Udbredelse og behandling af COVID-19

Hvor begyndte virusudbruddet med COVID-19?

Udbruddet med COVID-19 begyndte formodentlig i december 2019 i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det sydøstlige Kina. Her opdagede man flere tilfælde af lungebetændelse hos personer med forbindelse til et marked i byen, hvor der blev handlet med fisk, skaldyr og levende dyr. De kinesiske myndigheder lukkede derfor markedet den 1. januar 2020, og den 7. januar havde de opdaget og analyseret den nye type coronavirus, skriver Statens Serum Institut på deres oplysningsside(se kilder).

Den konkrete smittekilde er ikke blevet identificeret, men man mener, at de første sygdomsramte er blevet smittet med virusset ved kontakt med dyr på markedet, og at den oprindelige vært for virusset kan have været flagermus.

Hvordan har COVID-19-udbruddet spredt sig?

Epidemien spredte sig i løbet af januar og februar fra Hubei-provinsen til det øvrige Kina og videre til resten af verden, hvor smittespredningen har udviklet sig fra sporadiske rejsetilfælde til meget hurtig lokal smittespredning. Nedenfor er en kronologi, der giver et overblik over, hvordan sygdommen har spredt sig, og hvad der er blevet gjort for at begrænse udbredelsen:

  • 20. januar 2020: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) registrerer tilfælde af coronavirus uden for Kina, blandt andet i Japan, Sydkorea, Australien, Frankrig og USA.
  • 30. januar: WHO erklærer udbruddet for en international sundhedskrise, hvilket betyder, at WHO vurderer, at virusset vil sprede sig på tværs af landegrænser, og at udbruddet derfor udgør en sundhedsrisiko for alle nationer.
  • 23. februar: Italien er det land i Europa, hvor der er flest smittede, og mindre byer i Norditalien lukkes ned.
  • 26. februar: Latinamerika får sit første registrerede smittetilfælde.
  • 27. februar: Det første smittetilfælde registreres i Danmark. Han har været på ferie i Italien.
  • 6. marts: På et pressemøde opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til, at alle store arrangementer med flere end 1.000 deltagere aflyses. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at folk skal undgå at give hånd, kys og kram, hvis de ikke er i familie med hinanden.
  • 9. marts: Italien indfører udgangsforbud i hele landet.
  • 11. marts: WHO erklærer udbruddet for en ’pandemi’, hvilket vil sige en verdensomspændende epidemi. Statsminister Mette Frederiksen afholder om aftenen pressemøde, hvor hun meddeler, at skoler, daginstitutioner og dele af den offentlige sektor i Danmark lukker ned for at begrænse smitten. Den amerikanske præsident Donald Trump erklærer undtagelsestilstand i USA.
  • 13. marts: WHO udtaler, at Europa nu er virusudbruddets nye epicenter. Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til hele verden.
  • 14. marts: Spanien erklærer landet i undtagelsestilstand og indfører udgangsforbud. Danmarks grænser lukker for alle andre end danskere og lastbiler med mad og lignende nødvendig fragt.
  • 17. marts: Frankrigs præsident Emmanuel Macron indfører udgangsforbud i Frankrig. EU lukker for al indrejse til EU for at inddæmme smitten. I Danmark forbydes forsamlinger på over ti personer og frisører, restauranter og storcentre lukkes.
  • 23. marts: De danske skoler skal forblive lukkede frem til den 13. april.
  • 8. april: Den kinesiske by Wuhan, hvor udbruddet begyndte, åbner op igen.
  • 14. april: Danmark åbner langsomt op igen.
  • 21. april: Sundhedsministeriet meddeler, at store forsamlinger med over 500 mennesker stadig er forbudt frem til den 1. september.
  • 25. april: Politiet indfører opholdsforbud forskellige steder i landet.
  • 26. april: Antallet af dødsfald når 3.000 i Norden. Sverige er det land i Norden, der er hårdest ramt.
  • 18. maj: Alle voksne kan bestille en corona-test, hvis de ønsker det.
  • 19. juni: Det er nu muligt at rejse til udlandet, dog anbefales det ikke at rejse til Sverige og Portugal.
  • 8. juli: Grænsen for forsamlingsforbuddet bliver hævet fra 50 til 100 mennesker i Danmark.
  • 31. juli: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager mundbind på, hvis der er mange mennesker i bussen, toget eller metroen,
  • Over sommeren har sygdommen spredt sig voldsomt i lande som USA, Brasilien og Indien. Og flere af de steder, hvor smitten var under kontrol, dukker den lokalt op igen.
  • 15. august: Statsminister Mette Frederiksen meddeler, at alle over 12 år skal bruge mundbind i den offentlige trafik fra den 22. august.
  • 2. oktober: USA’s præsident Donald Trump testes positiv for coronavirus. Han bliver senere indlagt i flere dage, før han vender tilbage til Det Hvide Hus og afslutter præsidentvalgkampen mod Joe Biden.
  • 7. oktober: Efter en måned med øget smitte i nogle danske kommuner, hvor der derfor har været indført særlige restriktioner om eksempelvis tidlig lukketid på restauranter og barer, udvides disse restriktioner til hele Danmark. Forsamlingsforbuddet betyder, at man nu højest må være 50 mennesker samlet.
  • 5. november: Hele Nordjylland lukker ned som følge af lokale smitteudbrud i regionen. Det skyldes, at coronavirus har muteret blandt mink. Det vil sige, at den har forandret sig. Efter to uger begynder de nordjyske kommuner langsomt at åbne igen. Forløbet omkring den såkaldt minksag udvikler sig kritisk for den danske regering. Uden lovhjemmel til det beordrer fødevareministeren alle mink aflivet for at stoppe mutationen. Det fører til store protester blandt minkfarmere, der føler, at deres levebrød pludselig er blevet taget fra dem på ulovlig vis.
  • 26. november: Nyhederne om flere færdigudviklede vacciner skaber håb midt i pandemiens hårde anden bølge, som har medført høje smittetal igen over det meste af Europa. Den danske regering fremlægger sin vaccineplan og siger, at danskerne kan forvente en coronavaccine i begyndelsen af 2021.
  • 8. december: I Storbritannien bliver den første person, en 90-årig kvinde, vaccineret med vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Få dage senere begynder USA og andre vestlige lande at vaccinere efter nationale nødgodkendelser af vaccinen. EU melder ud, at alle lande kan begynde at vaccinere fra den 27. december, muligvis før.
  • 15. december: I Danmark stiger smittetallene hurtigt, og alle kommuner bliver nu underlagt de særrestriktioner, som et stort antal kommuner har været i en uges tid. Få dage senere lukker statsminister Mette Frederiksen de facto Danmark ned på ny, efter at det daglige smittetal har passeret 4.000. Flere personer er nu indlagt med coronavirus, end da smitten toppede i foråret. Midt i julemåneden betyder restriktionerne, at alle storcentre, restauranter og andre steder må lukke resten af december. Regeringen opfordrer danskerne til at se så få mennesker som muligt til jul og nytår.

