Hvad kom stavnsbåndets ophævelse til at betyde?
Med stavnsbåndet ophævelse trådte landbruget ind i en ny blomstrende periode, og landboreformerne indvarslede flere samfundsforandrende tiltag, der kom i årene efter.
For den enkelte karl betød stavnsbåndets ophævelse, at han nu var fri til at forlade godset og kunne søge fæste, hvor han ville. I praksis blev mange dog på den egn, hvor de altid havde boet, og mange familier foretrak stadig, at sønner eller svigersønner overtog fæstet.
Godsejerne blev desuden fritaget for ansvaret for at stille soldater til den udskrevne hær. Den enevældige kongemagt var nemlig blevet så udbygget, at staten selv kunne stå for indskrivningen til militærtjeneste, og derfor var der ikke længere brug for godsejerne som det lokale administrative led.
Det var dog stadig indtil 1849 kun bondestandens unge mænd, der skulle i militæret. Og de unge mænd havde heller ikke samme bevægelsesfrihed som unge mænd fra de højere sociale lag. Fra at have været bundet til godserne blev bønderne nemlig nu bundet til udskrivningsdistriktet.
Hvordan har synet på stavnsbåndets ophævelse udviklet sig?
Helt fra begyndelsen er stavnsbåndets ophævelse blevet fejret som symbol på, at bondestanden blev løftet op fra en position som ufri fæstebønder til frie folk som de øvrige stænder (samfundsgrupper).
Datoen for stavnsbåndets ophævelse, 20. juni, er siden blevet brugt som anledning til at fejre jubilæerne for periodens mange betydningsfulde reformer. Ifølge historikeren Ole Feldbæk (se kilder) er jubilæerne blevet fejret forskelligt, fordi de har været formet af deres egen samtid og af den måde, synet på reformerne har ændret sig. I 100 året for stavnsbåndets ophævelse i 1888 var der arrangeret et folkeoptog fra Christiansborg til Frihedsstøtten og nogle af tidens mest prominente politikere talte ved jubilæet. I 150 året i 1938 var det landets hovederhverv – landbruget – der fejrede sig selv, og der var blandt arrangeret en stor landbrugsudstilling med eksempler på det bedste, landbruget kunne producere.
I 200-året i 1988 blev jubilæet fejret med lokale arrangementer over hele landet. Der blev også produceret en jubilæumsmønt, der blev opført egnsspil af lokale amatørteatre, og der blev udgivet artikler og bøger om landbrugshistorie, stavnsbånd og reformer. Selv de steder, hvor der slet ikke havde været noget stavnsbånd, blev jubilæet markeret – f.eks. udgav Bornholms Historiske Samfund et helt bind af Bornholmske Samlinger (se kilder), der handlede om landbrugshistorie og indledtes med en artikel om, hvorfor der ikke havde været stavnsbånd på Bornholm.