Hvilke ti punkter består kanonen af?
Den endelige kanon består af ti værdier, fænomener og traditioner, som ifølge eksperterne og de over 300.000 danskere, der afgav deres stemme i processen, er karakteristisk for Danmark og med til at definere det danske samfund:
Den kristne kulturarv
”Den evangelisk-lutherske udgave af kristendommen, som kom til Danmark med Reformationen i 1536, har haft afgørende betydning for udviklingen af det danske samfund og dets værdigrundlag,” skriver Kulturministeriet på hjemmesiden for Danmarkskanonen (se kilder). Det fremgår desuden som begrundelse, at flertallet af den danske befolkning bruger kirken som ramme om livets store begivenheder som dåb, konfirmation, bryllupper og begravelser, såvel som jul og påske, og at kirken således spiller en stor rolle for opfattelsen af det folkelige fællesskab. Det på trods af, at det er et mindretal af befolkningen, der regelmæssigt går i kirke og betragter sig selv som troende.
Det danske sprog
”Sprog kan forbinde mennesker i et fællesskab, og sprog kan adskille mennesker. Det danske sprog kan som kulturbærer bidrage til at bevare og aktualisere den danske historie og kulturarv, og det er samtidig en væsentlig indgang til at optage og omforme nye idéer og strømninger og tilpasse sig samtiden. Fastholdelsen af det danske sprog som samlingspunkt er samtidig afgørende for, at den demokratiske samtale videreføres og -udvikles i fremtiden,” står der på hjemmesiden som begrundelse for at udvælge det danske sprog som et af kanonens ti punkter (se kilder). Argumentet er yderligere, at det danske sprog afspejler den korte magtdistance og den uformelle omgangstone, der præger det danske samfund, hvor folk er dus og ikke Des.
Foreningsliv og frivillighed
”Frivillighed og foreningsliv betragtes ofte som centrale – og positive – elementer i det danske samfund, fordi de bidrager til at lære om fællesskab, deltagelse, samarbejde, selvstændighed, lighed og oplysning. Foreninger spiller en stor rolle for udviklingen af et aktivt civilsamfund og for at fremme mødet mellem mennesker fra forskellige dele af samfundet,” står der på Danmarkskanonens hjemmeside (se kilder) som begrundelse for, at foreningsliv og frivillighed er med i den endelige kanon. Samtidig lyder argumentet for at tage de to begreber med i sammenhæng, at foreningsliv ikke kan adskilles fra frivillighed, da det i altovervejende grad er frivillige, der får foreningerne i Danmark til at fungere. Det nævnes også, at foreningslivet i Danmark er i tæt samspil med det offentlige og ofte får offentlig støtte, og at dette er særligt for Danmark.
Frihed
”Den enkeltes frihed er en fundamental værdi i et liberalt demokrati som det danske. Derfor har staten en forpligtelse til at beskytte de såkaldte frihedsrettigheder, bl.a. ytringsfrihed og religionsfrihed (jf. retsstaten). For at sikre, at friheden udfolder sig til samfundets gavn og ikke skader andre, har staten dog ret til at begrænse den. Landets borgerere nyder friheden under ansvar, men har en forpligtelse til at sige fra, hvis de skønner, at begrænsninger på friheden er urimelige og skader samfundet. Derfor vil det også i fremtiden være centralt for det danske samfund at holde frihedsidealet i hævd og håndtere balancen mellem frihed og ansvar for egne handlinger,” står der på Danmarkskanonens hjemmeside som begrundelse for, at frihed er kommet med i den endelige kanon. Der lægges især vægt på ytringsfriheden, både i begrundelsen på hjemmesiden og blandt de mange borgere, der har foreslået frihed som en værdi, der skulle med i Danmarkskanonen.
Frisind
”At borgerne udviser frisind over for hinanden er nødvendigt i et samfund, som er præget af forskellige livsvilkår og livssyn. Befolkningssammensætningen i Danmark vil også i fremtiden være præget af forskelligartede kulturelle baggrunde og traditioner og af stærke indtryk og påvirkning fra verden omkring os. Det bliver derfor også fremover en særlig værdi at give plads til forskellige måder at tænke, tro og leve på uden at opgive sine egne normer, overbevisninger og værdier,” står der på hjemmesiden. I begrundelsen lægges desuden vægt på, at Danmark som følge af frisindet har plads til fri pornografi, anderledes kollektive livsformer som Christiania samt en tolerant tilgang til seksualmoral og varierende familieformer.
