Kinesiske togpassagerer får målt deres temperatur
Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Coronavirus (COVID-19)

cand.mag. Maria Høher-Larsen, Bureauet, februar 2020. Opdateret april og senest af journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, september 2020.
Top image group
Kinesiske togpassagerer får målt deres temperatur
Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Indledning

En global virusepidemi med en ny type coronavirus, COVID-19, har siden december 2019 smittet omkring 30 millioner mennesker, hvoraf cirka en million er registreret døde af sygdommen. Desuden har pandemien haft store konsekvenser for økonomien, da store dele af verden er blevet mere eller mindre lukket ned. Udbruddet begyndte i byen Wuhan i det sydøstlige Kina i vinteren 2019 og har siden spredt sig til hele verden.

En del af de smittede opdager slet ikke, at de er smittet, mens andre får influenzalignende symptomer, og andre igen bliver mere alvorligt syge. De fleste af de smittede bliver raske igen, en del dog med langvarige mén i form af for eksempel træthed og åndedrætsbesvær. For ældre, svækkede og svært overvægtige borgere kan sygdommen dog udvikle sig livstruende med lungebetændelse, der kan udvikle sig til akut lungesvigt, blodforgiftning og multiorgansvigt med stor risiko for dødsfald.

Flere steder i verden har virusudbruddet fået sundhedsvæsnet til at bryde sammen på grund af manglende ressourcer til at behandle både de COVID-19-syge og andre typer patienter, men i Danmark lykkedes det at undgå dette ved at iværksætte en række meget omfattende tiltag for at inddæmme smitten. Bortset fra kritiske funktioner inden for sundheds- og ældrepleje, politi, militær, supermarkeder mv. var det meste af Danmark lukket ned i adskillige uger fra 11. marts, og siden blev også grænserne lukket , og genåbningen af samfundet er stadig ikke tilendebragt. Over hele verden arbejdere forskere og medicinalindustri på at udvikle en vaccine mod COVID-19, og en del forskere mener, at først når der findes en effektiv vaccine, vil det være muligt at genåbne samfundet fuldt ud.

 

Forstå, hvorfor virusudbruddet med COVID-19 udviklede sig så hurtigt, og hvorfor det er vigtigt at forsøge at inddæmme smitten. DR, 16. marts 2020.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om COVID-19

Hvad er COVID-19?

COVID-19 er en infektionssygdom i luftvejene, som er forårsaget af coronavirusset SARS-CoV-2. Det nye coronavirus er ifølge Statens Serum Instituts sygdomsleksikon (se kilder) beslægtet med de almindelige coronavira (Cov), som de fleste mennesker i løbet af deres levetid vil blive smittet med én eller flere gange. Ofte giver smitten med disse vira milde til moderate forkølelser og infektioner i de øvre luftveje, men COVID-19 kan i værste tilfælde give den smittede alvorlig lungebetændelse, ligesom de sjældne coronavira SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) og MERS (Middle East Respiratory Syndrom). Ifølge Statens Serum Institut (se kilder) viser analyser af SARS-CoV-2, at virusset er 80% identisk med SARS, og at det genetisk ligner coronavira, som man tidligere har fundet i flagermus.

 

I denne video får du en detaljeret gennemgang af, hvad coronavirus er, hvor den kommer fra, og hvordan den smitter. DR, februar 2020.

 

Hvilke symptomer giver det?

Symptomerne på infektion med COVID-19 ligner almindelige influenzasymptomer. Ifølge Statens Serum Instituts oplysningsside om COVID-19 (se kilder) er symptomerne følgende:

  • feber
  • hoste
  • åndenød
  • ondt i halsen
  • muskelsmerter
  • hovedpine

De primære symptomer er feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Sygdommen kan i værste tilfælde give lungebetændelse og udvikle sig til akut lungesvigt, sepsis (blodforgiftning) og multiorgansvigt (kroppens vigtigste organer ophører med at fungere) med døden til følge.

Hvordan smitter det?

