Belarus’ historie

Hvad er Belarus?

Belarus er en republik i det østlige Europa. Landet har ingen kystlinje og grænser op til fem lande: Rusland mod øst, Polen mod vest, Ukraine mod syd og Letland og Litauen mod nord. Der er cirka 9,5 millioner indbyggere i Belarus, hvoraf 83 procent er belarusere, og 8,3 procent er russere. Landet har to officielle sprog: De fleste taler russisk, et mindretal taler belarusisk. Hovedstaden hedder Minsk, og her bor der knap to millioner mennesker. 

I Belarus er de fleste tilknyttet den russisk-ortodokse kirke, mens et stort mindretal, cirka 40 procent, ikke følger nogen religion.

Hvorfor hedder det Belarus – og ikke Hviderusland?

På belarusisk og de fleste andre sprog, heriblandt engelsk, kaldes landet for Belarus. På dansk oversatte man det i Danmark frem til marts 2021 oftes direkte til ‘Hviderusland’, selv om en del historikere længe havde pointeret, at det er en misforståelse. ‘Bela’ kan ganske vist oversættes til ‘hvid’, men ‘rus’ bør derimod ikke oversættes til ‘Rusland’, lyder argumentet. ‘Rus’ refererer nemlig ikke til Rusland, men til Rutenien, som er navnet på de områder i Østeuropa, der i middelalderen var befolket af østslaviske folkeslag. I marts 2021 ændrede Udenrigsministeriet i Danmark formelt navnet, så man fremover vil bruge Belarus på dansk. Det fremgår af Berlingskes artikel “Europakortet skal skrives om: Efter 30 år ændrer Danmark kontroversielt landenavn” (se kilder).

Hvorfor har Belarus to forskellige flag – og hvad symboliserer de?

Belarus’ nuværende officielle flag er rødt og grønt. Flaget blev taget i brug i 1995, efter at præsident Aleksandr Lukasjenko var kommet til magten, og det er en let ændret version af det flag, landet brugte, da det var en del af Sovjetunionen. 

Et andet flag, bestående af farverne rød og hvid, har også været brugt i nogle perioder af landets historie. Blandt andet fra Belarus’ selvstændighed i 1991, indtil præsident Lukasjenko kom til magten i 1994 og ændrede landets officielle flag. Under folkeoprøret i sensommeren 2020 blev det rød-hvide flag et symbol for oppositionen og dens modstand mod præsidenten, mens præsidentens tilhængere brugte det officielle rød-grønne flag.

Hvordan har landets historie udviklet sig?

Igennem mere end et årtusinde har det område, som i dag udgør Belarus, været genstand for konflikter og politiske omvæltninger. Fra 1300-tallet og frem har Belarus været kastebold mellem dets stærke naboer – særligt Polen mod vest og Rusland mod øst.

I 1922 var Belarus med til at grundlægge Sovjetunionen, og 1920’erne blev på mange måder en blomstringstid for belarusisk sprog og kultur. Men i det følgende årti satte den sovjetiske leder Josef Stalin og hans brutale kampagne mod nationale kulturer en stopper for Belarus’ udvikling. Mange ledende belarusere blev forfulgt og sendt i arbejdslejre, hvor de blev henrettet og endte i massegrave med flere hundredtusinder af døde.

Under 2. Verdenskrig blev store dele af Belarus lagt i ruiner, da Stalins terror blev afløst af Hitlers ondskab. Stort set hele Belarus’ jødiske befolkning på cirka en halv million mennesker blev dræbt. Tilsammen var tabet af menneskeliv større end i nogen anden sovjetrepublik, og Belarus oplevede i 1940’erne en befolkningstilbagegang på 12,7 procent – med fattigdom og stagnerende udvikling til følge.

Da atomkraftværket Tjernobyl i nabolandet Ukraine eksploderede i 1986, var Belarus det land, der blev alvorligst berørt af ulykken. Håndteringen af ulykken førte til protester, og i de følgende år opstod en belarusisk folkefront, som krævede suverænitet og ‘afrussificering’ af sproget. Reformbevægelsen slog imidlertid aldrig rigtig igennem i Belarus, om end landet i 1991 blev erklæret som selvstændig republik, da Sovjetunionen brød sammen.

Hvem er Aleksandr Lukasjenko?

Aleksandr Lukasjenko (født 1954) er Belarus’ præsident siden 1994. Han var tidligere en relativt ukendt formand for parlamentets antikorruptionskomité. I hans tid som præsident har Belarus øget samarbejdet med Vladimir Putins Rusland, både økonomisk og sikkerhedspolitisk. Ved en folkeafstemning i 1996 sagde de belarusiske vælgere ja til nogle omdiskuterede ændringer i forfatningen, der gav Lukasjenko udvidede magtbeføjelser, og siden har præsidenten konsolideret sin magt, og landet har isoleret sig stadig mere fra Vesten. Undervejs har Lukasjenko vundet alle præsidentvalg med cirka 80 procent af stemmerne, senest i august 2020, men både den belarusiske opposition og udenlandske aktører har kritiseret valgene for hverken at være fair eller frie.