Kinesiske togpassagerer får målt deres temperatur
Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Coronavirus (COVID-19)

cand.mag. Maria Høher-Larsen, Bureauet, februar 2020. Senest opdateret 29. april 2020.
Top image group
Kinesiske togpassagerer får målt deres temperatur
Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Indledning

En global virusepidemi med en ny type coronavirus, SARS-CoV-2, har gjort over tre millioner mennesker syge og lukket store dele af verden ned. Pandemien begyndte i byen Wuhan i det sydøstlige Kina i december 2019 og har siden spredt sig til en stor del af verdens lande. I Europa er det særligt Italien og Spanien, der har været hårdt ramt.

Nogle af dem, der bliver smittede, får feber og hoste, ligesom når man har influenza eller en slem forkølelse. Andre opdager slet ikke, at det er smittede. De fleste, der bliver syge med infektionssygdommen COVID-19, bliver raske igen. For ældre, svækkede og svært overvægtige borgere kan sygdommen dog udvikle sig meget mere alvorligt. De risikerer at få lungebetændelse, der kan udvikle sig til akut lungesvigt, blodforgiftning og multiorgansvigt med stor risiko for dødsfald.

For at undgå en situation, hvor det danske sundhedsvæsen ville blive overbelastet og ikke havde plads og ressourcer nok til at behandle alle, der blev indlagt, iværksatte danske myndigheder iværksat en række meget omfattende tiltag for at inddæmme smitten. Bortset fra kritiske funktioner inden for sundheds- og ældrepleje, politi, militær, supermarkeder mv. har det meste af Danmark været lukket ned i flere uger, men efter Påske er myndighederne begyndt langsomt at åbne samfundet op igen. Det betyder, at mange børn igen kan komme i vuggestue og børnehave, og at skolebørn i 0. til 5. klasse er begyndt i skole igen. Grænserne er fortsat lukket for turister udefra, og caféer, restauranter, biblioteker, museer og lignende er stadig lukket, ligesom ældre elever og studerende fortsat læser lektier hjemmefra.

Opdateret information om Coronavirus findes på coronasmitte.dk

 

Forstå, hvorfor virusudbruddet med COVID-19 udvikler sig så hurtigt, og hvorfor det er vigtigt at inddæmme smitten så vidt som muligt. DR, 16. marts 2020.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om COVID-19

Hvad er COVID-19?

COVID-19 er en infektionssygdom i luftvejene, som er forårsaget af coronavirusset SARS-CoV-2. Det nye coronavirus er ifølge Statens Serum Instituts sygdomsleksikon (se kilder) beslægtet med de almindelige coronavira (Cov), som de fleste mennesker i løbet af deres levetid vil blive smittet med én eller flere gange. Ofte giver smitten med disse vira milde til moderate forkølelser og infektioner i de øvre luftveje, men COVID-19 kan i værste tilfælde give den smittede alvorlig lungebetændelse, ligesom de sjældne coronavira SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) og MERS (Middle East Respiratory Syndrom). Ifølge Statens Serum Institut (se kilder) viser analyser af SARS-CoV-2, at virusset er 80% identisk med SARS, og at det genetisk ligner coronavira, som man tidligere har fundet i flagermus.

 

I denne video får du en detaljeret gennemgang af, hvad coronavirus er, hvor den kommer fra, og hvordan den smitter. DR, februar 2020.

 

Hvilke symptomer giver det?

Symptomerne på infektion med COVID-19 ligner almindelige influenzasymptomer. Ifølge Statens Serum Instituts oplysningsside ”Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus” (se kilder) er symptomerne følgende:

· feber

· hoste

· åndenød

· ondt i halsen

· muskelsmerter

· hovedpine

De primære symptomer hos smittede med coronavirus er feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Sygdommen kan i værste tilfælde give lungebetændelse og udvikle sig til akut lungesvigt, sepsis (blodforgiftning) og multiorgansvigt (kroppens vigtigste organer ophører med at fungere) med døden til følge.

Hvordan smitter det?