COVID-19 smitter ifølge Sundhedsstyrelsens oplysningsside ”Spørgsmål og svar om ny coronavirus” (se kilder) fra person til person, f.eks. mellem familiemedlemmer eller mellem patient og sundhedspersonale. Virusset spreder sig ved dråbespredning, når en syg f.eks. nyser eller hoster, eller ved kontaktsmitte med slim eller væske fra luftvejene via f.eks. urene hænder, dørhåndtag, elevatorknapper og lignende. Desuden er der påvist tilfælde, hvor coronavirus har smittet fra dyr, for eksempel mink, til mennesker.

Man ved ikke præcist, hvornår og hvor længe man smitter. Sundhedsstyrelsen skriver på deres hjemmeside i ”Spørgsmål og svar om ny coronavirus og COVID-19”, at det primært er personer med symptomer på infektion i luftvejene, der smitter, men at der også er risiko for, at raske personer uden symptomer kan bringe smitten videre.

Inkubationstiden – perioden fra man bliver smittet, til man begynder at få symptomer på sygdom – er ifølge Statens Serum Instituts oplysningsside (se kilder) mellem to og 14 dage og i gennemsnit fem til seks dage.

Udbredelse og behandling af COVID-19

Hvor begyndte virusudbruddet med COVID-19?

Udbruddet med COVID-19 begyndte formodentlig i december 2019 i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det sydøstlige Kina. Her opdagede man flere tilfælde af lungebetændelse hos personer med forbindelse til et marked i byen, hvor der blev handlet med fisk, skaldyr og levende dyr. De kinesiske myndigheder lukkede derfor markedet den 1. januar 2020, og den 7. januar havde de opdaget og analyseret den nye type coronavirus, skriver Statens Serum Institut på deres oplysningsside(se kilder).

Den konkrete smittekilde er ikke blevet identificeret, men man mener, at de første sygdomsramte er blevet smittet med virusset ved kontakt med dyr på markedet, og at den oprindelige vært for virusset kan have været en flagermus.

Hvordan har COVID-19-udbruddet spredt sig?

Epidemien spredte sig i løbet af januar og februar fra Hubei-provinsen til resten af Kina og resten af verden, hvor smittespredningen har udviklet sig fra sporadiske rejsetilfælde til meget hurtig lokal smittespredning. Nedenfor er en kronologi, der giver et overblik over, hvordan sygdommen har spredt sig og hvad der er blevet gjort for at begrænse udbredelsen:

