Baggrund for Danmarks krigsdeltagelse i det 21. århundrede

Hvilke krige medvirkede Danmark i ved indgangen til 1990’erne?

For at forstå baggrunden for Danmarks krigsdeltagelse siden 2001 er det relevant at kende til de danske militæroperationer i årtiet, der lå forud. I 1990 sendte Danmark krigsskibet Olfert Fischer mod Den Persiske Golf for at sætte handling bag den danske opbakning til FN i Golfkrigen mod Irak, der med Saddam Hussein i spidsen havde invaderet Kuwait i august det år. Krigsskibet var det danske bidrag til styrken, og det måtte ikke tage del i aktive krigshandlinger. Efter Golfkrigens afslutning i 1991 vendte Olfert Fischer hjem uden at have været i kamp, men allerede det følgende år blev den danske krigsindsats mere aktiv.

“Forsvaret af Danmark stopper ikke ved Kruså. Krigen på Balkan er for os ikke nogen fjern krig, og det har for øvrigt aldrig været sådan, at dansk forsvar ene og alene går ud på at sikre dansk territorium.” Sådan lød det fra daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) i februar 1992, da Folketinget vedtog, at Danmark skulle deltage i den fredsbevarende FN-styrke i Kroatien. Det fremgår af bogen: “Danmark i Krig” af Bo Lidegaard (se kilder).

Under operation Faraway 1990-1991 sejlede den danske korvet Olfert Fischer til Golfen. Interview med skibschefen og andre medlemmer af besætningen om deres oplevelser. Desuden enkelte voldsomme billeder fra krigszonerne.

 

Hvordan udviklede Danmarks krigsdeltagelse sig op gennem 1990’erne?

I 1991 var Jugoslavien brudt sammen, hvilket havde fået de interne modsætninger i det etnisk sammensatte Balkanområde til at eksplodere. Borgerkrige mellem bosniere, serbere og kroater blev ved med at blusse op i hele tiåret frem til 2001, og som Bo Lidegaard skriver i sin bog “Danmark i krig” (se kilder), blev Danmark i løbet af 1990'erne det land, der “forholdsmæssigt udsendte flest til de internationale styrker, som forsøgte at bremse de omsiggribende konflikter i området”. Endvidere blev Danmark det første land, der satte kampvogne ind i området, og i april 1994 skabte den såkaldte Operation Bøllebank – hvor danske kampvogne efter et bagholdsangreb gik til modangreb og uskadeliggjorde den serbiske stilling – respekt om de danske styrker, både hjemme og blandt Danmarks allierede, som det beskrives i artiklen “Danmark i krig 1991-2011” på Danmarkshistorien.dk (se kilder).

I 1999 havde krigen på Balkan udviklet sig yderligere, og Danmark besluttede at deltage i NATO-bombardementerne af Serbien for at beskytte den albanske befolkning i den serbiske provins Kosovo. Ifølge førnævnte artikel var disse bombardementer kontroversielle, fordi de skete uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd: “Dermed havde Danmark for første gang siden oprettelsen af FN i 1945 været med til at angribe et fremmed land uden mandat fra verdensorganisationen. Forpligtelsen til at beskytte civilbefolkningen i Kosovo vejede tungere, og der var bred støtte i Folketinget til den socialdemokratisk-radikale regerings forslag om, at Danmark skulle deltage.” Først i 2008 erklærede den omstridte stat Kosovo sin selvstændighed, og pr. 2021 er der stadig danske soldater til stede i landet.

Hvor mange danske soldater har været udsendt til Balkan?

Som det fremgår af tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse (se kilder) og DR-artiklen “Se, hvor danske soldater har kæmpet – og er faldet” (se kilder), blev der i krigsårene 1991-2001 i alt udsendt 18.514 danskere til Balkan, og senere blev 20.254 danskere udsendt som fredsbevarende styrker i perioden 1999 til 2009. Fra 2001 til i dag har flere end 13.000 danske soldater været udsendt til Kosovo. I alt er 12 danske soldater blevet dræbt på Balkan, og 35 er blevet såret.

Den 29. april 1994 rykkede 7 danske Leopard-kampvogne ud fra Tuzla i Bosnien for at redde svenske FN-soldater fra serbisk beskydning. Offentliggjort af Forsvaret i anledning af 20-året for aktionen.