COVID-19 smitter ifølge Sundhedsstyrelsens oplysningsside ”Spørgsmål og svar om ny coronavirus” (se kilder) fra person til person, f.eks. mellem familiemedlemmer eller mellem patient og sundhedspersonale. Virusset spreder sig ved dråbespredning, når en syg f.eks. nyser eller hoster, eller ved kontaktsmitte med slim eller væske fra luftvejene via f.eks. urene hænder, dørhåndtag, elevatorknapper og lignende. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man vasker og afspritter sine hænder flere gange om dagen, samt undlader at røre sit ansigt.

Man ved ikke præcist, hvornår og hvor længe man smitter. Sundhedsstyrelsen skriver på deres hjemmeside i ”Spørgsmål og svar om ny coronavirus og COVID-19”, at det primært er personer med symptomer på infektion i luftvejene, der smitter, men at der også er risiko for, at raske personer uden symptomer kan bringe smitten videre.

Inkubationstiden – perioden fra man bliver smittet, til man begynder at få symptomer på sygdom – er ifølge Statens Serum Instituts oplysningsside ”Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus” (se kilder) mellem to og 14 dage og i gennemsnit fem til seks dage.

Udbredelse og behandling af COVID-19

Hvor begyndte virusudbruddet med COVID-19?

Udbruddet med COVID-19 begyndte formodentlig i december 2019 i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det sydøstlige Kina. Her opdagede man flere tilfælde af lungebetændelse hos personer med forbindelse til et marked i byen, hvor der blev handlet med fisk, skaldyr og levende dyr. De kinesiske myndigheder lukkede derfor markedet den 1. januar 2020, og den 7. januar havde de opdaget og analyseret den nye type coronavirus, skriver Statens Serum Institut på deres oplysningsside ”Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus” (se kilder).

Den konkrete smittekilde er ikke blevet identificeret, men man mener, at de første sygdomsramte er blevet smittet med virusset ved kontakt med dyr på markedet, og at den oprindelige vært for virusset kan have været en flagermus.

Hvordan har COVID-19-udbruddet spredt sig?

Epidemien spredte sig i løbet af januar og februar fra Hubei-provinsen til resten af Kina og resten af verden, hvor smittespredningen har udviklet sig fra sporadiske rejsetilfælde til meget hurtig lokal smittespredning:

· 20. januar 2020: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) registrerer tilfælde af coronavirus uden for Kina, blandt andet i Japan, Sydkorea og USA.

· 23. januar: De kinesiske myndigheder lukker for ind- og udrejse til Wuhan.

· 24. januar: WHO erklærer udbruddet for en international sundhedskrise, hvilket betyder, at WHO vurderer, at virusset vil sprede sig på tværs af landegrænser, og at udbruddet derfor udgør en sundhedsrisiko for alle nationer.

· 23. februar: Italien begynder at lukke mindre byer ned i Norditalien, efter smitteantallet pludselig stiger voldsomt fra få tilfælde til 150.

· 26. februar: Latinamerika får sit første registrerede smittetilfælde.

· 27. februar: Det første smittetilfælde registreres i Danmark.

· 28. februar: 800 registrerede tilfælde i Italien og smittetilfælde i 14 europæiske lande.

· 9. marts: Italien indfører udgangsforbud i hele landet.

· 11. marts: WHO erklærer udbruddet for en ’pandemi’, hvilket vil sige en verdensomspændende epidemi. Den danske statsminister Mette Frederiksen lukker skoler, daginstitutioner og dele af den offentlige sektor i Danmark for at begrænse smitten. Den amerikanske præsident Donald Trump erklærer undtagelsestilstand i USA.

· 13. marts: WHO udtaler, at Europa nu er virusudbruddet nye epicenter.

· 14. marts: Spanien erklærer landet i undtagelsestilstand og indfører udgangsforbud.

· 17. marts: Frankrigs præsident Emmanuel Macron indfører udgangsforbud i Frankrig. EU lukker for al indrejse til EU for at inddæmme smitten. I Danmark forbydes forsamlinger på over ti personer.

· 2. april: Antallet af dødsfald i Spanien er på et enkelt døgn 950, men begynder herefter langsomt at falde.

· 16. april: USA er med over 30.000 dødsfald det land, der er hårdest ramt i forhold til offentliggjorte coronarelaterede dødsfald.

