Folkedrab | faktalink

Armenere demonstrerer

I 2016 hjemkaldte Tyrkiet landets ambassadør i Tyskland efter landet har besluttet at stemple osmannernes massakre på armeniere i 1915 og 1916 som folkedrab.

Foto: Hannibal Hanschke / Scanpix

Link er kopieret.

Journalist Lasse Skytt, maj 2023

Emneord

forbrydelser mod menneskeheden

Top image group

Armenere demonstrerer

I 2016 hjemkaldte Tyrkiet landets ambassadør i Tyskland efter landet har besluttet at stemple osmannernes massakre på armeniere i 1915 og 1916 som folkedrab.

Foto: Hannibal Hanschke / Scanpix

Indledning

Folkedrab er systematisk og bevidst udryddelse af en gruppe mennesker, blot fordi de er del af denne gruppe. Folkedrab kaldes også ”forbrydelsen over alle forbrydelser” og er forbudt i både dansk og international lov. FN anslår, at flere end 100 millioner mennesker har mistet livet som følge af folkedrab inden for de seneste 100 år. Mennesker der blev forfulgt og dræbt på grund af religion, nationalitet, etnisk eller racemæssigt tilhørsforhold.

Der er adskillige eksempler på, at grupper er blevet forsøgt udryddet: armeniere i det Osmanniske Rige (1915-18), jøder og romaer under Anden Verdenskrig, tutsier i Rwanda (1994) og bosniske muslimer i Srebrenica i det tidligere Jugoslavien (1995). FN’s Folkedrabskonvention fra 1948 beskriver, hvad folkedrab er, og hvordan man kan straffe gerningsmændene. Efter folkedrabene i Rwanda i 1994 og Srebrenica i 1995 blev der oprettet særlige internationale domstole, der skulle retsforfølge de ansvarlige for forbrydelserne.

Folkedrab er dog også et omstridt begreb, der til tider bruges forkert eller med et bevidst politisk mål for øje. Gennem historien har forskere, jurister, politikere, offergrupper og andre debatteret heftigt, hvad der kan kaldes folkedrab, og hvordan folkedrab adskiller sig fra andre forbrydelser.

Videoklip:

“How Genocide Became Part of International Law”. Indslag produceret af FN, 2022.

Artikel type

faktalink

Definition af folkedrab

Hvad er folkedrab?

Folkedrab er en international forbrydelse, der handler om udryddelsen af mennesker på grund af deres gruppetilhørsforhold. Folkedrab begås typisk af stater, militser eller andre konkurrerende grupper under krige eller konflikter. Der findes adskillige eksempler på folkedrab gennem historien, men selv om den bevidste tilintetgørelse af grupper er et gammelkendt fænomen, så var det først med nazisternes forbrydelser mod jøderne under Anden Verdenskrig, at den uhyrlige praksis blev navngivet og siden blev gjort ulovlig og strafbar ifølge både international og dansk lov. Ophavsmanden til begrebet folkedrab var den polsk-jødiske jurist Raphael Lemkin, der flygtede fra Polen i 1939 for at undgå at blive offer for de nazistiske overgreb mod jøder. I 1944 kombinerede Lemkin det græske ord for stamme eller race ”genos” med det latinske ord for at dræbe eller slå ihjel ”cide”, og dermed opstod begrebet ”genocide”, som på dansk oversættes til folkedrab.

I efterdønningerne af de nazistiske forbrydelser vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret juridisk. I konventionen (se kilde 1) forstås folkedrab som ”handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, religiøs eller racemæssig gruppe”. Formålet med konventionen var at forhindre fremtidige folkedrab, men historien har siden vist, at Holocaust ikke skulle blive det sidste folkedrab i det 20. århundrede.

Fakta om folkedrab

Hvad er FN’s konvention om folkedrab?

Det var nazisternes systematiske drab på millioner af jøder, der førte til FN's konvention om folkedrab. Det er denne konvention, som i dag bruges i internationale retssager vedrørende folkedrab. I december 1948 vedtog FN konventionen om folkedrab (se kilde 1), og den trådte officielt i kraft i 1951, da 20 lande havde tilsluttet sig den.

Artikel 2 i konventionen definerer folkedrab som en eller flere af følgende handlinger, der skal være begået med den hensigt at udslette en bestemt befolkningsgruppe:

a) at dræbe medlemmer af gruppen,

b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,

c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,

d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen,

e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.

Hvilke folkedrab er de mest omtalte?

Begrebet folkedrab blev først brugt under Anden Verdenskrig til at beskrive nazisternes organiserede massedrab af jøder og andre grupper. Der findes mange andre folkedrab, begået både før og efter. På DIIS-temasiden folkedrab.dk (se kilde 2) finder man følgende liste af tilfælde, som defineres som folkedrab eller diskuteres som mulige tilfælde af folkedrab:

Namibia 1904-07
Tyrkiet, 1915-16
Sovjetunionen, 1928-53
Nazityskland, 1933-45
Cambodja, 1975-79
Bosnien-Hercegovina, 1992-95
Rwanda, 1994
Sudan, 2003

Andre eksempler på folkedrab er angrebene på den kurdiske befolkning i Irak under Saddam Husseins regime i slutningen af 1980’erne og volden mod mayabefolkningen i Guatemala samme årti. Et nyere eksempel, som FN har omtalt som folkedrab, er overgrebene, som terrororganisationen, Islamisk Stat (IS) målrettet begik mod religiøse minoriteter omkring 2014 i Syrien og Irak. Et andet tilfælde, som ifølge folkedrab.dk muligvis kan defineres som et folkedrab, er overgrebene, som militæret i Myanmar iværksatte mod mindretallet rohingyaerne i 2017.

Hvornår er folkedrab blevet straffet?

Første gang, verden var vidne til et retsopgør ved en international domstol, var lige efter Anden Verdenskrig. Her etablerede de sejrende stormagter – USA, Sovjet, Frankrig og England – Den Internationale Militærdomstol i den tyske by Nürnberg, hvor der i første omgang skulle føres retssager mod 22 nazistiske topfolk, som blev tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden. Det blev kendt som Nürnberg-processen. Herefter gik der mange år, før der igen var retsopgør. I kølvandet på konflikten i Rwanda i 1994 har den særlige domstol for Rwanda (ICTR) tilendebragt i alt 75 sager, heraf blev 61 dømt, mens der stadig er nogen få sager i gang.

Den anden særdomstol, som behandler retsopgør vedrørende det tidligere Jugoslavien, har fuldført retssager mod 141 personer og dømt 74. Som følge af Balkan-krigene i 1990’erne blev Jugoslaviens daværende præsident, Slobodan Milosevic, i 1999 det første siddende statsoverhoved til at blive tiltalt for krigsforbrydelser. Han døde i fængslet i 2006, inden livstidsdommen for forbrydelser mod menneskeheden

BOKS: Tal og grafer

Pakistan har højst risiko for næste folkedrab

I en rapport fra Statista (se kilde 4) vurderes risikoen for at blive offer for et folkedrab i enkelte lande. Rapporten udkom i 2021 og vurderede Pakistan til at have den højeste procentvise risiko for folkedrab med 15,2 procent. Indien fulgte på andenpladsen med en rate på 14,4 procent, efterfulgt af Yemen på over 12 procent.

De 10 værste folkedrab i historien

På hjemmesiden World Atlas (se kilde 5) fremhæves de 10 værste folkedrab i historien målt ud fra dødstal og brutalitet. Under beskrivelsen af de enkelte folkedrab er der yderligere links til statistik om det pågældende folkedrab.