 

Hvilken rolle spillede Danmark i krigen i Afghanistan 2001-2014?

Danmark støttede fra begyndelsen den amerikanske invasion i Afghanistan, som i første omgang var en direkte følge af terrorangrebene mod USA den 11. september 2001. Fra januar 2002 bidrog Danmark militært til både Operation Enduring Freedom (USA’s militære indsats mod al-Qaeda) og ISAF-styrken (en NATO-ledet koalition, der havde soldater fra 48 lande).

I begyndelsen deltog både danske F-16-fly og danske specialstyrker i jagten på al-Qaeda. Siden bidrog Danmark løbende til ISAF-styrken med såvel kamptropper som logistik-enheder og genopbygningshold. Det fremgår af artiklen “Vestens krig i Afghanistan fortsætter” (se kilder), at Danmark i foråret 2008 havde 780 mand udstationeret, hovedsageligt i den sydlige Helmand-provins og i den frugtbare dal langs Helmand-floden, kendt som Den Grønne Zone.

Tv-dokumentar produceret af Karsten Kjær om danske soldater i krig i Afghanistan med interviews med soldaterne.

 

Hvor mange danske soldater har været udsendt til Afghanistan?

I foråret 2014 rejste det sidste danske hold soldater – hold 17 – hjem fra Afghanistan. Også det danske polititræningshold, der var med til at uddanne de afghanske politibetjente, blev trukket ud af landet. I perioden 2002-2014 var i alt 19.199 danske soldater udsendt til Afghanistan; heraf blev 214 såret og 44 dræbt. Det fremgår af Forsvarsministeriets opgørelse “Faldne og sårede” (se kilder). Dermed er Afghanistan-krigen den, som har ramt de danske soldater hårdest, og mange er desuden kommet hjem fra tjeneste i Afghanistan med ar på sjælen.

Fra januar 2015 bidrog Danmark til den nye NATO-ledede indsats Operation Resolute Support med 161 danske soldater, som skulle træne, rådgive og støtte afghanske sikkerhedsstyrker, hvilket fremgår af artiklen “Vestens krig i Afghanistan fortsætter” (se kilder). Siden blev antallet reduceret og så øget igen, så der i slutningen af 2016 var 100 danske soldater og politifolk udsendt som en del af Operation Resolute Support.

I forbindelse med de vestlige styrkers planlagte tilbagetrækning fra Afghanistan i sensommeren 2021 udviklede situationen sig pludselig dramatisk. På kort tid lykkedes det Taleban at vinde terræn og indtage hovedstaden Kabul, mens landets præsident måtte flygte ud af landet. Taleban erklærede sig som sejrherre i den 20 år lange krig, og nødsituationen bevirkede, at USA og de vestlige lande – heriblandt Danmark – akut måtte evakuere tusindvis af personer fra Afghanistan. Også mange lokale afghanere forsøgte at flygte ud af landet. Se også faktalink-artiklerne “Krigen i Afghanistan” og “Taleban”.

Hvilken rolle spillede Danmark i Irak-krigen 2003-2007?

Som det vil blive uddybet i del 2, var beslutningen om, at Danmark skulle deltage i den amerikansk-ledede invasion af Irak i marts 2003, stærkt omdiskuteret. De danske tropper ankom i juni 2003 til det sydlige Irak. Omkring halvdelen af soldaterne opholdt sig primært i lejren og sørgede for at holde orden på udstyr, mad, sygepleje og lave forskelligt kontorarbejde. De øvrige patruljerede i det område, Danmark havde ansvar for. Deres opgaver var at eftersøge våben og bakke irakisk politi og irakiske sikkerhedsstyrker op samt foretage mindre genopbygningsopgaver.

Selve krigen mod Saddam Hussein var reelt afgjort den 9. april 2003, da de amerikanske styrker for første gang trængte ind i centrum af Bagdad uden at møde nævneværdig modstand. Derfor bestod opgaven for de danske soldater – der først ankom i juni – i at patruljere området omkring oliebyen Basra, som de britiske styrker havde kontrol over. I de følgende år var den danske indsats koncentreret om genopbygningsprojekter i Basra-provinsen. Fra 2007 begyndte Danmark at trække sine kampsoldater ud og sendte i stedet mindre hold af rådgivere af sted, der skulle hjælpe med at opbygge politi og sikkerhedsstyrker. De sidste danske soldater forlod Irak i november 2011, som det fremgår af artiklen “Den danske deltagelse i Irak-krigen 2003-2007” på Danmarkshistorien.dk (se kilder). Da havde der i perioden 2003-2007 været udstationeret i alt 9.605 danske soldater i Irak – heraf blev 8 dræbt og 19 såret, hvilket fremgår af DR-artiklen “Se hvor danske soldater har kæmpet – og er faldet” (se kilder).

