Tiltag og perspektiver

Hvem arbejder på at forebygge og bekæmpe ensomhed?

En række organisationer arbejder på at forebygge og bekæmpe ensomhed. Den frivillige organisation Ventilen har mødesteder en række steder i landet, hvor ensomme unge kan mødes, og arbejder for at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge. Også det gratis rådgivningscenter Headspace har mødesteder i hele landet og en rådgivningstelefon for unge 16-25-årige. Ældre Sagen, der har over 850.000 medlemmer, har også ensomhed som en af sine mærkesager, mens mere end 80 organisationer, foreninger, skoler, kommuner m.m. er gået sammen i Folkebevægelsen mod Ensomhed, der arbejder for at nedbryde tabuet omkring ensomhed. Bevægelsen står bl.a. bag aktiviteter som Danmark Spiser Sammen, der hvert år i uge 17 og 45 arrangerer fællesmiddage, der gør det lettere at møde nye mennesker på tværs af generationer og kulturer. Også Mary Fonden har ensomhed som et af sinde fokusområder og arbejder på at bekæmpe ensomhed ved at række ud til ensomme og skabe håb ved hjælp af forskellige projekter samt udbrede ny viden om ensomhedens årsager og konsekvenser.

Man behøver ikke at være alene for at føle sig ensom. I BørneTelefonens video ‘Ensomhed – Du er ikke alene’ får du adgang til andre unges historier om ensomhed. 2021-05-17.

Hvad kan man gøre, hvis man er ensom?

Den frivillige sociale organisation Ventilen har mødesteder med såkaldte KOMsammen-aktiviteter i alle dele af landet. Det kan være alt fra fællesspisning og rolige fælles gåture til frisbee eller klatring og boksning. I artiklen “Ung og ensom: Sådan kommer du videre” på DR.dk (se kilder) giver Mathias Lasgaard, der er lektor, cand.psych. og forsker i ensomhed på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og CFK, Region Midtjylland, en række råd til ensomme unge. Han anbefaler bl.a. at søge viden og læse andre ensomme unges beretninger, så man har noget at spejle sig i og finder ud af, at man ikke er alene i verden med ensomheden. Han anbefaler også at opsøge samvær med andre, hvor man kan øve sig, og hvor der ikke er for store krav til at præstere – f.eks. KOMsammen-aktiviteter, hvor man kan mødes med ligesindede. Artiklen oplister en række mødesteder for ensomme unge bl.a.: Headspace, Girltalk.dk, UngpåLinje og UngOnline, Plexus og Opland. Under overskriften “Ensomhed” på Mindhelper.dk (se kilder) kan man desuden finde en række konkrete råd til at komme ud af ensomheden. Du kan også finde mere viden om ensomhed og konkrete råd til at håndtere ensomheden på UngTerapi.dk (se kilder). Det er et fællesskab af unge psykologer, der ønsker at hjælpe andre unge, og som har specialiseret sig i arbejdet med unge og studerende.  

Hvad kan pårørende til ensomme gøre?

Det bedste, man kan gøre som pårørende til en ensom, er at anerkende ensomheden som et reelt problem og turde spørge ind til følelsen. Mange ensomme er bange for at dele deres oplevelse af ensomhed, fordi de skammer sig, er bange for at gøre deres omgivelser bekymrede og kede af det, eller er bange for ikke at blive mødt og forstået i deres følelser. En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at over halvdelen af de ensomme børn ikke har talt med nogen om deres ensomhed (se kilder). Mange forsøger at skjule ensomheden, så det kræver stor opmærksomhed og tålmodighed at opdage og være med til at afhjælpe den. Den ensomme har brug for, at man tør blive ved med at spørge ind, indtil han eller hun er klar til at tale om det, for den ensomme kan sjældent bryde ud af ensomheden alene, fremgår det af foreningen Ventilens hjemmeside (se kilder).

Hvad kan voksne gøre for at hjælpe ensomme børn og unge?

Rapporten At stå udenfor – Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge (se kilder) peger på skolen og fagpersoner omkring børn og unge som helt afgørende aktører i håndteringen af børn og unges ensomhed, bl.a. fordi de i kraft af deres nære daglige kontakt med børnene har gode forudsætninger for at spotte ensomheden og for at hjælpe med at få børnene til at åbne op. Derfor er det afgørende, at lærere og pædagoger skaber rammer, hvor det er trygt for børnene at henvende sig til dem. Det er også vigtigt, hvordan man taler om ensomhed, f.eks. at man ikke taler om det som noget iboende i den enkelte, men som noget man kan blive ramt af. Man bør heller ikke tale om ensomme børn, men om børn, som føler sig ensomme, lyder opfordringen i rapporten. For hvis barnet forstår ensomheden som noget, der har med dets personlighed at gøre, bliver det sværere for barnet at føle, at situationen kan ændres og forbedres.

Rapporten anbefaler også, at man i klassen arbejder med digital dannelse og et kodeks for børnenes sociale liv i de digitale rum, idet børns digitale liv ofte er et sted, hvor eksklusion finder sted. Desuden påpeges det i rapporten, at lærere og pædagoger bør have ekstra fokus på børn, der oplever overgange i deres liv, f.eks. skoleskift, klasseomlægning, forældres skilsmisse, sygdom, dødsfald eller andre forandringer, der gør børn særlig udsatte for at føle ensomhed.