På Ultranyts hjemmeside ligger der en tidslinje med uddybende informationer om udviklingen af corona:

https://www.dr.dk/ultra/ultranyt/tidslinje-saadan-har-corona-udviklet-sig.

 

Dronning Margrethe taler til den danske befolkning i anledning af coronakrisen og appellerer til, at folk tager ansvar og følger myndighedernes retningslinjer.

 

Hvor mange er blevet smittet?

Tallene for antallet af smittede stiger dag for dag. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) holder øje med smittespredningen og udviklingen af COVID-19, og ifølge deres løbende rapporter ”Coronavirus disease (COVID-2019 situation reports” (se kilder) var der i slutningen af april 2020 cirka 3 millioner smittede verden over mod ca. 1 million i begyndelsen af april. Man kan desuden følge smittetallene dagligt på Sundhedspolitisk Tidsskrifts hjemmeside (se kilder). Ifølge denne hjemmeside var der i september 2020 registreret omkring 30 millioner smittede på globalt plan, hvoraf cirka en million var døde. I december 2020 rundede smittetallet på globalt plan 80 millioner, og dødstallet passerede 1,7 millioner mennesker.

Det understreges på Sundhedspolitisk Tidsskrifts hjemmeside, at de nævnte smittetal kun er registrerede antal smittede, og at der formodentlig er et stort mørketal, altså et stort antal smittede, som ikke er blevet opdaget. På samme måde er døstallet formodentlig væsentligt højere, da mange dødsfald uden for hospitaler ikke bliver undersøgt og kan være corona-relaterede.

Blandt forskere og sundhedsmyndigheder verden over diskuteres det løbende, hvor mange smittede, der i virkeligheden er. Det kan for eksempel være mennesker med så milde symptomer, at de ikke opsøger deres læge eller kommer på hospitalet.

 

20% af passagererne på det japanske krydstogtskib Princess Diamond blev i februar smittet med COVID-19.

 

Hvor farlig er COVID-19?

Der er fortsat stor usikkerhed om, hvor farlig COVID-19 er. Sygdomsforløbet for en person smittet med sygdommen varierer fra meget milde tilfælde med let forkølelse og let feber til svære tilfælde med alvorlig infektion i de nedre luftveje. Særligt ældre mennesker og mennesker, der i forvejen er syge eller har et svækket immunforsvar, er i risikozonen, men der har også været tilfælde, hvor unge og ellers raske mennesker er døde af virusinfektionen.

I en risikovurdering fra den 10. marts anslog Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut (se kilder), at i en egentlig epidemi med coronavirus ville dødeligheden i Danmark ligge på mellem 0,3 procent og 1 procent. I vurderingen skitserede de et scenarie, hvor cirka 580.000 danskere (10 procent af befolkningen) ville blive smittet, og heraf ville mellem 1.680 og 5.600 mennesker efterfølgende kunne dø af sygdommen. Så galt er det dog endnu ikke gået. I december 2020 rundede dødstallet i Danmark 1.000 personer.

