Hvornår blev begrebet for alvor udbredt i dansk politik og offentlig debat?
Ordet disruption blev ifølge Dansk Sprognævn første gang registreret i Danmark i en artikel i Politiken fra 2014, og i løbet af 2015 vandt det stor udbredelse. Det fremgår af en artikel i Politiken 20. december 2016 (se kilder). I 2016 lancerede den nye regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance et regeringsgrundlag, hvor ordet disruption blev nævnt, og kort efter nedsatte regeringen et såkaldt disruptionråd.
Begrebet kom altså for alvor til Danmark omkring 20 år efter, at dets opfinder Clayton M. Christensen, brugte det i en artikel i 1995 og i 1997 lancerede en bog, hvor det spillede en vigtig rolle. Flere år før at begrebet blev populært i Danmark, har det dog været meget brugt i bl.a. USA, hvor der f.eks. i flere år har været afholdt såkaldte disruption-konferencer.
Hvordan mener danske politikere, at man bør forholde sig til disruption?
Allerede nu har flere af partierne i Folketinget nogle bud på, hvordan den teknologiske udvikling og de eksempler på disruption, der kan følge i kølvandet herpå, skal imødekommes. Nogle af disse bud skitseres i artiklen ”6 bud på håndtering af disruption” i Politiken i december 2016 (se kilder):
· Bedre folkeskole og mere uddannelse: I folkeskolen skal eleverne klædes bedre på til fremtidens arbejdsmarked, og på arbejdsmarkedet skal efteruddannelse ruste de ansatte til at varetage nye opgaver. For eksempel skal produktionsmedarbejderen have uddannelse i at programmere en robot, når robotten overtager hans arbejde. Desuden skal flere ufaglærte have en uddannelse og blive faglærte, og der skal være mulighed for at tage en ny uddannelse, så man nemmere kan skifte erhverv. Det mener Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.
· 30 timers arbejdsuge og tidligere pension: Alternativet og Enhedslisten mener, at en 30 timers arbejdsuge og mulighed for at gå tidligere på pension for dem, der er blevet nedslidte, kan skabe nye job til nogle af dem, hvis job bliver overflødigt på grund af den teknologiske udvikling, lyder det fra de to partier.
· Ens lovgivning for alle virksomheder eller mere overladt til markedet: Lovgivningen skal ændres, så de nye konkurrenter på markedet skal leve op til samme moms- og skatteregler og samme krav og regulering som eksisterende virksomheder. Det kan sikre de eksisterende virksomheder mod helt at forsvinde, når nye aktører som f.eks. Airbnb eller Uber kommer ind på et marked med nye forretningsmodeller. Det mener Dansk Folkeparti. Liberal Alliance er uenige og ønsker, at lovgivningen skal tilpasses, så nye virksomheder og forretningsmodeller får størst mulig frihed til at etablere sig.
· Organisering af freelancere: Radikale Venstre foreslår, at der laves en fagforening for freelancere, som arbejder for f.eks. Uber. En sådan fagforening kan være med til at sikre de mange freelancere i de disruptive virksomheder bedre arbejdsvilkår, pensionsordninger m.m., mener partiet.
· Mere ny teknologi i den offentlige sektor: Liberal Alliance ønsker, at nye teknologier skal bruges langt mere i den offentlige sektor, så eksempelvis ældrepleje og andre velfærdsydelser kan løses med helt nye opfindelser og arbejdsgange.
Hvad er Disruptionrådet?
Den nuværende regering, bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance har nedsat ’Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid’. Det er et råd, som består af 33 faste medlemmer med statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) i spidsen. Rådet, der mødtes første gang i maj 2017, er sammensat af repræsentanter for bl.a. fagforeninger, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer samt virksomhedsledere, økonomiske eksperter og flere andre, heriblandt skuespiller og instruktør Hella Joof.
Rådets opgave er at indkredse de nye muligheder og udfordringer, der udspringer af digitalisering, f.eks. robotter og kunstig intelligens, samt globalisering.
Disruptionrådet skal derfor blandt andet forsøge at svare på følgende spørgsmål:
På hvilke områder står Danmark overfor andre og større forandringer end tidligere? Og på hvilke områder minder forandringerne om noget, vi har oplevet før?
Hvad er Danmarks styrker og muligheder?
Hvad er de vigtigste udfordringer, når vi vil bevare Danmark som et land med små skel mellem mennesker?
Og hvordan kan vi hver især forberede os på fremtiden?
Hvilken debat har der været om Disruptionrådet?
Etableringen af Disruptionrådet har både mødt ros og kritik. Nogle har rost regeringen for at tage udviklingen alvorligt og gøre en aktiv indsats for at finde ud af, hvordan Danmark kan sikre, at tendensen til disruption især får positive konsekvenser for landet. Andre har kritiseret rådet for at være sammensat uden akademikere, og andre igen har kritiseret selve rådets navn, fordi de mener, at rådet beskæftiger sig med et bredere område end disruption, og at ordet disruption er for svært for store dele af befolkningen at forstå og forholde sig til. Kommunikationsrådgiver og ph.d. i retorik Anne Katrine Lund siger f.eks. i artiklen ”Disrupt… a hva’ for noget?” i Politiken (se kilder): ”I stedet for at gå på sproglige stylter og bruge et ord, som er så mangetydigt og for de fleste helt utydeligt, kunne man bare kalde det et udviklingsråd eller et fremtidsråd.”
Størst debat vakte det, da skuespiller Hella Joof, som er medlem af Disruptionrådet, i en video udtalte: ”der er mange indianerstammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra, og det tror jeg faktisk, at vi skal”, og opfordrede til, at vi alle samen ’disrupter vores liv’. I løbet af få dage blev videoen set af mere end 100.000 personer, hvoraf mange var kritiske over for Hella Joofs udmelding. Nogle hæftede sig ved, at hendes udsagn om indianerstammerne var forkert, da ingen indianerstammer har haft tradition for at brænde alt ned hvert syvende år, mens andre satte spørgsmålstegn ved, om en skuespiller ved nok om disruption til at sidde i Disruptionrådet. Andre igen mente, at Hella Joof havde skabt en vigtig debat om selve begrebet disruption og værdien af den teknologiske udvikling og de store forandringer, den medfører. Professor i psykologi Svend Brinkmann kritiserede i en klumme i Politiken i juni 2017 (se kilder) hele ideen om, at begrebet disruption kan og bør overføres til vores liv i øvrigt og gøres til et ideal for vores tilværelse: ” Ét er, hvad der gælder for virksomheder og organisationer – og her findes formentlig en langt større stabilitet, end den brændende platforms retorik lader forstå – men noget andet er, hvad der gælder for os alle som mennesker. Bør vi virkelig købe disruptionideen som eksistentiel figur? (…) Hvis vi alle sammen var disruptive kunstnere hele tiden, kunne intet i samfundet hænge sammen. Ingen ville være forpligtede på andet end lysten til at realisere kortvarige projekter.”