Hvad var FE’s opgaver under Den Kolde Krig?
Efter Anden Verdenskrig var det FE’s primære opgave at indsamle, bearbejde og formidle informationer af betydning for Danmarks sikkerhed om forhold i lande, der var medlemmer af Warszawa-pagten – Sovjetunionens daværende pendant til NATO. Disse oplysninger blev dog ikke kun brugt af de danske myndigheder, men også videregivet til Danmarks allierede. F.eks. bidrog FE under Den Kolde Krig med informationer til USA både under Cuba-krisen i 1961 og under opstanden i Tjekkoslovakiet i 1968. Fra slutningen af 1970’erne fik FE også til opgave at indsamle efterretninger fra og om områder, hvor danske soldater var eller kunne forventes at blive udsendt til. Dette arbejde skulle hjælpe med at opretholde de udsendte styrkers sikkerhed, som det fremgår af bogen ”Spionernes krig” (se kilde 2).
Hvad er FE’s opgaver i nyere tid?
Da Muren faldt i 1989, var det ikke længere FE’s primære opgave at indsamle oplysninger fra de kommunistiske lande, der under Den Kolde Krig var blevet anset for at udgøre den største trussel mod Danmark. Nu blev det i stedet FE’s primære opgave at indsamle endnu flere efterretninger om de lande, hvor Danmark havde eller kunne tænkes at få militære styrker udstationeret. I 1990’erne gjaldt det f.eks. de steder i det tidligere Jugoslavien, hvor danske soldater var udsendt under Balkankrigene. Efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 blev samarbejdet med andre landes efterretningstjenester styrket, især i forbindelse med forebyggelse og opklaring af terrorisme. I dag hjælper FE desuden Udenrigsministeriet med at vurdere terrortrusler i en række lande og varsler mod konkrete trusler mod danske interesser.
Hvordan foregår den politiske kontrol med FE?
I det danske demokrati føres der løbende tilsyn med det arbejde, der udføres af offentlige myndigheder – fra politikere til offentlige organisationer. Det gør man for at kontrollere, at de udfører deres arbejde i henhold med loven, og sådan at borgerne kan få indblik i deres arbejde. I 1964 blev det såkaldte Wamberg-udvalg nedsat af Folketinget. Det var et kontrolorgan, som skulle holde øje med, at PET og senere også FE overholdt loven i deres arbejde. I starten af 2010’erne opstod stor debat om Wamberg-udvalget og kontrolorganets indsats – eller mangel på samme. Folketinget vedtog i 2013 den såkaldte FE-lov (se kilde 3), der trådte i kraft året efter. Wamberg-udvalget blev erstattet af et særligt tilsynsorgan kaldet Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), som holder øje med, at FE (og PET) overholder reglerne om ”behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer”. På regeringens vegne varetager Forsvarsministeren desuden den overordnede kontrol med FE. Desuden er FE underlagt kontrol af Folketingets Ombudsmand og domstolene. (Se også Faktalink-artikel ”PET - Politiets Efterretningstjeneste” - åbner i nyt vindue)
BOKS: Tal og grafer
Der findes ikke en offentlig tilgængelig opgørelse af antallet af medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Men på FE’s hjemmeside (se kilde 4) fremgår det, at den største medarbejdergruppe i FE er akademikere, som samlet udgør godt 40 procent af de ansatte. De militært ansatte udgør cirka 15 procent, hvoraf godt halvdelen er officerer. Ca. to ud af tre af FE’s medarbejdere arbejder direkte med de efterretningsmæssige opgaver, mens de øvrige arbejder med udviklingsopgaver og sidder i støttefunktioner.
