Kinesiske togpassagerer får målt deres temperatur
Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Coronavirus (COVID-19)

cand.mag. Maria Høher-Larsen, Bureauet, februar 2020. Opdateret 18. marts 2020.
Top image group
Kinesiske togpassagerer får målt deres temperatur
Togpassagerer i den kinesiske by Nanjing får målt deres temperatur. 18. februar 2020.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Indledning

En global virusepidemi med en ny type coronavirus, COVID-19, har siden december 2019 gjort flere hundrede tusinde mennesker syge. Epidemien, som Verdenssundshedsorganisationen (WHO) nu kalder for en pandemi, begyndte i byen Wuhan i det sydøstlige Kina, men har siden spredt sig til en stor del af verdens lande. I Europa er det særligt Italien, der er blevet slemt ramt.

Mange af dem, der bliver smittede, kan opleve feber og hoste ligesom når man har influenza eller en slem forkølelse. De fleste af dem, der bliver smittede, bliver raske igen. For ældre og svækkede borgere kan sygdommen dog udvikle sig meget mere alvorligt. De risikerer at få lungebetændelse, der kan udvikle sig til akut lungesvigt, blodforgiftning og multiorgansvigt med stor risiko for dødsfald.

For at undgå en situation, hvor det danske sundhedsvæsen bliver overbelastet og ikke har plads og ressourcer nok til at behandle alle, der bliver indlagt, har de danske myndigheder iværksat en række meget omfattende tiltag for at inddæmme smitten. Bortset fra kritiske funktioner inden for sundheds- og ældrepleje, politi, militær, supermarkeder mv. er det meste af Danmark lukket ned og grænserne lukket for turister udefra. Skoler, børnehaver og vuggestuer er også lukkede. Det betyder blandt andet, at mange skoleelever skal lave opgaverne hjemmefra i en periode.

Opdateret information om Coronavirus findes på coronasmitte.dk

 

Forstå, hvorfor virusudbruddet med COVID-19 udvikler sig så hurtigt, og hvorfor det er vigtigt at inddæmme smitten så vidt som muligt. DR, 16. marts 2020.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om COVID-19

Hvad er COVID-19?

Coronavirusset COVID-19 er ifølge Statens Serum Instituts oplysningsside ”Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus” (se kilder) beslægtet med de almindelige coronavira (Cov), som de fleste mennesker i løbet af deres levetid vil blive smittet med én eller flere gange. Ofte giver smitten med disse vira milde til moderate forkølelser og infektioner i de øvre luftveje, men COVID-19 kan i værste tilfælde give den smittede alvorlig lungebetændelse, ligesom de sjældne coronavira SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) og MERS (Middle East Respiratory Syndrom). Ifølge Statens Serum Institut (se kilder) viser analyser af COVID-19, at virusset er 80% identisk med SARS, og at det genetisk ligner coronavira, som man tidligere har fundet i flagermus.

 

I denne video får du en detaljeret gennemgang af, hvad coronavirus er, hvor den kommer fra, og hvordan den smitter. DR, februar 2020.

 

Hvilke symptomer giver det?

Symptomerne på infektion med COVID-19 ligner almindelige influenzasymptomer. Ifølge Statens Serum Instituts oplysningsside ”Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus” (se kilder) er symptomerne følgende:

· feber

· hoste

· åndenød

· ondt i halsen

· muskelsmerter

· hovedpine

De primære symptomer hos smittede med coronavirus er feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Sygdommen kan i værste tilfælde give lungebetændelse og udvikle sig til akut lungesvigt, sepsis (blodforgiftning) og multiorgansvigt (kroppens vigtigste organer ophører med at fungere) med døden til følge.

Hvordan smitter det?

COVID-19 smitter ifølge Sundhedsstyrelsens oplysningsside ”Spørgsmål og svar om ny coronavirus” (se kilder) fra person til person, typisk mellem familiemedlemmer eller mellem patient og sundhedspersonale. Virusset spreder sig ved dråbespredning, når en syg f.eks. nyser eller hoster, eller ved kontaktsmitte med slim eller væske fra luftvejene via f.eks. urene hænder, dørhåndtag, elevatorknapper og lignende. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man vasker og afspritter sine hænder flere gange om dagen, samt undlader at røre sit ansigt.

