Mand flager med det europæiske flag
Demonstration i London den 5. december 2016 i forbindelse med processen omkring briternes exit fra EU.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

EU - Den Europæiske Union

Få teksten læst op 
Få teksten læst op
Print-venlig version af hele artiklen

Kopier link til artiklen

Link er kopieret.

Journalist Lasse Skytt, juni 2023.
Emneord
Europa
udenrigspolitik
europapolitik
unionspolitik
Den Europæiske Union
Top image group
Mand flager med det europæiske flag
Demonstration i London den 5. december 2016 i forbindelse med processen omkring briternes exit fra EU.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Indledning

Det europæiske fællesskab har forandret sig meget,  siden det tog sine spæde barneskridt i kølvandet på Anden Verdenskrig. Det begyndte med seks landes fællesskab om kul- og stålproduktion, men i dag er EU en politisk og økonomisk union med 27 medlemslande og cirka 450 millioner borgere. Unionen har sine egne institutioner og politisk indflydelse i hele verden, og i 2012 modtog EU Nobels Fredspris. Efter nogle tumultariske år, med finanskrise, flygtningekrise og Storbritanniens exit fra fællesskabet, dukkede coronapandemien op som en ny kæmpeopgave. Udfordringen var at bestille vacciner til alle europæere og blive enige om fordelingen af dem. Fra 2022 fik krigen i Ukraine EU-landene til at indføre fælles sanktioner mod Rusland, og krigen medførte en folkeafstemning i Danmark, hvor et flertal af danskerne stemte ja til at fjerne det såkaldte forsvarsforbehold. Nye udfordringer har tårnet sig op for EU, og en af dem er at give Ukraine en lynoptagelse i EU. Fremtiden for EU er også præget af usikkerheder, fordi EU skal definere sin egen rolle på ny i en forandret verdensorden.

Videoklip

Hvordan fungerer EU? Indslag produceret af DEO Undervisning, 2023.

 

Artikel type
faktalink

Definition af EU

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af EU

Hvad er EU?

Den Europæiske Union – forkortet EU – er et politisk og økonomisk fællesskab med 27 medlemslande med samlet ca. 450 millioner indbyggere. De første spadestik til det EU, vi kender i dag, blev taget i kølvandet på Anden Verdenskrig. Det oprindelige formål var at skabe fred i Europa ved at få landene til at handle mere med hinanden. I første omgang trådte et formelt samarbejde, kaldet Kul- og Stålunionen, i kraft i 1952 med seks medlemslande: Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg. Landenes produktion af kul og stål var vigtig for krigsindustrien og samtidig en vigtig handelsvare for hvert af disse lande, og tanken var, at når landene blev gensidigt afhængige af hinandens kul- og stålproduktion, kunne man forhindre fjendtligheder mellem landene og sikre fred i Europa. Ingen af de seks lande ville nemlig kunne begynde at forberede en krig, uden de andre lande fik kendskab til det. Dermed var det europæiske samarbejde påbegyndt.

Skridt for skridt blev samarbejdet mere politisk struktureret og udvidet. I 1973 blev Danmark medlem af samarbejdet, der nu gik under navnet EF – Det Europæiske Fællesskab. Siden har samarbejdet – der i 1993 ændrede navn til EU, Den Europæiske Union – udviklet sig til en væsentlig europæisk og international aktør, der har både lovgivende, kontrollerende, dømmende, udøvende og rådgivende funktioner. Det meste af dansk lovgivning er i dag påvirket af EU i et eller andet omfang. I dag er EU’s motto ”Forenet i forskellighed”, og de 27 medlemslande skal hver især leve op til en række krav om demokrati, retsstat og menneskerettigheder, som er nedfældet i de såkaldte Københavnerkriterier (se kilde 1).

Videoklip

Dit demokrati – EU’s historie. Indslag produceret af Folketinget.dk, 2018.

 

Fakta om EU

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om EU

Hvornår og hvorfor blev EU oprettet?

Fra begyndelsen i 1952 har EU – oprindelig under navnet Kul- og Stålunionen – været udspændt mellem ønsket om et tættere europæisk samarbejde på den ene side og på den anden side national selvbestemmelse. Det primære mål var at skabe fred i Europa ved at få landene til at handle mere med hinanden og dermed have interesse i politisk og økonomisk stabilitet på tværs af kontinentet. Samarbejdet udsprang af ønsket om at komme væsentlige modsætninger og interesseforskelle mellem Europas største lande – især Tyskland og Frankrig – til livs efter de to verdenskrige. Forventningen var, at kombinationen af demokrati og åbne markedsøkonomier ville fremme målsætningen.

Hvordan er EU opbygget?

