Debat og fremtidsperspektiver

Hvilke teknologiske udviklingstendenser kan skabe disruption i fremtiden?

Eksperter i teknologi peger bl.a. på disse områder og tendenser, som formodentlig vil være medvirkende til, at der opstår disruption i fremtiden. Områderne er også nævnt i en artikel om disruption på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (se kilder):
· Internet of things: Muligheden for, at maskiner, enheder m.m. kan kommunikere med hinanden og automatisk udveksle data. F.eks. kan et køleskab selv bestille mælk til levering, når det registrerer, at den sidste liter er blevet drukket.
· Kunstig intelligens og machine learning: Bruges om maskiner, der er i stand til at ’blive klogere’. Kan bruges til løsning af opgaver, der ikke er rent rutineprægede, f.eks. tolkning fra ét sprog til et andet og genkendelse af skjulte sammenhænge i store mængder af data.

· Augmented Reality/Virtual Reality: En teknologi, hvor brugerne bl.a. kan se computergenererede billeder sammen med billeder fra den virkelige verden, eller hvor man med digitale ’briller’ kan opleve at være i et virtuelt rum. Kan bruges i f.eks. underholdningsindustrien, i undervisningssammenhænge, til reparation af maskiner eller i byggeri, hvor f.eks. en ingeniør kan ’gå rundt’ i en model af et nyt hus og opdage eventuelle fejl i konstruktio­nen.
· 3D-print: Kan lave et tredimensionalt objekt via software. Teknologien er ikke så udbredt i Danmark endnu, men der eksperimenteres med det inden for bl.a. arkitektur. Kan i fremtiden bruges til, at private selv kan printe produkter, de har købt på nettet. Vil kunne sænke produktions- og transportomkostninger på nogle varer meget.

Hvor og hvordan vil der opstå på disruption i fremtiden?

Eksperter forudser, at disruption især vil opstå i brancher, hvor udviklingen er gået i stå, eller på områder, hvor der er opstået nye behov, som ikke er dækket af de traditionelle virksomheder. Det er dog svært at forudsige, blandt andet fordi ny teknologi ifølge disse eksperter har det med at udvikle sig eksponentielt. Det gør virksomheder ude af stand til at se, hvilken udvikling, der rammer dem, før de er udkonkurreret, og politikerne har tilsvarende svært ved at nå at lovgive om de nye ting, der udvikler sig overraskende hurtigt. Den eksponentielle udviklingskurve af teknologien betyder ifølge disruption-fortaler Rob Nail, som citeres i en artikel i Information i december 2016 (se kilder), at man overvurderer teknologien på kort sigt, men undervurderer den på lang sigt, når den for alvor får fart på. Rob Nail forklarer det i artiklen med eksemplet om flyvende biler, som forskere og iværksættere har postet milliarder i udviklingen af, men som endnu ikke er blevet til noget: ”Vi har talt om flyvende biler i 50 år. Og nu er vi så skuffede over, at vi ikke har fået dem, så vi siger, at det aldrig kommer til at ske. Men i realiteten har teknologien bag flyvende biler bevæget sig eksponentielt. I den tidlige fase af fordoblinger har det bare været fra 0,01 til 0,02 og 0,04, men så fortsætter den med at fordoble, og så når vi til den her fase, hvor vores forventninger og den faktiske hastighed krydser hinanden.”
Rob Nail mener, at vi nu – både hvad angår flyvende biler og andre banebrydende teknologier – står over for en teknologisk revolution, som vil ændre alt i verden omkring os inden for de næste 5-10 år. Andre eksperter mener modsat, at den påståede digitale revolution, hvor bl.a. kunstig intelligens vil skabe disruption og ændre arbejdsmarkeder og samfund radikalt, er overvurderet. Den amerikanske økonom Robert J. Gordon siger f.eks. i en artikel i Information i juni 2017 (se kilder): ”Der sker bestemt masser af innovation i disse år, men ingen af opfindelserne forandrer grundlæggende den måde, virksomheder fungerer på. Der er tale om løbende forbedringer, men ingen revolution.”