Hvilke andre forandringer var kvinders valgret forbundet til?
Kampen for kvinders valgret var forbundet til kampen for kvinders frigørelse generelt og til kampen for øget demokrati i Danmark.
Ifølge artiklen ”1915 punkterede kvindernes politiske gejst” (se kilder) betød valgretssejren, at kvindebevægelsen ikke længere var samlet om et fælles mål. ”Mens arbejderfeministernes fokus lå på, at kvinderne skulle have ret til at komme ud på arbejdsmarkedet og søge uddannelse, var de borgerlige feminister mere fokuserede på at opgradere husmorens rolle.”
Parallelt med kampen for kvinders rettigheder havde såkaldt tyende fra slutningen af 1800-tallet kæmpet for politiske (og økonomiske) rettigheder. Tyende var både kvinder og mænd, der arbejdede i huset for andre, både på landet og i byerne. Den første forening for kvindeligt tyende, Københavns Tjenestepigeforening, blev stiftet i 1899 af Marie Christensen. De mandlige landarbejdere uden egen husstand organiserede sig i Tyendeforbundet, stiftet i 1907 af Carl Westergaard.
Ifølge danmarkshistorien.dks opslag om Tyendevalgretten i 1915 (se kilder) kæmpede Marie Christensen og Carl Westergaard først og fremmest for bedre arbejds- og leveforhold for tyendet. Men de stod sammen med kvindeorganisationerne og Socialdemokratiet i kravet om lige valgret for alle uanset køn, civilstatus og økonomiske vilkår.
Hvad skete der ved 100-året for kvinders valgret i Danmark?
I 2015 blev 100-året for kvinders stemme- og valgret fejret med bogudgivelser, arrangementer og foredrag landet over. Valgretstoget blev også genopført i København – med dannebrog og Dansk Kvindesamfunds banner. Historiker Bolette Frydendahl Larsen (se kilder) har kritiseret den måde, valgretten blev erindret på, for ikke at vise, hvor sammensat kampen for stemmeret var – med mange forskellige og til tider modstridende grupper og interesser:
”Kvindesamfundets stemmeretskamp er (…) kun en del af stemmeretshistorien, da foreningens kamp for kvindelig stemmeret til Rigsdagen først officielt begyndte i 1906, hvor organisationen – efter årtiers afvisning af offentligt at engagere sig i dette spørgsmål – meldte sig under denne kamps faner”.
Samtidig fremhæver Frydendahl Larsen, at ikke alle kvinder kæmpede for stemme- og valgret til alle kvinder: ”På den ene side stod de, der arbejdede for kvinders stemmeret som en del af almen stemmeret for kvinder af alle klasser og arbejdere af alle køn. På den anden side stod de, der kæmpede indenfor logikken om privilegeret stemmeret (…) for selverhvervende kvinder, der kunne sidestilles med de mænd, der allerede have opnået stemmeret.”
De forskellige markeringer af 100-året for 1915-grundloven var også med til at omskrive historien om det danske demokrati. Indførelsen af demokrati i Danmark havde tidligere populært været knyttet til afskaffelsen af enevælde og vedtagelsen af Grundloven af 1849. Efter 2015 blev demokratiets indførelse i højere grad forbundet med kampen for stemme- og valgret til kvinder og de andre F’er, der indtil da var udelukket fra politisk indflydelse.