Det folkelige oprør

Hvilke oprør har der været i Hviderusland i landets nyere historie?

Både under Det Russiske Kejserrige og under Første og Anden Verdenskrig forsøgte hviderussiske bevægelser at gøre modstand mod stormagterne, oftest uden held og med undertrykkelse til følge.

Også i 1980erne, da Hviderusland var en del af Sovjetunionen, samledes hviderussere for at protestere. Det udviklede sig især i årene efter, at Mikhail Gorbatjov i 1985 blev det sovjetiske kommunistpartis generalsekretær. Året efter blev Hviderusland hårdt ramt af Tjernobyl-ulykken i Ukraine, da landet modtog cirka 70 procent af det radioaktive nedfald fra det ødelagte atomkraftværk. Efterfølgende klagede en gruppe hviderussere i et brev til Gorbatjov over den kulturelle tilstand i landet, eksempelvis undertrykkelsen af det hviderussiske sprog. Brevet inspirerede mange til at engagere sig politisk, og da det ikke blev besvaret, gik ungdomsgrupper på gaden for at kræve radikale reformer af Hviderusland. Kravene blev yderligere styrker, efter man i 1988 fandt massegrave med op til 250.000 hviderussiske ofre fra Stalin-regimet. Flere end 10.000 hviderussere demonstrerede over deres utilfredshed med regimets hemmeligholdelse af disse massegrave.

 

Video: Der er stadig ikke opført et ordentligt mindesmærke på det sted, hvor hundredetusinde hviderussere blev fundet i massegrave. De dræbte var ofre for Stalins sikkerhedstjeneste NKVD’s terrorhandlinger i perioden 1937 til 1941. DW News, 2019, 06-30.

 

Hvad var baggrunden for de folkelige protester i 2020?

Ligesom nabolandet Ukraine har Hviderusland i årevis været fanget i en rivalisering mellem Vesten og Rusland. Fra oppositionen og kritikere i Vesten har der længe lydt kritik af præsident Lukasjenko for gennem et kvart århundrede at have opbygget et regime, hvor økonomien er i statens hænder, og der bruges censur og politivold mod regimets modstandere. Lukasjenkos tilhængere påpeger derimod, at hans stærke politiske styring har skabt national stolthed og tiltrængt stabilitet.

Da coronakrisen ramte hele verden i foråret 2020, var Lukasjenko en af de eneste verdensledere, som afviste virusset som noget pjat. Han foreslog eksempelvis at ”bekæmpe virus med vodka, saunaer og hårdt arbejde”, og som det eneste land i Europa blev der fortsat spillet fodboldkampe med tilskuere. Det fremgår af Ritzaus artikel ”WHO opfordrer Hviderusland til at handle på coronakrise” (se kilder).

I forbindelse med præsidentvalget i sensommeren begyndte hviderussiske borgere med oppositionsledere i spidsen at protestere mod Lukasjenko. Protesterne var i første omgang drevet af utilfredshed mod landets korruption og fattigdom samt frygten for valgsvindel, men utilfredsheden blev forstærket af præsidentens afvisning af coronavirussen, ifølge DR-artiklen ”Brutale anholdelser: Jernnæven er tilbage i Hviderusland” (se kilder).

 

Video: “It’s better to live standing up than die on your knees”, udtaler Hvideruslands præsident Lukasjenko, mens resten af Europa er lukket ned. Vice News, 2020-04-20.

 

Hvordan udviklede oprøret sig?

I tiden omkring præsidentvalget den 8. august 2020 spidsede situationen til. I månederne inden var flere oppositionspolitikere blevet arresteret, heriblandt oppositionskandidaten Sergej Tikhanovskij. Det udløste massive folkelige demonstrationer, hvor tusindvis af mennesker samledes for at udtrykke deres støtte til hans kone, den 37-årige husmor Svetlana Tikhanovskaja – en politisk nybegynder, der nu stillede op som kandidat ved præsidentvalget i stedet for sin fængslede mand.

Da valgresultatet blev offentliggjort, annoncerede myndighederne, at Lukasjenko havde genvundet præsidentposten med 80 procent af stemmerne, mens Tikhanovskaja havde fået 10 procent af stemmerne. Men oppositionskandidaten hævdede, at der var foregået massiv valgsvindel, og at hun havde fået mindst 60-70 procent af stemmerne, hvilket flere uafhængige valgobservatører bekræftede som sandsynligt. Det fremgår af BBCs artikel ”What’s happening in Belarus?” (se kilder). I de følgende uger nåede protesterne et hidtil uset omfang, hvor flere end 100.000 hviderussere gik på gaden hver søndag for at demonstrere – mange af dem klædt i hvidt og viftede med røde roser og faner med det gamle rød-hvide flag. På flere statslige arbejdspladser udvandrede ansatte i protest mod regimet. Alt dette førte til voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter med tusindvis af anholdte og flere døde, ligesom regimet slukkede for internettet i flere dage for at forhindre demonstranterne i at organisere sig.

Dagen efter valget forsøgte Svetlana Tikhanovskaja at klage til valgmyndighederne over den angivelige valgsvindel. Det førte til, at hun blev tilbageholdt af politiet i syv timer og tvunget til at rejse til Litauen, hvor hun har opholdt sig siden. To andre kvindelige oppositionspolitikere – Veronika Tsepkalo og Olga Kovalkova – flyttede til Polen for at undgå regimets hårde hånd. Det kan man læse mere om i DRs artikel ”Diplomater danner menneskemur om sidste fremtrædende systemkritiker i Hviderusland” (se kilder).

Hvordan reagerede Lukasjenko på oprøret?

Den hviderussiske præsident beordrede straks en massiv politiindsats mod oprøret, hvilket førte til voldelige sammenstød og masseanholdelser. Da oppositionens spidskandidat, Svetlana Tikhanovskaja, appellerede til det internationale samfund – herunder FN – om hjælp til at tvinge Lukasjenko fra magten og etablere demokrati, reagerede præsidenten med at angribe igen. Han beskyldte oppositionen for at ville kuppe sig til magten. Under en tale på en traktorfabrik blev Lukasjenko imidlertid buhet ud af de strejkende fabriksarbejdere. Som det fremgår af førnævnte artikel fra DR, var Lukasjenkos holdning til de hviderussiske protester: ”Hvis jeg falder nu, vil hele landet følge trop” (se kilder): ”Jeg skal beskytte det, der er blevet skabt af vores hænder. Jeg vil ikke tillade at oppositionen ødelægger, hvad vi og folket har skabt”, sagde præsidenten i et interview, hvor han omtalte Ruslands præsident Putin som sin ”storebror” og advarede russerne om, at ”hvis Hviderusland falder, så vil Rusland blive det næste land i rækken”.

 

Video: Møde mellem Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko og den russiske præsident Vladimir Putin om gaspriser. Selv om der gives udtryk af er uenighed på mødet har i mange år været en tæt alliance mellem de to præsidenter.