· 21. april: Kurven over daglige dødsfald er knækket i Italien, og den italienske regering meddeler, at de forventer at kunne begynde en langsom og gradvis genåbning af landet fra den 4. maj.

· 26. april: Antallet af dødsfald når 3.000 i Norden. Sverige er med over 2.000 dødsfald det land i Norden, der er hårdest ramt. De svenske myndigheder har modsat de fleste andre lande valgt ikke at lukke dele af samfundet ned.

Hvor mange er blevet smittet?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) holder øje med smittespredningen og udviklingen af COVID-19, og ifølge deres løbende rapporter ”Coronavirus disease (CONVID-2019) situation reports” (se kilder) er der over tre millioner smittede på globalt plan. Deres overvågning af udviklingen viser, at antallet af smittede er steget hurtigt:

· 27. april: ca. 3 millioner smittede verden over

· 25. april: ca. 2,7 millioner

· 20. april: ca. 2,3 millioner

· 15. april: ca. 1,9 millioner

· 10. april: ca. 1,5 millioner

· 5. april: ca. 1,1 millioner

· 31. marts: ca. 750.000

Med over 1,3 millioner smittede er Europa den region, hvor der indtil videre er registreret flest smittede, og særligt er Spanien og Italien hårdt ramt. På globalt plan er USA det land, hvor der er allerflest registrerede smittede. Her er der over 1 million tilfælde, fremgår det af WHO’s liveopdaterede statistik (se kilder).

Der er dog formodentlig et såkaldt ’skyggetal’, der er langt større end de registrerede tilfælde. Blandt forskere og sundhedsmyndigheder verden over diskuteres det løbende, hvor mange smittede, der i virkeligheden er. Det kan for eksempel være mennesker med så milde symptomer, at de ikke opsøger deres læge eller kommer på et hospital.

 

20% af passagererne på det japanske krydstogtskib Princess Diamond blev i februar smittet med COVID-19.

 

Hvor farligt er COVID-19?

Der er fortsat stor usikkerhed om, hvor farlig COVID-19 præcist er. Sygdomsforløbet for en person smittet med sygdommen varierer fra meget milde tilfælde med let forkølelse og let feber til svære tilfælde med alvorlig infektion i de nedre luftveje. Særligt ældre mennesker og mennesker, der i forvejen er syge eller har et svækket immunforsvar, er i risikozonen, men der har også været enkelte tilfælde, hvor unge og ellers raske mennesker er døde af virusinfektionen.

I en risikovurdering fra den 10. marts anslår Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut (se kilder), at i en egentlig epidemi med coronavirus vil dødeligheden i Danmark ligge på mellem 0,3% og 1%. I vurderingen skitserer de et scenarie, hvor cirka 580.000 danskere (10% af befolkningen) vil blive smittet, og heraf vil mellem 1.680 og 5.600 mennesker efterfølgende kunne dø af sygdommen.

Det er endnu uklart, om COVID-19 kan give varige mén. Mindre undersøgelser fra Kina viser, at mennesker, der er blevet raske, fortsat kan have nedsat lungefunktion. En dansk professor ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, Celeste Porsborg, vurderer i artiklen ”Kan man tage varig skade af COVID-19, selvom man er blevet rask?” fra Videnskab.dk (se kilder), at det ikke er urealistisk, at nogle mennesker vil opleve nedsat lungefunktion i månederne efter – særligt folk, der i forvejen har problemer med lungerne: ”Mit gæt er, at vi vil se nogle mennesker, der ikke har haft lungeproblemer tidligere, også kan blive hårdt ramt af det her, og det ser man ikke ved almindelig influenza eller lungebetændelse.”

Hvilken behandling findes der?

Der findes endnu ingen behandling, der kan kurere infektion med COVID-19. Er en patient i kritisk tilstand, vil man på et hospital kunne give intensiv behandling, f.eks. give patienten ilt i en maske eller lægge patienten i respirator, hvis lungefunktionen bliver så svækket, at patienten har svært ved at trække vejret selv.