Man ved ikke præcist, hvornår og hvor længe man smitter, men ifølge Sundhedsstyrelsen peger undersøgelser på, at det primært er personer med symptomer på infektion i luftvejene, der smitter.

Inkubationstiden – perioden fra man bliver smittet, til man begynder at få symptomer på sygdom – er ifølge Statens Serum Instituts oplysningsside ”Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus” (se kilder) mellem to og 14 dage og i gennemsnit fem til seks dage.

Udbredelse og behandling af COVID-19

Hvor stammer COVID-19 fra?

Udbruddet med COVID-19 begyndte formodentlig i december 2019 i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det sydøstlige Kina. Her opdagede man flere tilfælde af lungebetændelse hos personer med forbindelse til et marked i byen, hvor der blev handlet med fisk, skaldyr og levende dyr. De kinesiske myndigheder lukkede derfor markedet den 1. januar 2020, og den 7. januar havde de opdaget og analyseret den nye type coronavirus, skriver Statens Serum Institut på deres oplysningsside ”Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus” (se kilder).

Den konkrete smittekilde er ikke blevet identificeret, men man mener, at de første sygdomsramte har fået virusset ved kontakt med dyr på markedet, og at den oprindelige vært for virusset kan have været en flagermus.

Hvordan har COVID-19-udbruddet spredt sig?

Virusset spredte sig i løbet af januar og februar fra Hubei-provinsen til resten af Kina og resten af verden, hvor smittespredningen har udviklet sig fra sporadiske rejsetilfælde til meget hurtig lokal smittespredning:

· 20. januar 2020: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) registrerer tilfælde af coronavirus uden for Kina, blandt andet i Japan, Sydkorea og USA.

· 23. januar: De kinesiske myndigheder lukker for ind- og udrejse til Wuhan.

· 24. januar: WHO erklærer udbruddet for en international sundhedskrise, hvilket betyder, at WHO vurderer, at virusset vil sprede sig på tværs af landegrænser og derfor udgør en sundhedsrisiko for alle nationer.

· 21. februar: Iran får sine første registrerede smittetilfælde.

· 23. februar: Italien begynder at lukke mindre byer ned i Norditalien, efter smitteantallet pludselig stiger voldsomt fra få tilfælde til 150.

· 26. februar: Latinamerika får sit første registrerede smittetilfælde.

· 27. februar: Det første smittetilfælde registreres i Danmark.

· 28. februar: 800 registrerede tilfælde i Italien og smittetilfælde i 14 europæiske lande.

· 9. marts: Italien indfører udgangsforbud i hele landet.

· 11. marts: WHO erklærer udbruddet for en pandemi, hvilket vil sige en verdensomspændende epidemi.

· 11. marts: Den danske statsminister Mette Frederiksen lukker skoler, daginstitutioner og dele af den offentlige sektor i Danmark for at begrænse smitten.

· 13. marts: Den amerikanske præsident Donald Trump erklærer undtagelsestilstand i USA som følge af coronavirusset.

· 13. marts: WHO udtaler, at Europa nu er virusudbruddet nye epicenter. Antallet af dagligt nye smittetilfælde i Europa er højere end det var, da virusudbruddet var på sit højeste i Kina.

· 17. marts: Frankrigs præsident Emmanuel Macron indfører udgangsforbud i Frankrig.

· 17. marts: EU lukker for al indrejse til EU for at inddæmme smitten.

Hvor mange er blevet smittet?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) holder øje med smittespredningen og udviklingen af COVID-19, og ifølge deres løbende rapporter ”Coronavirus deasease (CONVID-2019) situation report” (se kilder) og udtalelser er Europa nu det sted i verden, hvor virusset spreder sig hurtigst, mens antallet af nye smittede i Kina er faldet markant siden februar.

Antallet af registrerede smittetilfælde har udviklet sig således:

· 25. februar: Over 80.000 smittetilfælde på globalt plan, knap 78.000 i Kina og over 2.500 tilfælde i resten af verden.

· 1. marts: Omkring 87.000 smittetilfælde på globalt plan, knap 80.000 i Kina og lidt over 7.000 i resten af verden.

· 6. marts: Omkring 98.000 smittetilfælde på globalt plan, 80.000 i Kina og lidt over 17.000 i resten af verden.

