Hvordan blev kanonen udviklet?
I slutningen af 2015 annoncerede Bertel Haarder, at der skulle udarbejdes en ny Danmarkskanon, og at den i høj grad skulle blive til i samarbejde med danskerne. I sommeren 2016 blev der åbnet en hjemmeside og en Facebook-side, hvor borgere kunne indsende deres bud på, hvilke værdier, traditioner og begivenheder, der i særlig grad har været med til at forme det danske samfund. Desuden blev der afholdt tæt på 50 arrangementer rundt om i landet på biblioteker og i kultur- og forsamlingshuse, hvor Danmarkskanonen og dens mulige indhold blev debatteret. I denne periode blev der indsendt 2.274 forslag til værdier, traditioner og begivenheder, der efter indsendernes mening skulle med i kanonen. I løbet af efteråret 2016 kiggede en række eksperter, der var blevet udvalgt til at kuratere de mange forslag, på alle de indsendte forslag fra danskerne, og ud af dem valgte de 20 punkter, som blev nomineret til at blive en del af den endelige Danmarkskanon. De bud blev sendt til elektronisk folkeafstemning blandt danskerne, der kunne afgive deres stemme via hjemmesiden danmarkskanon.dk. I alt 326.298 borgere afgav deres stemme, og det var deres stemmeafgivelse, der var afgørende for, hvilke ti af de 20 nominerede begivenheder, værdier og traditioner, der kom til at udgøre den endelige Danmarkskanon. Processen med udarbejdelsen af kanonen beskrives af DR den 6. juni 2016 (se kilder) og Berlingske den 23. november 2016 (se kilder).
Kulturminister, Bertel Haarder holder idéseminar som forberedelse til sin Danmarkskanon. Foto: Maria Hald / Scanpix
Hvem var eksperterne, der var med til at udvælge indholdet i kanonen?
Kulturministeriet bad seks eksperter om hjælp til at sortere i, sammenlægge og udskille forslag, efter at de flere tusinde forslag var blevet indsendt af danske borgere. Kuratorholdet bestod af:
- Marianne Holm Pedersen, seniorforsker
- Mehmet Ümit Necef, lektor
- Jørn Lund, professor og formand for Dansk Sprognævn
- Eva Steensig, sociolog
- Mads Mordhordt, lektor
- Michael Böss, forfatter og universitetslektor
Kuratorerne fik til opgave at finde frem til 20 forslag blandt de mere end 2000 bud, som danskerne havde indsendt, ved blandt andet at se på, hvilke bud der var i samme boldgade, hvilke der skulle udskilles og endelig hvilke, der i højest grad har været med til at forme Danmark. ”Der er brug for videnspersoner, som kan hjælpe med at sortere og bearbejde de mange relevante bud til Danmarkskanonen. På den måde sikrer vi, at afstemningen bliver meningsfuld og til at gå til for os alle sammen. En afstemning om mere end tusind forslag giver jo ikke mening,” sagde daværende kulturminister Bertel Haarder om begrundelsen for at indkalde eksperterne, ifølge hjemmesiden danmarkskanon.dk (se kilder).
Hvilke kriterier skulle forslagene vurderes ud fra?
Borgere, som ønskede at indsende forslag til Danmarkskanonen, blev bedt om at udvælge deres forslag, så de levede op til tre kriterier, som svarede til de kriterier, eksperterne fik til opgave at sortere forslagene ud fra. De tre kriterier, som forslagene blev bedømt og prioriteret ud fra, var:
- Forslaget skal kunne betegnes som immateriel kultur; f.eks. en historisk begivenhed, en tradition, en bevægelse eller en værdi.
- Forslaget skal kunne begrundes historisk og have betydning for mange mennesker i Danmark.
- Forslaget skal have nutidig og fremtidig relevans for befolkningen i Danmark.
Hvad har udarbejdelsen af Danmarkskanonen kostet?
Da Danmarkskanon blev præsenteret i december 2016, blev prisen for arbejdet med at nå frem til de 10 værdier, kanonen består af, også offentliggjort. Daværende kulturminister Bertel Haarder oplyste, at det i alt havde kostet omkring 2,2 millioner kroner at udarbejde kanonen, og den pris var ifølge ministeren ganske rimelig: ”Jeg synes, det er en meget lav pris for den kæmpe øvelse, vi har været igennem, hvor tusindevis af mennesker har budt ind på, hvad der er vigtigst at have med ind i fremtiden, og det har givet en enorm debat,” sagde han til TV2 (se kilder).