Hvad bruges energi til?
Energi kan skabe varme i hjemmet, lys i pæren eller drive et køretøj fremad. Meget forsimplet kan man sige, at energi er noget, som kan udføre et stykke arbejde, eksempelvis ved at få noget til at flytte sig eller ved at opvarme noget.
Historien om menneskehedens udvikling er i høj grad fortællingen om vores evne til at finde og bruge energi. Men jo bedre vi historisk er blevet til at finde energi, desto mere bruger vi også gerne af den. Derfor er vi som mennesker og samfund blevet dybt afhængige af energi og brændstof. Vores forbrug af energi fra elværket måles i kilowatt-timer (kWh), og en typisk dansker bruger omkring 1500 kWh energi om året til el-apparater i hjemmet.
Læs mere om energi i faktalink-artiklen Energi og brændstof
https://faktalink.dk/energi-braendstof
Hvilke typer energi benytter vi os af i Danmark?
Den elektricitet, vi får ud af stikkontakterne herhjemme, kommer fra mange forskellige kilder, og det er ikke altid nemt at sige, præcis hvor energien stammer fra. Strøm er nemlig en handelsvare, som bliver handlet mellem producenter og forbrugere – ofte på tværs af landegrænser. I Danmark brugte vi i mange år kul som primære energikilde, men i dag kommer størstedelen fra naturgas og vindmøller. Noget af det producerer vi selv, særligt strøm fra vindmøller, men vi importerer også energi fra andre lande, fordi vi ikke kan regne med, at vores vindmøller altid drejer rundt og laver nok energi. I lande som Frankrig, Tyskland og Sverige har man i mange år brugt atomkraft til at producere energi, mens et land som Polen stadig i stor grad benytter sig af kul, ligesom Norge anvender selvproduceret olie og vandkraft.
Hvorfra i verden kommer Europas energi?
Størstedelen af energien i EU er hidtil blevet importeret fra lande uden for EU, og Rusland har været hovedleverandør af fossile brændstoffer til EU. Det skyldes blandt andet, at man i særligt Tyskland har gjort sig afhængig af russisk gas ud fra miljøhensyn, fordi man ville udfase atomkraft og sætte fart på udbredelsen af sol- og vindenergi, men det er ikke gået efter planen.
Over halvdelen af de faste fossile brændstoffer, der blev importeret til EU i 2020 – hovedsagelig kul – kom fra Rusland, og det samme gjorde 43 procent af den importerede naturgas. Det fremgår af EU’s infografik ”Hvor kommer EU's energi fra?” (se kilder). I marts 2022 blev EU’s ledere dog enige om at gradvist at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer fra Rusland. Det skete som følge af Ruslands invasion af Ukraine og usikkerheden om, hvor stabil energiforsyningen vil være fremover.
Hvordan kan der opstå mangel på energi?
En afgørende årsag til den nuværende energikrise er krigen i Ukraine. Efter at Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine, indførte Vesten sanktioner mod Rusland. Som modsvar skruede Rusland ned for forsyningen af gas til Europa, hvor gassen er et vigtigt element i elproduktionen.
En anden væsentlig årsag er de udsving, der har været i vejret de seneste år. Sidste års kolde vinter og lave temperaturer betød, at vi brugte meget vandkraft til at producere el. Til gengæld var der i 2022 mange lune sommerdage uden megen regn. Vandmagasinerne i de norske vandkraftværker blev derfor ikke blev fyldt op, og så kunne værkerne ikke producere den mængde el, de plejer. Dette års varme og tørre vejr har fået vandstanden i Europas store floder til at falde markant og har besværliggjort transport af kul til kraftværker langs de vigtige vandveje. Og så har manglende regn lagt en dæmper på atomkraftværker, fordi de mangler kølevand.
Hvorfor stiger prisen på el og varme?
Når mængden af el falder, mens efterspørgslen er på samme niveau som tidligere eller stigende, så stiger prisen. Det er imidlertid svært at udpege et konkret tidspunkt for, hvornår den igangværende energikrise opstod og fik priserne på el og varme til at løbe løbsk. I Zetlands artikel ”Energikrisen vil ændre verden for altid” (se kilder) sættes krisens startdato til engang i efteråret 2021, da Europas foretrukne gasleverandør, det statskontrollerede russiske selskab Gazprom, begyndte at afvige fra sin sædvanlige praksis med at fylde kontinentets gaslagre op forud for vinteren. ”Det sendte prisen på gas, og dermed også prisen på strøm, op på et niveau, som europæerne overhovedet ikke havde været vant til”, lyder det i artiklen. De første prisstigninger i forsommeren 2021 skyldtes dog, at der blev brugt ekstra meget energi, efter at coronakrisen ebbede ud.
BOKS: Tal og grafer
Udviklingen i elprisen i Danmark 2010-2022. Elprisen vil stige mere end 350 procent i 2022 i forhold til året før, viser en analyse fra Green Power Denmark.
https://flo.uri.sh/visualisation/11167248/embed
Arbejdsløshed kan stige med op til 35.000 personer. Ifølge Finansministeriets første prognose kan de høje energipriser betyde, at beskæftigelsen vil falde med 7.900 personer, mens deres risikoscenarie viser, at beskæftigelsen kan falde med 28.400 personer. Ifølge et tredje scenarie, udregnet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kan de høje energipriser få beskæftigelsen til at falde med 35.000 personer.
Graferne kan ses nederst i denne artikel fra Altinget:
https://www.altinget.dk/artikel/taarnhoeje-elregninger-og-35000-job-i-farezonen-forstaa-energikrisen-gennem-syv-grafer