· 11. marts: Over 118.000 smittetilfælde på globalt plan, knap 81.000 i Kina og omkring 37.000 i resten af verden.

· 16. marts: 168.000 smittetilfælde på globalt plan, 80.000 i Kina og lidt over 86.000 i resten af verden.

Af tallene fremgår det, at smitteantallet udenfor Kina er mere end fordoblet på blot fem dage mellem den 11. og 16. marts.

Iran og Italien er de lande uden for Kina, der indtil videre har oplevet flest smittetilfælde. Søndag den 15. marts var omkring 25.000 italienere smittede med coronavirus, særligt i Norditalien. Den hurtige udvikling i smittespredningen har fået de italienske myndigheder til at indføre karantæne i hele landet og fraråde al unødig udgang.

I Danmark blev den første dansker testet positiv for COVID-19 den 27. februar. Siden er smitteantallet steget drastisk, og den 18. marts var der 1.000 registrerede smittetilfælde i Danmark.

Der er dog et skyggetal, der er langt større end de registrerede tilfælde – altså et antal personer, som er smittet, men ikke registreret som smittede – fordi milde symptomer på sygdom måske ikke giver anledning til, at folk opsøger sundhedspersonale. Derfor kan smittetallet være langt højere, end WHO’s løbende opgørelser viser.

 

20% af passagererne på det japanske krydstogtskib Princess Diamond blev i februar smittet med COVID-19.

 

Hvor farligt er COVID-19?

Der er fortsat stor usikkerhed om, hvor farlig COVID-19 præcist er. Sygdomsforløbet for en person smittet med sygdommen varierer fra meget milde tilfælde med let forkølelse og let feber til svære tilfælde med alvorlig infektion i de nedre luftveje. Særligt ældre mennesker og mennesker, der i forvejen er syge eller har et svækket immunforsvar, er i risikozonen, men i Kina har der også været enkelte tilfælde, hvor unge og ellers raske mennesker er døde af virusinfektionen.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO) løbende rapporter ”Coronavirus deasease (CONVID-2019) situation report” (se kilder) var der den 16. marts omkring 167.500 smittetilfælde på globalt plan, hvoraf 6.606 er døde af smitten.

Ud fra de tal har CONVID-19 en dødelighed på omkring 3,9%, hvilket indtil videre betyder, at COVID-19 er mindre farlig end f.eks. SARS, hvor dødeligheden var næsten 10%. Ligesom COVID-19 er SARS et potentielt dødeligt coronavirus, der kan give svær lungebetændelse. SARS spredte sig i 2003 fra Guangdong-provinsen i Kina, og smittede mere end 8.000 mennesker og kostede næsten 800 mennesker livet.

I en risikovurdering fra den 10. marts anslår Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut (se kilder), at i en egentlig epidemi med coronavirus vil dødeligheden i Danmark ligge nede på mellem 0,3% og 1%. I vurderingen skitserer de et scenarie, hvor cirka 580.000 danskere (10% af befolkningen) vil blive smittet, og heraf vil mellem 1.680 og 5.600 mennesker efterfølgende kunne dø af sygdommen.

Hvilken behandling findes der?

Det er kun muligt at give lindrende behandling og behandling for symptomer. Der findes endnu ingen behandling, der kan kurere infektion med COVID-19. Ifølge Statens Serum Institut (se kilder) er man i Kina i gang med at afprøve forskellige behandlinger, som man tidligere har afprøvet i forbindelse med virusudbrud med ebola og MERS, men det er stadig på forsøgsstadie.

Er en patient i kritisk tilstand, vil man på et hospital kunne give intensiv behandling, f.eks. kan man give væske for at hydrere patienten, eller man kan lægge patienten i respirator, hvis lungefunktionen er så svækket på grund af virusset, at patienten har svært ved at trække vejret selv.

Der findes på nuværende tidspunkt heller ingen vaccine, der kan forebygge, at man bliver syg med COVID-19. Men den tyske medicinalvirksomhed CureVac er dog langt i arbejdet med at udvikle en vaccine, som måske allerede kan være klar i efteråret. Europa-Kommissionen har netop støttet medicinalvirksomhedens arbejde med 80 millioner euro, skriver DR i artiklen ”EU lukker sine ydre grænser for at bremse corona” (se kilder).