Danmark i NATO

Hvad er NATO?

NATO blev dannet som en alliance til kollektivt selvforsvar. NATO står for Den Nordatlantiske Traktat Organisation, og organisationen blev oprettet i tilslutning til Den Nordatlantiske Traktat, som 12 lande – heriblandt Danmark – underskrev i Washington den 4. april 1949. Formålet med traktaten er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område – USA, Canada og Europa, ofte også kaldet Vesten. NATO har i dag tre kerneopgaver, som alliancen udfører for at skabe sikkerhed: kollektivt forsvar, krisestyring og partnerskaber. Alliancen har løbende udvidet medlemsskaren, og i 2023 rummer NATO 31 medlemslande – med Sverige på vej som nummer 32. Arbejdet i NATO foregår både fra hovedkontoret i Bruxelles og på jævnlige NATO-topmøder, som finder sted i skiftende lande og byer. Siden Alliancens begyndelse i 1949 har der været afholdt mere end 30 topmøder. Ved NATO-topmøderne samles Det Nordatlantiske Råd, som er NATO’s øverste politiske organ, samt de politiske ledere for hvert medlemsland. Møderne styres af generalsekretæren, som siden 2014 har været den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg. Se også Faktalinks artikel om NATO.

Hvornår og hvorfor blev Danmark medlem af NATO? 

Under parolen ”Aldrig mere en 9. april” – en henvisning til den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 – førte den danske regering i årene efter Anden Verdenskrig forhandlinger med Norge og Sverige om etableringen af et skandinavisk forsvarssamarbejde. Det ville blive en militært set ret svag alliance uden amerikansk støtte, men den danske regering ønskede ikke at blive en del af den europæiske blokdannelse under Vestunionen (en europæisk forsvars- og sikkerhedsorganisation). I lyset af det stigende pres fra Sovjetunionen og et rygte om snarlig invasion af Danmark, der udløste den såkaldte påskekrise i marts 1948, takkede Folketinget dog til sidst ja til Atlantpagten med 119 stemmer for og 23 imod. Danmark blev dermed et af de første 12 medlemmer af den nye forsvarsalliance NATO.

Hvad var den danske fodnotepolitik og baggrunden for den?

Fodnotepolitikken er et populært navn for dansk sikkerhedspolitik i 1980’erne. Siden 1864 havde Danmark forholdt sig neutral i stormagtspolitik, og fra begyndelsen af NATO-medlemskabet i 1949 var befolkningen splittet. En Gallup-undersøgelse fra marts 1949 viste, at 47 procent var for NATO, mens 26 procent var imod. Det fremgår af en artikel på Danmarkshistorien.dk (se kilde 1). Den relativt store modstand mod NATO lagde pres på skiftende regeringer for at minimere risiciene ved alliancesamarbejdet. Især spørgsmålet om atomvåben skabte splid i Danmark og førte i 1980’erne til fodnotepolitikken, hvor et flertal i Folketinget uden om regeringen tvang regeringen til at skrive forbehold eller fodnoter ind i NATO’s erklæringer. Ved valget i 1988 forsvandt det alternative flertal og dermed fodnotepolitikken. Efter Den Kolde Krig har politikere diskuteret, hvorvidt fodnotepolitikken skadede Danmarks forhold til NATO. Det kan du læse mere om under Problemstillinger.

Hvilke NATO-missioner har Danmark deltaget i?

I begyndelsen af 1950’erne bidrog Danmark med tropper til NATO’s forsvar af Vesttyskland, og i 1952 blev det danske luftvåben en del af NATO’s Integrated Air Defense System. Efter at have indtaget en relativt beskeden rolle i NATO under Den Kolde Krig blev Danmark i 1990’erne en mere aktiv deltager i mange af alliancens missioner. Danmark har de seneste årtier bidraget med tropper og ressourcer til NATO-missioner og øvelser rundt omkring i verden, heriblandt NATO-missioner under krigene på Balkan (1991-1999) og i Kosovo (1996-1999) samt i Afghanistan (2001-2021), Irak (2003-2007) og Libyen (2011). I dag bidrager Danmark med soldater i både Estland og Letland og betragtes som en vigtig aktiv partner i NATO.

BOKS: Tal og grafer 

I Altingets artikel ”Så meget bruger NATO-landene på militæret” (se kilde 2) er der en opgørelse over de enkelte landes bidrag i procent af BNP i henholdsvis 2014 og 2021. Foruden USA ligger lande som Grækenland, Kroatien og Storbritannien i toppen over bidragsydere, mens Danmark er syvendesidst. 

I TV 2’s artikel ”NATO's styrker overskygger Ruslands, men det er ikke størrelsen, der afgør krige, siger militæranalytiker” (se kilde 3) er der en oversigt over forskellen på NATO og Ruslands militære styrker. Eksempelvis har NATO over tre millioner aktive tropper, mens Rusland har 850.000. De to aktører råder over cirka lige mange atomvåben og kampvogne, mens NATO har næsten fem gange så mange fly og helikoptere til rådighed som Rusland.