Verden over forsøger man at udvikle medicin, der kan behandle sygdommen, ligesom allerede kendt medicin er blevet afprøvet på syge. Et af disse lægemidler er Remdesivir, som oprindeligt blev udviklet i forbindelse med de seneste års ebolaudbrud. Nu tester man medicinen i et forsøg med COVID-19-patienter, blandt andet på Rigshospitalet i Danmark, hvor i alt 1.000 testpersoner i øjeblikket deltager. Det fremgår af Ritzau-telegrammet ”Vi kan være uger fra kur mod corona” på A4Nu.dk (se kilder). På Aarhus Universitetshospital har man desuden igangsat et landsdækkende forsøg med et japansk lægemiddel mod halsbrand, skriver DR i artiklen ”Oppe mod uforudsigelig virus: ’Normalt kan vi gøre rigtig meget, men nu kan vi lige pludselig ikke’ (se kilder). I indledende celleforsøg har man observeret, at lægemidlet mod halsbrand hæmmer det enzym, som coronavirusset skal bruge til at komme ind i cellerne.

Der findes på nuværende tidspunkt heller ingen vaccine, der kan forebygge, at man bliver syg med COVID-19. En lang række medicinalvirksomheder og forskere i hele verden arbejder på at finde en effektiv vaccine, blandt andet en forskergruppe på Københavns Universitet, fremgår det af artiklen ”Dansk forsker arbejder på højtryk for at udvikle coronavaccine: Derfor tager det så lang tid” på DR (se kilder).

Forebyggelse og spredning i Danmark

Hvordan har epidemien udviklet sig i Danmark?

Smitten med det ny coronavirus er faldet markant, siden statsminister Mette Frederiksen den 11. marts iværksatte en række tiltag, der lukkede samfundet delvist ned i flere uger, og som skulle bremse epidemien i samfundet. Den 12. marts vurderede Statens Serum Institut, at smittet trykket lå på 2,4, hvilket vil sige, at en smittet person i gennemsnit ville give smitten videre til 2,4 mennesker. En måned efter, den 15. april, vurderede Seruminstituttet, at smittetrykket var faldet til 0,6, skriver Ritzau i et nyhedstelegram bragt af Berlingske (se kilder).

Det første tilfælde af COVID-19 i Danmark blev bekræftet den 27. februar, og to måneder efter, den 26. april, er der ifølge den epidemiologiske overvågningsrapport fra Statens Serum Institut (se kilder) omkring 8.500 bekræftede tilfælde. Det er dog ikke ensbetydende med, at der kun er 8.500 smittede med virusset. For det første har det i epidemiens første uger ikke været muligt at teste alle personer, der har haft symptomer på infektion i luftvejene, fordi man har manglet testudstyr, og for det andet vurderer myndighederne, at der er et stort skyggetal, fordi en del smittede slet ikke oplever tegn på sygdom.

Den 21. april offentliggjorde myndighederne en ny teststrategi, der går ud på at teste helt op til 32.000 danskere hver dag. Ikke kun mennesker med symptomer på infektion med COVID-19 vil blive tilbudt at blive testet i den kommende tid, men også raske personer og personer, der arbejder i sundhedsvæsenet og på plejecentre. På den måde forventer myndighederne at kunne få et bedre overblik over epidemien og dens udvikling, samtidig med at man kan isolere de smittede og forhindre smitten i at sprede sig.

Hvorfor er udbruddet med coronavirus så alvorligt?

For langt den største del af befolkningen vil coronavirusset COVID-19 ikke forårsage alvorlig sygdom. For ældre og svækkede med f.eks. i forvejen nedsat lungefunktion på grund af KOL eller mennesker med nedsat immunforsvar eller andre alvorlige kroniske sygdomme kan virusset give et mere alvorligt forløb.

Derfor opfordrede direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde i Statsministeriet den 10. marts den danske befolkning til at tage situationen alvorligt: ”Der har været en tendens til i den offentlige fortælling, at mange siger, at det bare er en influenza, eller langt de fleste har ikke symptomer. Det, man skal være opmærksom på, er, at det i starten af det her er de stærke og de raske, som bliver smittet, og som bærer smitten ind i landet. (…) Men vi skal være opmærksomme på, når der kommer smittespredning i Danmark, så begynder det at smitte dem, som ikke er så ressourcestærke: Vores ældre, vores kronisk syge, som ikke har de samme ressourcer og forsvar mod sygdommen. Og så begynder vi at se alvorlig sygdom og desværre også dødsfald,” citerer Politiken ham i artiklen ”Ministre og myndigheder i bøn: Fat nu alvoren, du dør måske ikke af corona, men det risikerer din gamle mor eller lungesyge kollega” (se kilder).

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det danske sundhedsvæsen godt gearet til at hjælpe de mennesker, der får brug for behandling på hospitalet, f.eks. intensiv behandling med respirator. Men stiger smitteantallet meget voldsomt over kort tid kan sundhedssystemet blive hårdt belastet. Ved et pressemøde den 10. marts understregede statsminister Mette Frederiksen (S) alvoren i situationen: ”Hvis der er mange danskere, som går hen og bliver smittet, vil kapaciteten på intensivafdelingerne ikke nødvendigvis kunne følge med. Det kigger vi ind i. Det er vigtigt at få understreget af vi kan få kapacitetsproblemer i et ellers stærkt sundhedsvæsen. Det kan både gælde udstyr som respiratorer og hvad angår sundhedspersonale, fordi de også kan blive smittet,” citeres hun i en artikel i Ingeniøren, ”Statsministeren: COVID-19 kan medføre mangel på intensivpladser” (se kilder).

 

I denne video forklares hvorfor virusudbruddet med COVID-19 udvikler sig så hurtigt, og hvorfor det er vigtigt at inddæmme smitten. DR, 16. marts 2020.

 

Hvad er de danske myndigheders strategi?

Myndighedernes overordnede strategi er at forhale smittespredningen af det nye coronavirus mest muligt, så man undgår at få mange smittede på én gang, forklarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved et pressemøde den 10. marts. En grafik i artiklen ”Eksperter: Derfor skal du tage myndighedernes corona-råd alvorligt” fra DR (se kilder) illustrerer både det grønne scenarie, hvor sundhedsvæsenet har kapacitet til at behandle alle syge, og et rødt scenarie, hvor antallet af smittede overstiger kapaciteten. Myndighedernes såkaldte afbødningsstrategi førte konkret til, at regeringen den 11. marts lukkede store dele af samfundet ned i flere uger, heriblandt skoler, daginstitutioner, biblioteker og restauranter.

Som ønsket blev smittespredningen bremset, og derfor varslede regeringen den 6. april, at man gradvist ville begynde at åbne samfundet op igen. Efter Påske åbnede skoler, dagtilbud og en række liberale erhverv som frisører og fysioterapeuter således. Man forsøger fortsat at begrænse smittespredningen, og derfor gælder der en række hygiejniske forholdsregler, f.eks. at børnene i skoler og dagtilbud skal vaske hænder ofte, og at de kun må lege i mindre grupper.

Sideløbende offentliggjorde sundhedsmyndighederne den 21. april en ny teststrategi, hvor man fremover vil teste bredt i befolkningen for at få et overblik over hvor mange, der er smittede med coronavirus, og hvor mange, der har antistoffer i blodet og altså allerede har været smittet med virusset. Det betyder, at både mennesker med symptomer, mennesker i risikogrupperne og tilfældige raske i befolkningen nu skal testes, så sundhedsmyndighederne kan overvåge epidemien og få et bedre indblik i, hvor mange i befolkningen der er smittede. I artiklen ”Sløret er løftet: Nye hvide telte skal bruges til 20.000 daglige corona-test” på DR fremgår det, at myndighederne forventer at teste op mod 32.000 mennesker hver dag i den komemnde fremtid, og at der i øjeblikket bliver sat store hvide telte op overalt i landet, som skal huse TestCenter Danmark, et samarbejde mellem regeringen, Danske Regioner og Novo Nordisk. Hver dag skal der testes 20.000 mennesker her, samtidig med at man forventer at kunne teste yderligere 12.000 på forskellige hospitaler og klinikker.

Hvad har de danske myndigheder gjort for at mindske smittespredningen?

Siden den første dansker blev testet positiv for coronavirus den 27. februar 2020, har regeringen i samarbejde med de danske sundhedsmyndigheder iværksat en række tiltag for at begrænse smitten:

· 2. marts: Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Norditalien, hvor man oplever en voldsom stigning i antal smittede.

