Reaktioner på Danmarkskanonen

I hvor høj grad levede kanonen op til sit formål?

Ved præsentationen af Danmarkskanonen erklærede daværende kulturminister Bertel Haarder, at han var meget tilfreds med såvel processen som den endelig kanon:

Danmarkskanonen er blevet til i en tid med voksende bekymring for fremtiden, hvor mange er usikre på vores fælles værdimæssige grundlag. De 10 værdier, som befolkningen nu har valgt, er et udtryk for nutidens og fremtidens vigtigste samfundsværdier – vores fælles kulturelle dna. Og et skridt mod den tydeliggørelse af vores kultur, som jeg mener, er afgørende for det danske samfunds sammenhængskraft,” sagde han ifølge Kulturministeriets præsentationsside om Danmarkskanonen (se kilder). Til danske medier sagde ministeren endvidere, at han håber, at mange ærgrer sig over, at deres forslag ikke kom med, sådan at debatten om, hvad danske værdier og danskhed er, vil fortsætte fremover: “Jo flere, der ærgrer sig, jo bedre, fordi det viser en fortsat interesse, og at værdidebatten er lykkedes. Formålet er jo netop at vise, at noget er vigtigere end andet. Det er det, hele kanontanken består i, og det er også kernen i al dannelse. Danmarkskanonen er både et dannelsesprojekt, et uddannelsesprojekt, et integrationsprojekt og et værdiprojekt. Hvis folk fortsætter med at diskutere og have en mening om, hvad der hellere skulle have været med, så er mit projekt lykkedes,” sagde han ifølge Berlingske (se kilder).
Han nævnte desuden, at han personligt ærgrede sig over, at hygge kom med som værdi i stedet for håndværk, fremgår det af DR’s hjemmeside (se kilder). DR skriver også, at Haarder fortsat insisterer på, at Danmarkskanonen skal være en del af indfødsretsprøven, og at den skal anvendes, når borgere med anden baggrund skal integreres i Danmark: “Vi kan bruge værdierne til at blive mere bevidste om, hvad der er det vigtigste at stå fast på i dansk kultur i en tid med internationale brydninger og indvandring,” sagde den daværende kulturminister.

Hvilken kritik har der været af Danmarkskanonen?

Både undervejs i arbejdet med Danmarkskanonen og efter præsentationen af den endelige kanon har der været kritik af den. Mens kanonen blev udarbejdet, udtalte to eksperter, der begge havde arbejdet med Demokratikanonen, der udkom i 00erne og også var iværksat på Bertel Haarders initiativ, at kanonen var overflødig: “De områder, han nævner, er allerede med i den gamle kanon. Det ligner umiddelbart en gentagelse,” sagde Ove Korsgaard, professor emeritus i historie ved Aarhus Universitet, ifølge Kristeligt Dagblad i marts 2016 (se kilder). I samme artikel udtalte professor, dr.phil. Ole Thyssen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, at projektet var en slags ‘national genoprustning’: ”Hele projektet ligner en slags national genoprustning, man har set før, og virker lidt overflødigt,” sagde han.
En del af kritikken er også kommet indefra; en af de seks eksperter, der arbejdede med at udvælge forslag, sagde ved præsentationen af kanonen, at det nok er en kanon, men at den ikke er dansk: ”Der er ikke ret mange af de værdier på listen, jeg synes er danske. Jeg tror heller ikke, at Bertel Haarder synes, det her er en særlig danskhedskanon. Kombinationen af værdierne er dansk, men hver for sig synes jeg ikke, at værdierne er særlige for os. Den danske kultur er ikke kun dansk. Der findes slet ikke nogen kultur, der kun begår sig på sine egne værdier,” udtalte Jørn Lund, professor og formand for Dansk Sprognævn, ifølge en artikel i B.T. (se kilder).
Andre har kaldt Danmarkskanonen for udansk af andre årsager. Ifølge en leder i Politiken er det positivt, at processen med Danmarkskanonens tilblivelse har skabt debat og engagement blandt andet på landets biblioteker, men Danmarkskanonen burde ifølge lederskribenten alligevel afsikres, fordi “ministeren har spændt sine værdipolitiske kæpheste foran en kanon, der trækkes igennem et ujævnt terræn af temmelig usammenlignelige begreber og bevægelser.” Lederen fortsatte med at konkludere, at Danmarkskanonen er udansk, fordi kanonens konklusion bliver til dens mål: “Bertel Haarder pløjer den danske muld og pudser nationalromantikken af på et tidspunkt, hvor internationalt udsyn burde være bærende værdi for et lille land i en stor verden, og hvor lande omkring os er i gang med at gøre globaliseringen til nationalstatens – og den jævne borgers – hovedmodstander. Hvor ender det? Vi kender desværre svaret alt for godt: snæversyn og nationalisme. Alt andet end det, danske værdier skal kendes på,” lød det i lederen i Politiken (se kilder). Også forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der blogger på Berlingske Tidende, har givet udtryk for, at kanonen set med hendes øjne er mere provinsiel, end den er dansk: “Lad os for Guds skyld lade være med at forfalde til den pinlige provinsialisme, der fremhæver universelle værdier som ligestilling, demokrati og menneskerettigheder som særligt danske. Det er de ikke … Bestræbelsen på at gøre det universelle til særlig dansk, klinger hult i en tid, hvor vores integrationsminister er stolt af at vedtage love, der går ‘til kanten af konventionerne’ og Danmark har et stort antal sager ved menneskerettighedsdomstolen,” skrev hun i et blogindlæg på Berlingske Tidendes hjemmeside i november 2016 (se kilder).