Hvilken rolle spillede Augustoprøret?
Ifølge historiker Hans Kirchhoff (se kilder) var Augustoprøret en bred folkelig bevægelse af almindelige mennesker i byerne. Over for dem stod regeringen og ledende grupper i samfundet, som ønskede at fortsætte samarbejdspolitikken. Det var derfor ikke kun et oprør mod den tyske besættelsesmagt, men også en kamp om holdningen til tyskerne: samarbejde eller modstand. Andre historikere mener derimod, at flertallet af den danske befolkning i august 1943 faktisk støttede samarbejdet. Mange politikere mente, at samarbejdspolitikken var den mest fornuftige måde at få Danmark sikkert gennem krigen. Den holdning har historiker Bo Lidegaard senere bakket op om, blandt andet i artiklen “Med den ene fod på Danmarks fremtid” (se kilder). Augustoprøret fik dog afgørende betydning for, at Danmark i slutningen af krigen blev anerkendt som allieret nation, altså et land som var modstander af det nazistiske Tyskland. Derfor er oprøret blevet fremhævet som det tidspunkt, hvor danskerne via strejkerne valgte den rigtige side i krigen. Dette er også sidenhen blevet brugt politisk, bl.a. da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2003 kritiserede samarbejdspolitikken (se kilder).
Hvilken betydning fik redningen af de danske jøder?
Evakueringen af de danske jøder i oktober 1943 var enestående i et Europa, hvor nazisternes jødeudryddelse på dette tidspunkt var på sit højeste. Redningsaktionen var den vigtigste årsag til, at 99 % af de danske jøder overlevede krigen.
Ifølge historiker Sofie Bak i bogen ”Jødeaktionen oktober 1943” (se kilder) har historikere dog siden problematiseret heltefortællingen. Især Werner Bests rolle og motiver for at advare jøderne har været omdiskuteret. Det samme har den høje betaling, som fiskere og bådførere i mange tilfælde tog for at sejle jøderne til Sverige. Endelig har bl.a. Lone Rünitz (se kilder) fremhævet kontrasten til de danske myndigheders politik over for jødiske flygtninge fra Tyskland før oktober 1943. Mange jøder blev nemlig afvist ved grænsen, udvist til Tyskland eller udleveret til Gestapo under besættelsen. Historien om redningen af jøderne blev højaktuelt i september 2015, hvor danskere hjalp bl.a. syriske og afghanske flygtninge med at komme fra Danmark til Sverige. Denne aktion blev sammenlignet med oktober 1943. I artiklen “Eksperter: Fortiden er nutidens bedste våben” (se kilder) kommenterer historikere denne sammenligning.