Kan fødevareoverfølsomhed forebygges?
Formentlig kan nogle former forebygges, men der er stadig stor usikkerhed om det.
Indtil videre anbefaler Sundhedsstyrelsen for eksempel, at mødre ammer deres børn de første seks måneder – blandt andet fordi det forventes at være med til at forebygge fødevareallergi. For at forebygge fødevareallergi anbefales det også, at barnet begynder at få almindelig mad i små portioner, når det er fire til seks måneder gammelt.
Men udover disse råd er lægevidenskaben stadig i tvivl om, hvad man kan gøre. Tidligere troede nogle forskere, at man kunne forebygge fødevareallergi ved at skåne børn for de fødevarer, man kan blive allergisk over for. Men siden har forskningen vist, at det ikke nødvendigvis er en god ide, forklarer Charlotte Bernhard Madsen, der forsker i fødevareoverfølsomhed på Danmarks Tekniske Universitet, til Faktalink.
”For en del år siden rådgav man i England mødre til, at de ikke skulle give små børn jordnødder. Derefter skete der det, at jordnøddeallergi voksede ret meget i England. Derfor har man lavet et stort studie, hvor man delte højrisikobørn op i to grupper. Den ene gruppe måtte ikke spise jordnødder. Den anden gruppe skulle spise jordnødder, fra de var 4-11 måneder gamle mindst tre gange om ugen, indtil de var 60 måneder gamle. Og resultatet var, at dem, der har spist jordnødder i to år, har mindre jordnøddeallergi,” siger hun.
Hun henviser til den videnskabelige artikel "Randomized Trial of Peanut Consumption in Infants at Risk for Peanut Allergy" (se kilder).
Tilsyneladende blev børnenes kroppe altså langsomt vænnet til at spise jordnødder.
Vil det sige, at det generelt handler om at give børn små mængder af de fødevarer, man kan blive allergisk overfor?
Ikke nødvendigvis.
”Der er lavet tilsvarende studier med forebyggelse af allergi over for æg, og her er billedet ikke så klart. Så der er ikke nogen klar konklusion lige nu på spørgsmålet om, hvorvidt anbefalingerne om, hvornår og hvordan små børn skal gå fra amning til almindelig mad, skal laves om,” fortæller Charlotte Bernhard Madsen.
Hun forklarer, at diskussionen om forebyggelse af fødevareallergi er ”virkelig hot” i forskerkredse for tiden.
Nyt forskningsprojekt skal gøre det muligt at behandle og forebygge komælks- og jordnøddeallergi
Hvordan og i hvor høj grad kan man behandle fødevareoverfølsomhed?
Der findes ikke nogen medicinsk behandling af fødevareoverfølsomhed. Det eneste, man kan gøre, er at lade være med at spise den pågældende fødevare og eventuelt få kostvejledning af en diætist.
Men der findes medicin, som kan være en god idé at have på sig, hvis man tidligere har haft en voldsom allergisk reaktion mod fødevarer. Det er en såkaldt EpiPen eller Anapen – en sprøjte med adrenalin, som man skal sprøjte ind i låret. Adrenalinen bremser den allergiske reaktion nu og her.
Mens mange børn vokser fra eksempelvis mælkeallergi i løbet af livet, så varer andre former for fødevareallergi typisk hele livet – det gælder for eksempel allergi over for jordnødder og fisk.
Hvordan er fremtidsudsigterne for behandling mod fødevareoverfølsomhed?
At der ikke findes en behandling mod fødevareoverfølsomhed i dag, er ikke ensbetydende med, at der aldrig kommer en behandling. Det forklarer Charlotte Bernhard Madsen, der forsker i fødevareoverfølsomhed på Danmarks Tekniske Universitet, til Faktalink:
”Man arbejder med at se, om man kan snyde immunforsvaret til at blive tolerant over for den fødevare, man er allergisk over for. Man skal have lavet én immunrespons om til en anden – fra en skadelig immunrespons til en ikke-skadelig.”
Hvordan påvirker fødevareoverfølsomhed menneskers liv?
Det kan skabe store gener i hverdagen at have en fødevareoverfølsomhed.
Audrey DunnGalvin er psykolog og forsker i, hvordan fødevareallergi påvirker børns liv, på University College Cork i Irland. I artiklen "Living with Food Allergy: Cause for Concern" (se kilder), som indgår i bogen "Risk Management for Food Allergy", beskriver hun, hvordan det opleves af have en fødevareallergi (se kilder).
”Allergiske reaktioner opfattes som uforudsigelige. Nogle gange er de milde, nogle gange alvorlige, og andre gange kommer de, når man mindst forventer det – også selv om man er på vagt,” skriver hun.
Uforudsigeligheden skyldes blandt andet, at man ikke altid kan vide, præcis hvilke ingredienser der er i en given fødevare. Det kan man for eksempel ikke altid vide på kantiner, restauranter og caféer.
”Børn og teenagere kan reagere på disse forhold ved at opleve et tab af kontrol over deres egen tilstand. Og derfor bliver de – i nogle tilfælde – meget ængstelige og undvigende i deres følelser og adfærd. Det modsatte kan også ske. De kan blive frustrerede eller vrede og løbe en helbredsmæssige risiko,” skriver Audrey DunnGalvin i artiklen.
Er frygten for gluten gået over gevind?
Cøliaki vil sige, at man ikke kan tåle gluten. Som beskrevet tidligere i denne artikel, vurderer forskere i Danmark, kun 1 af 10 af de danskere, der lider af cøliaki, har fået stillet diagnosen. Samtidig ved man, at mange mennesker ikke kan tåle gluten, selv om de ikke vil kunne diagnosticeres med cøliaki.
I de seneste år er der blandt mange danskere opstået en mistænksomhed over for gluten og en opfattelse af, at gluten slet ikke er sundt for mennesker, uanset om de lider af overfølsomhed over for gluten eller ej. Flere og flere producenter producerer derfor madvarer uden gluten for at imødekomme det stigende antal forbrugere, der gerne vil undgå at indtage gluten. Antallet af glutenfri varer hos supermarkedsgiganten COOP steg således fra omkring 20 i 2009 til mere end 200 i 2015. Det oplyser COOP til DR’s Madmagasinet (se kilder).
En del forskere mener dog, at modviljen og frygten over for gluten er gået for vidt. Det gælder for eksempel klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital, Mette Borre, der har udtalt til netmediet Foodculture (se kilder):
”Jeg synes, det er farligt at postulere, at gluten i sig selv skulle give anledning til problemer hos ikke-cøliakere. Den idé er accelereret og er næsten ikke til at stoppe.”
Hun siger dog også: ”Når det er sagt, så kan der være 50.000 mennesker, der lider af cøliaki, som er en autoimmun reaktion i tyndtarmen, uden at ane det.”