Hvilken rolle spillede Danmark i krigen i Libyen 2011?

I de første måneder af 2011 bredte Det Arabiske Forår sig til Libyen, hvor den libyske opstand for alvor brød ud i byen Benghazi den 15. februar. Inspireret af begivenhederne i Tunesien og Egypten protesterede folket mod Muammar Gaddafis mangeårige styre i en række demonstrationer. Disse udviklede sig hurtigt voldeligt, og Gaddafi slog hårdt ned på oprørerne. Som konsekvens heraf vedtog FN’s Sikkerhedsråd at iværksætte en international intervention. Det skete den 17. marts 2011, og blot et par dage senere vedtog et enigt Folketing herhjemme, at Danmark skulle bidrage militært med kampfly til den internationale indsats i Libyen med henblik på at “beskytte den libyske civilbefolkning mod overgreb”, som det fremgår af Forsvarets rapport “Den danske indsats i Libyen” (se kilder).

De danske kampfly deltog aktivt i krigen fra den 20. marts til den 31. oktober 2011. Bidraget var i missionens indledende fase del af den amerikansk-ledede Operation Odyssey Dawn. Den 31. marts 2011 overgik missionen til NATO’s ledelse under navnet Operation Unified Protector. Ifølge Forsvarets rapport “Den danske indsats i Libyen” (se kilder) koncentrerede operationen sig i den indledende fase om beskyttelse af befolkningen i den østlige del af Libyen, hvor der blev begået alvorlige overgreb mod civilbefolkningen. Med Gadaffis død den 20. oktober 2011 syntes truslen om overgreb mod befolkningen at aftage, som det fremgår af rapporten. To dage senere erklærede Libyens Nationale Overgangsråd, TNC, Libyen for frit, og FN ophævede resolution 1973 pr. 31. oktober 2011. NATO afsluttede derfor Operation Unified Protector den 31. oktober. Herefter vendte de danske kampfly hjem til Danmark.

Hvor mange danske soldater har været udsendt til Libyen?

Bidraget bestod ifølge Forsvarets rapport af fire kampfly plus to i reserve og op til 120 mand m/k, inklusive piloter, teknikere, missionsplanlæggere, efterretningspersonel, administration, ledelse og støttepersonel på en luftbase på Sicilien (se kilder). Ifølge Ritzau-artiklen “Se den danske Libyen-indsats i tal og fakta” (se kilder) deltog 344 danske soldater i Libyen-missionen, mens en stor del af de 30 kampfly, som det danske flyvevåben rådede over, skiftevis var i luften over Libyen. Ingen danskere blev dræbt eller såret.

Hvilken rolle spillede Danmark i krigen mod Islamisk Stat 2014-2017?

Den islamistiske terrororganisation Islamisk Stat (IS) vandt i løbet af 2014 og 2015 udbredelse i Syrien og Irak. Samtidig begyndte terrorgruppen at udøve terror mod mål i Europa og Mellemøsten. Fra 2014 opbyggede USA en international koalition for at bekæmpe IS, og Danmark besluttede i august 2014 at bidrage militært hertil.

Ifølge Forsvarets side om krigen mod IS var bidraget “en del af den samlede internationale indsats til støtte til Iraks militære indsats mod terrorbevægelsen IS og for at bistå myndighederne i Irak med at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb" (se kilder). Det danske bidrag bestod i første omgang af et Hercules-transportfly med mandskab, der løste transportopgaver til støtte for den amerikansk-ledede operation i Irak. I oktober 2014 vedtog Folketinget at udbygge bidraget, der kom til at bestå af tre dele: Et F-16 kampflybidrag, der omfattede ca. 140 personer, et stabsbidrag bestående af op til ca. 20 personer og et kapacitetsopbygningsbidrag på op til ca. 120 personer. Kampflybidraget blev trukket hjem i oktober 2015 (se kilder). I april 2016 vedtog Folketinget at udvide det danske militære bidrag yderligere, så mandatet til at bekæmpe terrororganisationen ikke kun gjaldt Irak, men også omfattede Syrien. Der blev både bidraget med F-16-kampfly og specialoperationsstyrker samt transportfly. I december 2016 blev kampflyene trukket hjem som følge af “slitage, stress blandt medarbejderne og manglende arbejdskraft”, som Ritzau skriver i artiklen “Så meget koster krigene Danmark” (se kilder). Siden januar 2017 har Danmark bidraget med specialstyrker og en militær radar, som overvåger Syrien og Irak.

