Hvad var Påskekrisen?
I kølvandet på folkeafstemningerne i det nuværende Sønderjylland og Nordtyskland fulgte der i påsken 1920 en politisk krise. Den danske kong Christian X udførte, hvad der af mange i både samtiden og eftertiden blev betragtet som et fejlslagent statskup. Det kan du læse om på forsiden af avisen Social-Demokraten fra den 26. marts 1920 (se kilder) eller i bogen ”Fremad og atter Fremad…” redigeret af Henning Tjørnehøj (se kilder).
På den ene side af konflikten i påsken 1920 stod regeringen, der bestod af Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet med den radikale Carl Theodor Zahle som statsminister. På den anden side stod oppositionen med Venstre, Det Konservative Folkeparti samt kong Christian X. Regeringen havde gjort klart, at den ville respektere folkeafstemningen og dermed ikke forsøge at annektere Flensborg, hvor befolkningen havde ønsket at forblive tysk. Den parlamentariske opposition krævede – med støtte fra det dansksindede mindretal i området omkring Flensborg – byen indlemmet i Danmark uanset afstemningsresultatet. Du kan læse mere om optakten til Påskekrisen i Gyldendals ”Den store danske” (se kilder).
Den 29. marts afskedigede kongen regeringen Zahle og indsatte i stedet højesteretssagfører Otto Liebe som leder i en overgangsregering. Det førte til store demonstrationer, og De Samvirkende Fagforbund (fra 1967 ”Landsorganisationen i Danmark – LO”) truede med generalstrejke. Kongen endte med at fyre sin egen overgangsregering og i stedet udnævne et forretningsministerium, som alle de involverede partier kunne godkende. Der blev udskrevet valg til afholdelse 26. april. Det Radikale Venstre, der havde haft statsministerposten, blev næsten halveret ved valget, og Niels Neergaard dannede en ren Venstre-regering. Du kan læse mere om Påskekrisen i Otto Liebes optegnelser og breve hos Rigsarkivet (se kilder).
En gennemgang af malerier, der handler om Genforeningen 1920, fra Sønderborg Slot.
Hvad har Genforeningen betydet i eftertiden?
Diskussionerne om den dansk-tysk grænse forsatte efter genforeningen i 1920. Ifølge bogen ”Danmarks Historie” (se kilder) anerkendte Tyskland først officielt den nye grænse i 1955 og håbede indtil da på, at der kunne laves en ændring af grænsedragningen.
Både det tyske og danske mindretal på hver side af grænsen har også spillet en aktiv rolle i både dansk og tysk kultur siden genforeningen, med f.eks. særlige skoler for mindretallene. De danske skoler i Tyskland har et stabilt elevtal på omkring 5.000. Mindretallet er ifølge ”Det danske mindretal i Sydslesvig 1920” på Danmarkshistorien.dk (se kilder) desuden omtalt i den slesvig-holstenske forfatning fra 1990 som en gruppe, der har krav på beskyttelse og støtte. Det tyske mindretal i Danmark tæller ca. 15.000 personer. Ved kommunalvalget i november 2017 fik mindretalspartiet, Slesvigske Parti, valgt kandidater ind i byrådene i Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg.