Perspektiv på Kejser Augustus

Hvordan beskrives Augustus i samtidige kilder?

Den romerske forfatter Sueton (70-130 e.v.t.) skrev en biografi om Augustus og berettede bl.a.: ”hans ydre var ualmindeligt smukt og på alle alderstrin højst tiltalende (…) Han havde klare strålende øjne, og han ville gerne, at folk skulle tro, at der var en vis overnaturlig magt i hans blik (…) På grund af svækkelse i hans konstitution tålte han hverken kulde eller hede (…) På al denne svaghed hjalp han med stor forsigtighed, især ved at bade sjælden” (se kilder).
Augustus indgraverede selv sine erindringer på bronzetavler, der siden blev opført ved hans mausoleum i Rom og ved templet for Roma og Augustus i Ankara, Tyrkiet. Herpå beskrev Augustus bl.a., hvordan han blev hyldet af det romerske folk og af Senatet efter sine krigstogter. Erindringerne har titlen ”Res Gestae Divi Augustus” (den guddommelige hersker, Augustus) (se kilder):
”Til ære for min hjemkomst lod senatet indvi et alter til Fortuna Redux (…) Det pålagde pontifexerne og vestalinderne at foretage en årlig ofring dér på dagen for min hjemkomst til Rom fra Syrien.”

Det samme skete ifølge Augustus’ erindringer efter et krigstogt i år 13 f.v.t. hvor der skulle ”indvies et alter Pax Augustus ved Marsmarken, og det befalede embedsmændene, præsterne og vestalinderne at foretage et årligt offer derpå.”
Som Jesper Madsen Majbom fremhæver i artiklen ”Augustuskulten” (se kilder) skabte Augustus selv rammerne for, at man kunne tilbede ham som en gud. Det gjorde han bl.a. ved at lade opføre helligdomme, hvor man kunne tilbede hans person. Tilbedelsen var en måde, hvorpå romerske borgere fra alle samfundslag kunne vise, at de sværgede troskab til Augustus’ styre og til Rom.

Hvad udrettede kejser Augustus i sin regeringsperiode?

Kejser Augustus erklærede under sin regeringsperiode alle borgerkrige i Romerriget for afsluttede. Som man kan læse mere om på Acient History Encyclopedia (se kilder) kaldes afslutningen af borgerkrigene Pax Romana ”Den romerske fred”: Til gengæld for befolkningens loyalitet lovede Augustus beskyttelse og fred. Pax Romana varede i næsten 200 år, hvor det var relativt fredeligt at leve i Romerriget. Augustus forsøgte ikke at udvide Romerriget i sin regeringsperiode, men ønskede at sikre fred og stabilitet ved grænserne. Foruden Pax Romana lagde Augustus grundstenene til enevælden, og det lykkedes ham, at få senatet til at give livslange, enerådige magtbeføjelser støttet af store hærstyrker under hans kommando. Ifølge Gyldendals Det historiske overblik (se kilder) var Augustus populær i befolkningen både for freden og for at indføre f.eks. organiseret brandvæsen i Rom, stabilisere pengevæsnet og sikre kornforsyningerne. Augustus døde i år 14 evt., hvor hans stedsøn Tiberius overtog magten.

Hvordan er Kejser Augustus blevet fremstillet i eftertiden?

Augustus er ofte blevet fremstillet som enten en sand helt – sådan som han selv ville have ønsket det – eller som en storstilet bedrager, der manipulerede og snød sig til magten. Når Augustus sættes i et positivt lys, fremhæves hans evne til at skabe samling, fred og velstand i Den Romerske republik. Når der lægges en mere kritisk vinkel på Augustus’ regeringsperiode, skrives der om hans ufine vej til magten. Som Allan Klynne f.eks. fremstiller det i artiklen ”Roms første kejser knuste alle modstandere” (se kilder):

”Eftertiden ser Augustus som skaberen af den romerske fred, Pax Romana. For sin samtid var han dog en meget kontroversiel politiker. Hensynsløst greb han magten og beholdt den ved hjælp af behændig politisk manipulation”.

Det er altså muligt at lægge flere modsatrettede perspektiver på vurderingen af Augustus’ virke og resultater.