· 6. marts: Regeringen opfordrer til, at man udskyder eller aflyser arrangementer med over 1.000 mennesker resten af marts. Sundhedsstyrelsen opfordrer desuden til, at man lader være med at give hånd, kysse og kramme andre end sine nærmeste.

· 11. marts: Statsminister Mette Frederiksen meddeler på et pressemøde om aftenen, at store dele af den offentlige sektor lukker mindst 14 dage frem. Dagtilbud, skoler og universiteter og indendørs kulturinstitutioner som f.eks. biblioteker samt fritidstilbud lukker, og offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner skal arbejde hjemme. Forsamlinger på over 100 mennesker forbydes. Desuden skal udbydere af kollektiv transport sørge for, at folk ikke står for tæt, og folk opfordres til at undgå at rejse med kollektiv trafik i myldretiden. Ligeledes opfordrede statsministeren private virksomheder til i så vidt muligt omfang at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra. Tiltagene fremgår af artiklen ”Corona-tiltag: Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu” på DR, hvori pressemødet refereres (se kilder).

· 13. marts: Regeringen meddeler ved et pressemøde, at grænsen til Danmark vil blive lukket lørdag den 14. marts kl .12 for turister og andre udenlandske statsborger, der ikke har et ”anerkendelsesværdigt ærinde” i Danmark, f.eks. hvis man arbejder eller bor i Danmark, eller kører fødevarer eller andre nødvendige forsyninger ind og ud af landet. På samme tid blev danskerne frarådet at rejse til udlandet.

· 17. marts: Statsministeren offentliggør en række yderligere tiltag for at begrænse smittespredningen. Regeringen indfører blandt andet et forbud mod offentlige arrangementer og andre forsamlinger på over ti mennesker, restauranter, caféer, barer, natklubber og storcentre bliver påbudt at lukke, ligesom en række andre liberale erhverv som frisører, tatovører og fitness-centre. Tiltagene er yderligere beskrevet i artiklen ”Forsamlinger på mere end 10 personer ved offentlige arrangementer forbydes” på DR (se kilder).

 

Tre øjenvidner i Wuhan giver et indblik i, hvordan det er at være i den fuldstændig forseglede by. New York Times, 4. februar 2020. På engelsk.

Hvad indebærer ændringen af epidemiloven?

For blandt andet at kunne forbyde større offentlige forsamlinger som et redskab til at begrænse smittespredningen har det været nødvendigt for regeringen at vedtage en række midlertidige ændringer i epidemiloven. Ændringerne blev vedtaget af et enigt Folketing sent torsdag den 12. marts 2020 og trådte i kraft den 17. marts. De giver Sundheds- og ældreministeren Magnus Heunicke (S) en række vidtgående beføjelser, som f.eks. at give lov til tvangsbehandling af smittede borgere, forbyde større forsamlinger og arrangementer og iværksætte tvangsmæssig vaccination af særlige risikogrupper. Den ændrede epidemilov gælder frem til den 1. marts 2021 og er nærmere beskrevet i artiklen ”Den nye hastelov træder i kraft: Mulighed for tvangsvaccination og forbud mod større forsamlinger” på Altinget.dk (se kilder).

Selvom lovændringen havde bred opbakning i Folketinget og blev hastebehandlet og vedtaget på rekordtid, var der også dele af regeringens lovforslag, der blev justeret. Regeringen lagde f.eks. op til, at politiet skulle have mulighed for at tiltvinge sig adgang til borgernes boliger uden forudgående retskendelse. Den del af lovforslaget blev ændret, før loven blev endelig stemt igennem, fremgår det af artiklen ”Folketinget har vedtaget vidtgående hastelov mod corona” på DR (se kilder).

Ændringen af epidemiloven – samt i øvrigt regeringens beslutning om grænselukningen – er efterfølgende blevet kritiseret for ikke at være baseret på en sundhedsfaglig vurdering og opfordring. Information skriver i artiklen ”Sundhedsstyrelsen vendte tommelfingeren nedad til Heunickes vidtgående hastelov” (se kilder), at sundhedsordførere kritiserer, at de ikke var blevet gjort opmærksomme på Sundhedsstyrelsens vurdering, inden de tog stilling til lovforslaget.