  • 20. januar 2020: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) registrerer tilfælde af coronavirus uden for Kina, blandt andet i Japan, Sydkorea, Australien, Frankrig og USA.
  • 30. januar: WHO erklærer udbruddet for en international sundhedskrise, hvilket betyder, at WHO vurderer, at virusset vil sprede sig på tværs af landegrænser, og at udbruddet derfor udgør en sundhedsrisiko for alle nationer.
  • 23. februar: Italien er det land i Europa, hvor der er flest smittede, og mindre byer i Norditalien lukkes ned.
  • 26. februar: Latinamerika får sit første registrerede smittetilfælde.
  • 27. februar: Det første smittetilfælde registreres i Danmark. Han har været på ferie i Italien.
  • 6. marts: På et pressemøde opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til, at alle store arrangementer med flere end 1.000 deltagere aflyses. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at folk skal undgå at give hånd, kys og kram, hvis de ikke er i familie med hinanden.
  • 9. marts: Italien indfører udgangsforbud i hele landet.
  • 11. marts: WHO erklærer udbruddet for en ’pandemi’, hvilket vil sige en verdensomspændende epidemi. Statsminister Mette Frederiksen afholder om aftenen pressemøde, hvor hun meddeler, at skoler, daginstitutioner og dele af den offentlige sektor i Danmark lukker ned for at begrænse smitten. Den amerikanske præsident Donald Trump erklærer undtagelsestilstand i USA.
  • 13. marts: WHO udtaler, at Europa nu er virusudbruddets nye epicenter. Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til hele verden.
  • 14. marts: Spanien erklærer landet i undtagelsestilstand og indfører udgangsforbud. Danmarks grænser lukker for alle andre end danskere og lastbiler med mad og lignende nødvendig fragt.
  • 17. marts: Frankrigs præsident Emmanuel Macron indfører udgangsforbud i Frankrig. EU lukker for al indrejse til EU for at inddæmme smitten. I Danmark forbydes forsamlinger på over ti personer og frisører, restauranter og storcentre lukkes.
  • 23. marts: De danske skoler skal forblive lukkede frem til den 13. april.
  • 8. april: Den kinesiske by Wuhan, hvor udbruddet begyndte, åbner op igen.
  • 14. april: Danmark åbner langsomt op igen.
  • 21. april: Sundhedsministeriet meddeler, at store forsamlinger med over 500 mennesker er stadig forbud frem til den 1. september.
  • 25. april: Politiet indfører opholdsforbud forskellige steder i landet.
  • 26. april: Antallet af dødsfald når 3.000 i Norden. Sverige er det land i Norden, der er hårdest ramt.
  • 18. maj: Alle voksne kan bestille en corona-test, hvis de ønsker det.
  • 19. juni: Det er nu muligt at rejse til udlandet, dog anbefales det ikke at rejse til Sverige og Portugal.
  • 8. juli: Grænsen for forsamlingsforbuddet bliver hævet fra 50 til 100 mennesker i Danmark.
  • 31. juli: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager mundbind på, hvis der er mange mennesker i bussen, toget eller metroen,
  • Over sommeren har sygdommen spredt sig voldsomt i lande som USA, Brasilien og Indien. Og flere af de steder, hvor smitten var under kontrol, dukker den lokalt op igen.
  • 15. august: Statsminister Mette Frederiksen meddeler, at alle over 12 år skal bruge mundbind i den offentlige trafik fra den 22. august.

På Ultranyts hjemmeside ligger der en tidslinje med uddybende informationer om udviklingen af corona: https://www.dr.dk/ultra/ultranyt/tidslinje-saadan-har-corona-udviklet-sig.

 

Dronning Margrethe taler til den danske befolkning i anledning af coronakrisen og appellerer til, at folk tager ansvar og følger myndighedernes retningslinjer.

 

Hvor mange er blevet smittet?

Tallene for antallet af smittede stiger dag for dag.Verdenssundhedsorganisationen (WHO) holder øje med smittespredningen og udviklingen af COVID-19, og ifølge deres løbende rapporter ”Coronavirus disease (COVID-2019 situation reports” (se kilder) var der i slutningen af april 2020 cirka 3 millioner smittede verden over mod ca. 1 million i begyndelsen af april. Man kan desuden følge smittetallene dagligt på Sundhedspolitisk Tidsskrifts hjemmeside (se kilder). Ifølge denne hjemmeside var der i september 2020 registreret omkring 30 millioner smittede på globalt plan, hvoraf over cirka million var døde. Det understreges her, at de nævnte smittetal kun er registrerede antal smittede, og at der formodentlig er et stort mørketal, altså et stort antal smittede, som blot ikke er registrerede som smittede.

Blandt forskere og sundhedsmyndigheder verden over diskuteres det løbende, hvor mange smittede, der i virkeligheden er. Det kan for eksempel være mennesker med så milde symptomer, at de ikke opsøger deres læge eller kommer på hospitalet.

 

20% af passagererne på det japanske krydstogtskib Princess Diamond blev i februar smittet med COVID-19.

 

Hvor farlig er COVID-19?

Der er fortsat stor usikkerhed om, hvor farlig COVID-19 er. Sygdomsforløbet for en person smittet med sygdommen varierer fra meget milde tilfælde med let forkølelse og let feber til svære tilfælde med alvorlig infektion i de nedre luftveje. Særligt ældre mennesker og mennesker, der i forvejen er syge eller har et svækket immunforsvar, er i risikozonen, men der har også været tilfælde, hvor unge og ellers raske mennesker er døde af virusinfektionen.