En del tyder også på, COVID-19 kan give varige mén. Mindre undersøgelser fra Kina har vist, at mennesker, der er blevet raske, fortsat kan have nedsat lungefunktion. En dansk professor ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, Celeste Porsborg, vurderer i artiklen ”Kan man tage varig skade af COVID-19, selvom man er blevet rask?” fra Videnskab.dk (se kilder), at det ikke er urealistisk, at nogle mennesker vil opleve nedsat lungefunktion i månederne efter – særligt folk, der i forvejen har problemer med lungerne: ”Mit gæt er, at vi vil se nogle mennesker, der ikke har haft lungeproblemer tidligere, også kan blive hårdt ramt af det her, og det ser man ikke ved almindelig influenza eller lungebetændelse.”

I juni 2020 offentliggjorde forskere fra University College London desuden en undersøgelse, hvor de havde fundet nerveskader og skader i hjernen hos 43 corona-patienter, og også i Danmark har lægerne konstateret problemer som nedsat smags- og lugtesans, hukommelsestab og koncentrationsbesvær hos mennesker, der har haft COVID-19. Det fremgår af artiklen ”Coronapatienter døjer med at huske og smage som før”fra TV2-Østjylland (se kilder).

Hvilken behandling findes der?

Der findes endnu ingen behandling, der kan kurere infektion med COVID-19. Er en patient i kritisk tilstand, kan man give intensiv behandling, for eksempel give patienten ilt i en maske eller lægge patienten i respirator, hvis lungefunktionen bliver så svækket, at patienten har svært ved at trække vejret selv.

Verden over forsøger man desuden at udvikle medicin, der kan behandle sygdommen, ligesom allerede kendt medicin er blevet afprøvet på syge. Et af disse lægemidler er Remdesivir, som oprindeligt blev udviklet i forbindelse med de seneste års ebolaudbrud, og som man har testet i et i et forsøg med COVID-19-patienter, blandt andet på Rigshospitalet i Danmark, hvor i alt 1.000 testpersoner deltog. Det fremgår af Ritzau-telegrammet ”Vi kan være uger fra kur mod corona” på A4Nu.dk (se kilder).

Fra pandemiens begyndelse har medicinalvirksomheder og forskere i hele verden arbejdet på at finde en effektiv vaccine, blandt andet en forskergruppe på Københavns Universitet, fremgår det af artiklen ”Dansk forsker arbejder på højtryk for at udvikle coronavaccine: Derfor tager det så lang tid” på DR (se kilder). Og ifølge artiklen ”Hvor langt er vi med at udvikle en vaccine?” på videnskab.dk (se kilder) meldte WHO allerede i februar 2020 ud, at man kunne have en vaccine klar i løbet af 18 måneder, mens et britisk forskerhold i april 2020 vurderede, at de kunne have en vaccine klar allerede i september samme år. Ifølge artiklen på videnskab.dk var der i slutningen af juni 2020 hele 17 potentielle vacciner, der på det tidspunkt blev afprøvet i kliniske forsøg, mens 132 potentielle vacciner blev afprøvet i laboratorier. Forskerne bag artiklen vurderer, at vaccineudviklingen foregår i rekordfart, og at der var grund til optimisme.

Hvilke udsigter er der med en vaccine mod COVID-19?

I løbet af sommeren 2020 annoncerede både Rusland og Kina, at de havde en vaccine klar, men disse udmeldinger blev mødt med skepsis i Vesten, fordi vaccinerne angiveligt ikke havde været igennem den såkaldte kliniske fase, hvor man tester på tusindvis af forsøgspersoner. I november 2020 kom så nyheden om, at det amerikansk-tyske samarbejde med Pfizer og BioNTech nu havde en vaccine klar. I de følgende uger præsenterede flere andre firmaer, heriblandt amerikanske Moderna og britiske AstraSeneca, at de også havde færdigudviklet en vaccine. I Berlingskes artikel ”Nu kommer vaccinen: Det er en national nødsituation, vi er i” kan man læse, at vaccinationerne er lige om hjørnet. I Storbritannien, Canada og USA begyndte man at vaccinere folk tidligere på måneden, og i EU-landene gør man nu klar til at rulle vaccinerne ud til europæerne. Ifølge artiklen bliver det i første omgang ældre på plejehjem, kronisk syge samt sundhedspersonale, der får tilbudt vaccinen (se kilder).

Som det fremgår af Informations artikel, ”Udsigt til normalitet i Vesten efter vaccinegennembrud – men næppe i de fattigste lande”, åbner udviklingen af en COVID-19-vaccine for tilbagevenden til normalitet i samfundet i løbet af 2021, lyder det fra eksperterne i artiklen, som samtidig vurderer: ”De nye vacciner vil dog blive voldsomt ulige fordelt. Vesten står allerede forrest i vaccinekøen, mens udviklingslandene pænt må vente” (se kilder).