Hvad kan man selv gøre for at undgå at blive smittet eller sprede smitte?

Virusset smitter ved dråbesmitte og kontaktsmitte via f.eks. urene hænder. Derfor har myndighederne opfordret folk til at være opmærksomme på at vaske hænder oftere og at bruge håndsprit. For at passe på sig selv og hinanden opfordrer myndighederne på deres oplysningsside coronasmitte.dk (se kilder) folk til at følge disse fem råd:

· Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

· Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

· Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

· Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

· Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Du kan finde alle myndighedernes opdaterede retningslinjer på coronasmitte.dk.

 

Video fra de danske myndigheder om, hvordan du selv kan være med til at begrænse smitten. Coronasmitte.dk, marts 2020.

Hvad er prognosen for udbruddet?

Ifølge en risikovurdering udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut den 10. marts 2020 (se kilder) regner de danske sundhedsmyndigheder med, at op mod 10% af den danske befolkning kan blive smittet med coronavirus i løbet af foråret. Det svarer til 580.000 mennesker. Af de mennesker, vurderer myndighederne, at mellem 1.680 og 5.600 mennesker kan risikere at dø. Det svarer til en forventet dødelighed på mellem 0,3 og 1%. Afhængig af hvor stor første bølge af epidemien vil være i løbet af foråret, og altså hvor meget immunitet der vil være i befolkningen, vil der komme et mindre eller større udbrud igen i løbet af efteråret 2020, lyder vurderingen i rapporten.

Statens Serum Institut vurderede den 1. april i en prognose på deres hjemmeside (se kilder), at regeringens tiltag havde bremset smittespredningen så meget, at det var forsvarligt gradvist at genåbne samfundet. Udviklingen betyder, at epidemien højst sandsynlig vil blive et mere langstrakt forløb, der ikke nødvendigvis er ovre i løbet af foråret. Samtidig skriver Seruminstituttet, at den optimistiske prognose forudsætter, at danskerne fortsat holder fysisk afstand til hinanden og holder en god håndhygiejne.

 

Dronning Margrethe taler til den danske befolkning i anledning af coronakrisen og appellerer til, at folk tager ansvar og følger myndighedernes retningslinjer.

Pandemiens konsekvenser

Hvilke konsekvenser har pandemien haft for samfundslivet?

Virusudbruddet med COVID-19 har påvirket lande og samfund over hele verden. Adskillige europæiske lande, herunder Danmark, har valgt at lukke skoler, restauranter, idrætsanlæg, biblioteker, daginstitutioner osv., og nogle lande er gået så vidt som at lave udgangsforbud, f.eks. i Italien, hvor folk kun har lov til at gå ud for at gå på arbejde, tage til lægen eller på apoteket eller ud at handle.

Desuden har flere europæiske lande ligesom Danmark lukket grænserne i et håb om at kunne kontrollere spredningen endnu bedre, og den 17. marts meddelte kommissionsformand i EU, Ursula von der Leyen, at EU lukkede sine ydre grænser 30 dage frem, fremgår det af artiklen ”EU lukker sine ydre grænser for at bremse corona” (se kilder).

En lang række sportsarrangementer er desuden enten udskudt eller helt aflyst. De Olympiske Lege, som i år skulle være blevet afholdt i Japan, er for første gang siden 2. Verdenskrig blevet aflyst, UEFA har udskudt EM i fodbold til 2021, og verdens største cykelløb Tour de France er blevet udskudt.

Andre store events som f.eks. musikfestivalen Coachella i Californien er blevet aflyst, og også herhjemme i Danmark er en række arrangementer og koncerter blevet aflyst som følge af regeringens forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer, heriblandt Roskilde Festival, der i år skulle have fejret 50 års jubilæum.

Desuden har virusudbruddet haft omfattende konsekvenser for hotel- og restaurationsbranchen samt luftfarts- og rejsebranchen, der i øjeblikket ikke sælger rejser og flyafgange. Det har f.eks. haft direkte konsekvenser for SAS, der ifølge artiklen ”SAS neddrosler kraftigt: 4.000 danske ansatte sendes hjem” på DR (se kilder) taber omkring 80 og 100 millioner kroner om dagen. Som konsekvens har de indstillet næsten al aktivitet og sendt omkring 4.000 af i alt 4.200 danske medarbejdere hjem uden løn.