Ifølge DR-artiklen “Se, hvor danske soldater har kæmpet – og er faldet” (se kilder) var der i perioden 2014-2017 i alt 738 danske soldater i Syrien og Irak. Ingen danskere blev dræbt eller såret under aktionerne (se kilder).

Danske kampfly sendes afsted fra flyvestrationen i Skrydstrup for at deltage i krigen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak. Produceret af JydskeVestkysten.

 

Hvor mange penge har Danmark brugt på krig siden årtusindeskiftet?

Danmarks militære udgifter til indsatsen i Afghanistan var i perioden januar 2002 til foråret 2021 på mindst 13 milliarder kroner, hvilket fremgår af Altinget-artiklen “Efter 20 års krig i Afghanistan: Det har den kostet i liv, kræfter og kroner” (se kilder).

Ifølge en opgørelse fra Forsvarskommandoen udgjorde Forsvarets samlede militærudgifter til Irak-krigen 2003-2007 godt 2,4 milliarder kroner, skriver Berlingske i artiklen “Danmarks krig i Irak kostede 2,4 milliarder kroner” (se kilder).

Ifølge Ritzau-artiklen “Se den danske Libyen-indsats i tal og fakta” smed de danske styrker i alt 923 præcisionsbomber over Libyen fra marts til oktober 2011. Hver bombe kostede 290.000 kroner. I alt kostede danske bombetogter og selve udstationeringen af de danske kampfly 580 millioner kroner frem til slutningen af september 2011 (se kilder).

Som det fremgår af DR-artiklen “Så meget koster krigene Danmark”, viser en opgørelse fra Forsvarsministeriet, at Danmark frem til 2015 brugte 213 millioner kroner på krigen mod Islamisk Stat i Irak. I alt blev der gennemført 547 danske missioner og smidt 503 bomber over Irak i perioden (se kilder).

Hvilken civil indsats har Danmark bidraget med i Afghanistan og Irak?

Hvilken civil indsats har Danmark bidraget med i Afghanistan og Irak?

Danmarks økonomiske bistand til Afghanistan har i perioden 2002-2012 været på i alt næsten 3,8 mia. danske kroner. På den civile front har Danmark især engageret sig på uddannelsesområdet, hvor Danmark har bygget skoler, hjulpet det afghanske undervisningsministerium med at udvikle nyt nationalt pensum og trykt mere end 23 millioner skolebøger. Den civile indsats og dens effekt beskrives i en kronik i Politiken, “Afghanistan er ikke til at begribe” (se kilder) og i artiklen “En helt ny historie fortalt på afghansk” i Information (se kilder). Efter udfasningen af Danmarks militære engagement i Afghanistan har Danmark øget udviklingsbistanden. Ifølge den danske Afghanistanstrategi 2015-2017 (se kilder) har Danmark givet økonomisk bistand til Afghanistan på ca. 530 millioner kroner om året frem til udgangen af 2017. Herefter har beløbet været på ca. 400 millioner kroner årligt frem til 2020, som det fremgår af Udenrigsministeriets side om “Danmark i Afghanistan” (se kilder).

Kort efter Irak-krigens begyndelse afsatte den danske regering 350 millioner kroner til nødhjælp og genopbygning i Irak for 2003 og 2004. Siden blev der ad flere omgange afsat midler til at fortsætte den humanitære bistand og genopbygningsindsatsen, og i alt blev der bevilget 895 millioner kroner til humanitær bistand og genopbygning i perioden 2003-2010. Som det uddybes i DR’s temaartikel “Danmark ud af Irak”, bestod genopbygningsindsatsen blandt andet i uddeling af medicin og fødevarer, etablering af sundhedsklinikker, minerydning og genoprettelse af skoler (se kilder).