er både katolsk og protestantisk kristendom i dag udbredt over hele verden. Samtidig har den katolske kirke og mange protestantiske kirker nærmet sig hinanden. Kirkerne er dog stadig forskellige og den katolske kirke tillader f.eks. ikke protestanter at modtage nadver. Nadver er et centralt ritual i alle kristne kirker, selv om det foregår forskelligt og tillægges forskellige betydninger. I artiklen ”Sådan foregår nadveren” (se kilder) kan du læse mere om forskellene.

En anden vigtig forskel er, at den katolske kirke er globalt og selvstændigt ledet af paven, mens de protestantiske kirker har forskellige styreformer – og nogle er knyttet til stater. I Danmark kan staten f.eks. tage beslutninger på vegne af den evangelisk-lutherske folkekirke. Det skete bl.a., da det i 1948 blev muligt for kvinder at blive præster, selvom de fleste biskopper var imod. Det du kan læse mere om i artiklen ”Så fik vi kvindelige præster” (se kilder).

I den katolske kirke har kvinder ikke mulighed for at blive præster, men til gengæld er der mange katolske klosterordner for kvinder.
Reformationen og dens betydning gennem historien og i dag kan du få mere viden om via undervisningsmaterialet ”Fra konflikt til fællesskab” (se kilder), hvor to unge – en katolik og en protestant – sammen dykker ned i kirkehistorien.

Hvilken betydning fik de protestantiske kirker?

De protestantiske kirkesamfund menes at have haft stor betydning for samfundsudviklingen i de områder, hvor de blev udbredt. Sociologen Max Weber mente f.eks., at protestantismen var betydningsfuld for udviklingen af arbejdsmoral i de kapitalistiske industrisamfund i det 19. og 20. århundrede.

I 2017 blev 500-året for Luthers teser markeret. I Danmark medførte det diskussion om betydningen af den lutherske arv: Er Luther og protestantismens f.eks. en væsentlig årsag til, at de nordiske stater er demokratiske og har religionsfrihed – eller er det tværtimod på trods af Luthers tanker? Er velfærdsstaten inspireret af luthersk tankegods, eller er den snarere et barn af arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet – og af de katolske klostres omsorg for syge og fattige?

Idehistorikeren Frederik Stjernfelt er f.eks. kritisk overfor den lutherske arv (hør mere om hans bog ”Syv myter om Luther” på Præsten og journalisten Sørine Gotfredsen ser derimod den lutherske arv som positiv og skrev kronikken ”Stjernfelts Luther-forståelse er selektiv og tendentiøs” (se kilder).