Udenrigsministeriet fraråder desuden nu alle rejser til udlandet og har bedt alle danskere om at komme hjem.

 

Italienerne købte stort ind, efter at de italienske myndigheder mandag den 9. marts havde meddelt, at hele Italiens befolkning fra den 10. marts skulle isolere sig derhjemme.

Hvad er de økonomiske konsekvenser af pandemien?

Det er umuligt at sige præcist, hvilke økonomiske konsekvenser det verdensomspændende udbrud med COVID-19 får. Men der er ingen tvivl om, at nedlukningerne af hele lande og regioner fører til faldende vækst, øget fattigdom og stor arbejdsløshed mange steder. Mandag den 9. marts åbnede det amerikanske aktiemarked i Wall Street med det største fald på aktiekurserne siden finanskrisen 2008. Det sendte rystelser igennem hele den finansielle verden og fik alle verdens førende aktieindeks til at falde massivt i ugerne efter. Donalds Trump advarede på et pressemøde om, at USA er på vej mod en recession, hvilket ifølge Søren C. Kristensen, analytiker ved Sydbank, kan have stor betydning for dansk økonomi, idet USA er Danmarks største eksportmarked: ”Det vil give en kaskade af konkurser og fyringer i hele verden, hvis vi først skal hen til juli eller august, før situationen er under kontrol i så vigtig en økonomi som USA. Det ser dystert ud for både USA og resten af verden,” udtaler han i en artikel i Jyllands-Posten, ”Cheføkonom efter Trump-tale: »Det ser dystert ud«” (se kilder).

Siden er aktiemarkedet generelt steget en del igen, men der er fortsat stor frygt for de langsigtede konsekvenser for verdensøkonomien.

For at hjælpe erhvervslivet igennem den dybe krise, som coronaudbruddet har skabt, har den danske regering i løbet af marts lavet en række tiltag. Blandt andet er det vedtaget at udskyde betalingen af skat og moms for små og mellemstore virksomheder samt lovet virksomheder lønkompensation, hvis de hjemsender medarbejdere i stedet for at afskedige dem. Regeringens økonomiske hjælpepakker fremgår af artiklen ”Hjælpepakker for milliarder: Få overblikket over alle initiativer” på Altinget.dk (se kilder).

Også i vores nabolande og i de andre europæiske lande er der indført omfattende økonomisk hjælpeprogrammer til virksomhederne. I USA er der ligeledes vedtaget en storstilet plan for statslig støtte med en række hjælpepakker, der samlet set er oppe på næsten 3.000 milliarder dollar.

Baggrundskilder

Originalkilder

Dronning Margrethe taler til den danske befolkning i anledning af coronakrisen og appellerer til, at folk tager ansvar og følger myndighedernes retningslinjer. Kongehuset/DR, 2020-03-17.
Mette Frederiksen meddeler, at det meste af den offentlige sektor lukker ned i 14 dage. DR/YouTube, 2020-03-11.
New York Times, 4. februar 2020.
Tre øjenvidner i Wuhan giver et indblik i, hvordan det er at opholde sig i den forseglede by. På engelsk.

Myndigheder

De danske myndigheder har samlet alle oplysninger om coronavirusset COVID-19 på et enkelt website.
Løbende opdatering af smitteantal og antal døde samt tidslinje over udviklingen af tilfælde.

Temamateriale

DR har samlet alle deres artikler og løbende updates om coronavirusset.

Video og dokumentarfilm

France 24 English, 2020-02-10.
Reportage om de økonomiske konsekvenser af virusudbruddet i Kina, hvor flere fabrikker er lukket ned på grund af frygt for smittespredning.
Dokumentarudsendelse om de kinesiske aktivister, som forsøgte at advare offentligheden om coronavirusset, og dem, der i videoer på internettet har dokumenteret de kinesiske myndigheders hårdhændede metoder i forsøget på at inddæmme smitten.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på coronavirus

Kilder citeret i artiklen

Organisationer og myndigheder

Coronasmitte.dk, 2020-04-26.
WHO offentlig gør løbende nye rapporter omkring spedningen af coronavirus.