Hvordan var tidsånden og stemningen i København omkring angrebet?
De fleste danske beretninger, der beskriver stemningen omkring tiden for angrebet, beretter i periodens nationalromantiske ånd om fædrelandskærlighed. Professor i teologi Jens Møller (1779-1833) skrev f.eks. (se kilder): ”Jeg udkastede mange Planer til Englands Afstraffelse … hvilket dog forblev i min Pult ... men for et bedre Vidnesbyrd paa de Unge Ægtefolks Patriotisme turde det gjælde, at min Kone og jeg skjænkede alt vort undværlige Sølv … deels til en ny Flaade, deels til Understøttelse for de tappre Nordmænd.”
En af de kendte beskrivelser af bombardementet af København er skrevet af teaterhistorikeren Thomas Overskou. Han var ni år under angrebet og har senere nedfældet sine erindringer om det. Her skrev han bl.a. (se kilder): ”Vi Børn havde vel i nogen Tid hørt megen Tale om, at ’engelskmanden’ skulde komme … Vi havde desuden alt for ofte hørt det gængse Udraab: ’lad dem bare komme i Land saa har vi dem.’”
Hvad skete der efter angrebet?
Efter Københavns bombardement gik Danmark ind i krigen på fransk side. Da englænderne havde taget den danske flåde med sig, blev der sat gang i byggeri af nye skibe og kanonbåde. En anden væsentlig krigsforanstaltning var etableringen af det danske kapervæsen. Som Ole Feldbæk beskriver det i ”Dansk søfartshistorie 1720-1814” (se kilder) var en kaper en statsautoriseret pirat, der opbragte (stoppede) fjendtlige skibe og beslaglagde deres last.
Der fulgte også et retsligt efterspil efter bombardementet af København. Alle ansvarshavende officerer blev afhørt, fordi kapitulationen (overgivelsen) var sket uden kronprins Frederiks bemyndigelse. General Hendrick Ernst Peymann, der var øverstkommanderende under bombardementet, blev dømt til døden, men efterfølgende benådet.
Hvilke konsekvenser fik det på langt sigt, at Danmark sluttede sig til den franske alliance?
I 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige ved Freden i Kiel. Som det beskrives i artiklen ”Freden i Kiel” fra danmarkshistorien.dk (se kilder) havde Sverige tidligere været i alliance med den franske kejser Napoleon, men havde brudt den for at gå i alliance med Rusland. Sverige ønskede at gøre Norge til svensk besiddelse, og Rusland støttede op. I 1812 havde Napoleon lidt et stort nederlag til Rusland og var efterfølgende svækket. Alligevel havde kong Frederik 6. fornyet alliancen med Frankrig i sommeren 1813. Sidst i 1813 invaderede Sverige og Rusland hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og Frederik d. 6. blev tvunget til forhandlingsbordet. Det resulterede i, at han måtte afstå Norge til den svenske krone.