Hygge
“Hygge er en social aktivitet, der kan være med til at skabe fællesskaber i dagligdagen. Hygge indgår som en del af mange af de forslag, der er indkommet til Danmarkskanonen: socialt samvær, madtraditioner, højtidstraditioner, dansk design, sangkultur, boglæsning, at se EM 92 sammen og selv det at tage til festival. Hygge betyder med andre ord meget for mange danskeres egen opfattelse af, hvad der er typisk ved Danmark og væsentligt ved dansk kultur,” står der på hjemmesiden for kanonen som begrundelse for, at hygge kom med blandt de ti punkter (se kilder). Samtidig understreges det, at hygge ikke kun er et dansk fænomen, og at borgere i andre lande også hygger sig, men at de ikke nødvendigvis lægger lige så meget vægt på hygge som værdi i deres daglige liv. I begrundelsen nævnes det også, at hygge kan være ekskluderende, fordi det kan være svært at få adgang til de hjem, hvor hyggen udfolder sig.
Kønsligestilling
“Ligestilling mellem kønnene er i dag et grundlæggende princip i det danske samfund, men selvom ligestillingsprincipperne er udbredte, er de ikke nødvendigvis praktiseret til fulde. Det debatteres livligt, hvordan ligestilling egentlig skal udmønte sig i hverdagen, og hvilke strukturelle forhold der muligvis hindrer det. Der er heller ikke nødvendigvis enighed om, hvilke metoder der skal tages i brug for at øge ligestillingen, eller om ligestilling kan og skal gennemføres i alle aspekter af familie- og samfundslivet,” står der på hjemmesiden for kanonen (se kilder) som begrundelse for at have kønsligestilling med i kanonen. Der lægges vægt på, at ligestilling er officiel danske politik, men at den praktiske udformning varierer og ikke altid lever op til de officielle målsætninger, og at debatten om ligestilling derfor langt fra er afsluttet.
Lighed for loven
“Lighed for loven er en værdi, der også i fremtiden skal værnes om. Den er en af samfundets grundlæggende spilleregler. For den enkelte giver den en stor tryghed i dagligdagen, og for samfundet medfører den en lang række fordele, som f.eks. tillid og lav grad af korruption. Retsstatsprincipperne vil samtidig være vigtige at bevare i et samfund præget af global handel og konkurrence. De gør det eksempelvis lettere at tiltrække investeringer, eftersom sikkerhed, stabilitet og lav grad af korruption er afgørende for investorer og handelspartnere.” Sådan begrundes vigtigheden af lighed for loven på Danmarkskanonens hjemmeside. Her står desuden, at retsstaten er en afgørende del af det danske samfunds skelet, men at en præmis for retsstaten er, at borgerne har tillid til den og til, at der i praksis er lighed for loven.
Tillid
“Et højt tillidsniveau har en kolossal værdi for et samfund – socialt, politisk og økonomisk. Det skaber en offentlig kultur præget af gensidighed og samarbejde samt forpligtelse over for fælles love og aftaler. En høj grad af tillid vil være en grundpille i et effektivt og relativt ubureaukratisk samfund. Tillid er med til at skabe trivsel, tryghed og troværdige relationer mellem mennesker og får samfundslivet til at fungere lettere,” står der på hjemmesiden for kanonen (se kilder) som argument for, at tillid er med på den endelige liste. Her står også, at det danske samfund i udpræget grad er præget af, at folk har tillid til hinanden, og at tilliden blandt andet kommer til udtryk ved, at der opstilles vareboder langs vejene, hvor der ikke holdes opsyn med, om folk betaler det, de skal, samt på bibliotekerne, hvor folk selv registrerer deres lån uden, at der er opsyn fra en bibliotekar. Ifølge Kulturministeriet er der mange forskellige forklaringer på, hvordan tillid opstår, men at et miljø, hvor folk i udgangspunktet generelt stoler på hinanden, er en afgørende forudsætning for at bevare tilliden. Dermed kan tillid også være svær at genopbygge, hvis først den forsvinder.
Velfærdssamfundet
“Velfærdsamfundet bygger på værdier som solidaritet, lighed, tillid og fællesskab. For mange borgere er velfærdsamfundet derfor en forudsætning for sammenhængskraften i Danmark. Dette sker gennem en sikring af borgernes lige adgang til eksempelvis gratis uddannelse, sundhedsvæsen og sociale ydelser. Velfærdssamfundet understøtter dermed også en grundlæggende tryghed, der er væsentlig for at bevare Danmark som et konkurrencedygtigt og dynamisk samfund, som formår at tilpasse sig nye tider.” Sådan står der på Danmarkskanonens hjemmeside som begrundelsen for at velfærdssamfundet er med i kanonen. Her står også, at Danmark sammen med de andre nordiske lande repræsenterer en særlig nordisk velfærdsmodel, hvis fortsatte eksistens er afhængig af, at langt de fleste borgere deltager aktivt på arbejdsmarkedet.