I en risikovurdering fra den 10. marts anslog Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut (se kilder), at i en egentlig epidemi med coronavirus ville dødeligheden i Danmark ligge på mellem 0,3% og 1%. I vurderingen skitserede de et scenarie, hvor cirka 580.000 danskere (10% af befolkningen) ville blive smittet, og heraf ville mellem 1.680 og 5.600 mennesker efterfølgende kunne dø af sygdommen. Så galt er det dog endnu ikke gået. En del tyder nu også på, COVID-19 kan give varige mén. Mindre undersøgelser fra Kina har vist, at mennesker, der er blevet raske, fortsat kan have nedsat lungefunktion. En dansk professor ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, Celeste Porsborg, vurderer i artiklen ”Kan man tage varig skade af COVID-19, selvom man er blevet rask?” fra Videnskab.dk (se kilder), at det ikke er urealistisk, at nogle mennesker vil opleve nedsat lungefunktion i månederne efter – særligt folk, der i forvejen har problemer med lungerne: ”Mit gæt er, at vi vil se nogle mennesker, der ikke har haft lungeproblemer tidligere, også kan blive hårdt ramt af det her, og det ser man ikke ved almindelig influenza eller lungebetændelse.”

I juni 2020 offentliggjorde forskere fra University College London desuden en undersøgelse, hvor de havde fundet nerveskader og skader i hjernen hos 43 corona-patienter, og også i Danmark har lægerne konstateret problemer som nedsat smags- og lugtesans, hukommelsestab og koncentrationsbesvær hos mennesker, der har haft COVID-19. Det fremgår af artiklen ”Coronapatienter døjer med at huske og smage som før” (se kilder).

Hvilken behandling findes der?

Der findes endnu ingen behandling, der kan kurere infektion med COVID-19. Er en patient i kritisk tilstand, kan man give intensiv behandling, f.eks. give patienten ilt i en maske eller lægge patienten i respirator, hvis lungefunktionen bliver så svækket, at patienten har svært ved at trække vejret selv.

Verden over forsøger man desuden at udvikle medicin, der kan behandle sygdommen, ligesom allerede kendt medicin er blevet afprøvet på syge. Et af disse lægemidler er Remdesivir, som oprindeligt blev udviklet i forbindelse med de seneste års ebolaudbrud, som man har testet i et i et forsøg med COVID-19-patienter, blandt andet på Rigshospitalet i Danmark, hvor i alt 1.000 testpersoner deltog. Det fremgår af Ritzau-telegrammet ”Vi kan være uger fra kur mod corona” på A4Nu.dk (se kilder).

Der findes på nuværende tidspunkt heller ingen vaccine, der kan forebygge, at man bliver syg med COVID-19. Medicinalvirksomheder og forskere i hele verden arbejder imidlertid på at finde en effektiv vaccine, blandt andet en forskergruppe på Københavns Universitet, fremgår det af artiklen ”Dansk forsker arbejder på højtryk for at udvikle coronavaccine: Derfor tager det så lang tid” på DR (se kilder). Og ifølge artiklen ”Hvor langt er vi med at udvikle en vaccine?” på videnskab.dk (se kilder) meldte WHO allerede i februar 2020 ud, at man kunne have en vaccine klar i løbet af 18 måneder, mens et britisk forskerhold i april 2020 vurderede, at de kunne have en vaccine klar allerede i september samme år. Ifølge artiklen på videnskab.dk var der i slutningen af juni 2020 hele 17 potentielle vacciner, der på det tidspunkt blev afprøvet i kliniske forsøg, mens 132 potentielle vacciner blev afprøvet i laboratorier. Forskerne bag artiklen vurderer, at vaccineudviklingen foregår i rekordfart, og at der er grund til optimisme, men at det er umuligt at sige, hvornår en effektiv vaccine kan være på markedet.