EU har mange institutioner med forskellige roller. Overordnet set er der seks institutioner, som varetager det europæiske samarbejde på hver deres måde:

  • Det Europæiske Råd består af medlemslandenes stats- og regeringsledere, der mødes mindst fire gange om året. Rådet bestemmer EU’s politik og bestemmer også i særligt vigtige og svære sager.
  • Europa-Kommissionen er den udøvende magt. Kommissionen sørger for, at det Europæiske Råds beslutninger føres ud i livet i form af lovgivning, og uddeler bøder, hvis landene ikke overholder EU-lovgivningen. Tyskeren Ursula von der Leyen har siden 2019 været formand for Kommissionen, som også består af en række kommissærer fra hvert medlemsland.
  • Ministerrådet er den lovgivende magt sammen med Europa-Parlamentet og består af ti forskellige råd med hver deres område – f.eks. miljø, uddannelse og økonomi. Medlemmerne er landenes ministre på de respektive områder. Landene skiftes til at være formand for Ministerrådet et halvt år ad gangen.
  • Europa-Parlamentet er den lovgivende magt og folkets stemme. Hvert femte år får EU-borgerne mulighed for at vælge medlemmerne af Europa-Parlamentet, som altså er folkevalgte politikere ligesom i Folketinget herhjemme.
  • EU-Domstolen er den dømmende magt og skal sørge for, at EU’s love anvendes og fortolkes på samme måde i alle EU-lande. Domstolen består af en dommer fra hvert EU-land og 11 generaladvokater.
  • Den Europæiske Centralbank har til formål at sikre prisstabilitet i de lande, som anvender euroen. Centralbanken er toneangivende for alle EU-medlemslandenes valutakurser, da medlemslandenes centralbanker som regel følger Den Europæiske Centralbank, når den hæver eller sænker renten.

Hvad er EU’s opgaver?

Da det europæiske fællesskab trådte sine barnesko i 1950’erne, samarbejdede de seks medlemslande kun om administrationen af kul og stål. I dag er EU en politisk og økonomisk union med egne institutioner, og medlemslandene samarbejder også om udenrigs- og forsvarspolitik og på det politi- og strafferetlige område. Det europæiske samarbejde omfatter i dag både lovgivende, kontrollerende, dømmende og rådgivende funktioner. Rent politisk er det EU’s opgave – med Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet i front – at udstikke den politiske kurs for det europæiske samarbejde. EU har også stor indflydelse på lovgivningen i de enkelte medlemslande. På områder som beskæftigelse, ligestilling, sundhedsvæsen, ulandsbistand, sikkerheds- og forsvarspolitik, kultur, uddannelse, landbrug og fiskeri, klima, økonomi og asyl- og integrationspolitik gør EU’s indflydelse sig gældende. Derudover er det også EU’s opgave at sikre fri bevægelighed mellem medlemslandene for personer, varer, tjenesteydelser og kapital. Det kaldes det indre marked.

Videoklip

Dit demokrati – Hvordan lovgiver EU?. Indslag produceret af Folketinget.dk, 2018.

 

Hvem kan blive medlem og hvordan?

EU-traktaten siger, at enhver europæisk stat, der overholder de principper, som EU er baseret på, kan ansøge om at blive medlem. Det er ikke nærmere defineret, hvad en europæisk stat er.

Ansøgerlandet skal også leve op til de såkaldte Københavnskriterier (se kilde 1), som blev vedtaget på et EU-møde i København i 1993, herunder:

  • EU’s politiske krav: Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.
  • EU’s økonomiske krav: Landet skal have en velfungerende markedsøkonomi og kunne klare konkurrencen fra de andre lande i EU.
  • Leve op til og overtage EU's regler: Landet skal overtage alle EU’s regler og kunne påtage sig de forpligtelser, der følger af medlemskabet. Herunder at acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union.

Videoklip

Dit demokrati – Hvem må være med i EU?. Indslag produceret af Folketinget.dk, 2018.

 

Tidslinje: Her blev landene medlem af EU

Da det europæiske samarbejde begyndte i 1952, var der kun seks medlemslande: Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Luxembourg og Vesttyskland. I dag er der 27 medlemslande. Udvidelsen af EU er foregået i syv runder:

  • 1973: Danmark, Irland og Storbritannien bliver optaget i det daværende EF.
  • 1981: Grækenland bliver EF-medlemsland.
  • 1986: Spanien og Portugal bliver optaget.
  • 1995: Sverige, Finland og Schweiz bliver EU-medlemslande.
  • 2004: Ti lande bliver optaget i unionen: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. Udvidelsen er den største i EU’s historie og kaldes Østudvidelsen, da næsten alle de optagne lande er østeuropæiske.
  • 2007: Rumænien og Bulgarien bliver nye medlemslande.
  • 2013: Kroatien bliver EU-medlemsland.

I 2020 trådte Storbritannien ud af EU efter Brexitafstemningen i 2016.

Fem lande har søgt om optagelse i EU og er blevet accepteret som kandidatlande: Tyrkiet, Makedonien, Albanien, Montenegro og Serbien.

Efter krigen i Ukraine i 2022 har ukrainerne søgt om EU-medlemskab, og EU har åbnet for, at et eventuelt ukrainsk medlemskab kan realiseres gennem en såkaldt lynproces, der muliggør en hurtigere optagelsesprocedure end vanligt.

 

BOKS: Tal og grafer

Danskerne ser fordele ved EU-medlemskab. 85 procent af danskerne erklærer sig uenige i udsagnet ”Vores land vil bedre kunne klare fremtiden uden for EU”. Det er langt flere end EU-gennemsnittet på 65 procent. Det viser en Eurobarometer-undersøgelse fra marts 2023 (se kilde 2).

Dagsordenen i kommunerne er påvirket af EU. En analyse fra Kommunernes Landsforening (KL) fra 2023 (se kilde 3) viser, at EU-lovgivning og EU-politik indgår i fire ud af ti sager på kommunalbestyrelsesmøderne. Især når man behandler sager om miljø og udbud, spiller EU en rolle.