Udbredelse og behandling af COVID-19

Hvor begyndte virusudbruddet med COVID-19?

Udbruddet med COVID-19 begyndte formodentlig i december 2019 i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det sydøstlige Kina. Her opdagede man flere tilfælde af lungebetændelse hos personer med forbindelse til et marked i byen, hvor der blev handlet med fisk, skaldyr og levende dyr. De kinesiske myndigheder lukkede derfor markedet den 1. januar 2020, og den 7. januar havde de opdaget og analyseret den nye type coronavirus, skriver Statens Serum Institut på deres oplysningsside ”Udbrud af lungebetændelse med en ny coronavirus” (se kilder).

Den konkrete smittekilde er ikke blevet identificeret, men man mener, at de første sygdomsramte er blevet smittet med virusset ved kontakt med dyr på markedet, og at den oprindelige vært for virusset kan have været en flagermus.

Hvordan har COVID-19-udbruddet spredt sig?

Epidemien spredte sig i løbet af januar og februar fra Hubei-provinsen til resten af Kina og resten af verden, hvor smittespredningen har udviklet sig fra sporadiske rejsetilfælde til meget hurtig lokal smittespredning:

· 20. januar 2020: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) registrerer tilfælde af coronavirus uden for Kina, blandt andet i Japan, Sydkorea og USA.

· 23. januar: De kinesiske myndigheder lukker for ind- og udrejse til Wuhan.

· 24. januar: WHO erklærer udbruddet for en international sundhedskrise, hvilket betyder, at WHO vurderer, at virusset vil sprede sig på tværs af landegrænser, og at udbruddet derfor udgør en sundhedsrisiko for alle nationer.

· 23. februar: Italien begynder at lukke mindre byer ned i Norditalien, efter smitteantallet pludselig stiger voldsomt fra få tilfælde til 150.

· 26. februar: Latinamerika får sit første registrerede smittetilfælde.

· 27. februar: Det første smittetilfælde registreres i Danmark.

· 28. februar: 800 registrerede tilfælde i Italien og smittetilfælde i 14 europæiske lande.

· 9. marts: Italien indfører udgangsforbud i hele landet.

· 11. marts: WHO erklærer udbruddet for en ’pandemi’, hvilket vil sige en verdensomspændende epidemi. Den danske statsminister Mette Frederiksen lukker skoler, daginstitutioner og dele af den offentlige sektor i Danmark for at begrænse smitten. Den amerikanske præsident Donald Trump erklærer undtagelsestilstand i USA.

· 13. marts: WHO udtaler, at Europa nu er virusudbruddet nye epicenter.

· 14. marts: Spanien erklærer landet i undtagelsestilstand og indfører udgangsforbud.

· 17. marts: Frankrigs præsident Emmanuel Macron indfører udgangsforbud i Frankrig. EU lukker for al indrejse til EU for at inddæmme smitten. I Danmark forbydes forsamlinger på over ti personer.

· 2. april: Antallet af dødsfald i Spanien er på et enkelt døgn 950, men begynder herefter langsomt at falde.

· 16. april: USA er med over 30.000 dødsfald det land, der er hårdest ramt i forhold til offentliggjorte coronarelaterede dødsfald.

· 21. april: Kurven over daglige dødsfald er knækket i Italien, og den italienske regering meddeler, at de forventer at kunne begynde en langsom og gradvis genåbning af landet fra den 4. maj.

· 26. april: Antallet af dødsfald når 3.000 i Norden. Sverige er med over 2.000 dødsfald det land i Norden, der er hårdest ramt. De svenske myndigheder har modsat de fleste andre lande valgt ikke at lukke dele af samfundet ned.

Hvor mange er blevet smittet?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) holder øje med smittespredningen og udviklingen af COVID-19, og ifølge deres løbende rapporter ”Coronavirus disease (CONVID-2019) situation reports” (se kilder) er der over tre millioner smittede på globalt plan. Deres overvågning af udviklingen viser, at antallet af smittede er steget hurtigt:

· 27. april: ca. 3 millioner smittede verden over

· 25. april: ca. 2,7 millioner

· 20. april: ca. 2,3 millioner

· 15. april: ca. 1,9 millioner

· 10. april: ca. 1,5 millioner

· 5. april: ca. 1,1 millioner

· 31. marts: ca. 750.000

Med over 1,3 millioner smittede er Europa den region, hvor der indtil videre er registreret flest smittede, og særligt er Spanien og Italien hårdt ramt. På globalt plan er USA det land, hvor der er allerflest registrerede smittede. Her er der over 1 million tilfælde, fremgår det af WHO’s liveopdaterede statistik (se kilder).

Der er dog formodentlig et såkaldt ’skyggetal’, der er langt større end de registrerede tilfælde. Blandt forskere og sundhedsmyndigheder verden over diskuteres det løbende, hvor mange smittede, der i virkeligheden er. Det kan for eksempel være mennesker med så milde symptomer, at de ikke opsøger deres læge eller kommer på et hospital.

 

20% af passagererne på det japanske krydstogtskib Princess Diamond blev i februar smittet med COVID-19.

 

Hvor farligt er COVID-19?

Der er fortsat stor usikkerhed om, hvor farlig COVID-19 præcist er. Sygdomsforløbet for en person smittet med sygdommen varierer fra meget milde tilfælde med let forkølelse og let feber til svære tilfælde med alvorlig infektion i de nedre luftveje. Særligt ældre mennesker og mennesker, der i forvejen er syge eller har et svækket immunforsvar, er i risikozonen, men der har også været enkelte tilfælde, hvor unge og ellers raske mennesker er døde af virusinfektionen.

I en risikovurdering fra den 10. marts anslår Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut (se kilder), at i en egentlig epidemi med coronavirus vil dødeligheden i Danmark ligge på mellem 0,3% og 1%. I vurderingen skitserer de et scenarie, hvor cirka 580.000 danskere (10% af befolkningen) vil blive smittet, og heraf vil mellem 1.680 og 5.600 mennesker efterfølgende kunne dø af sygdommen.

Det er endnu uklart, om COVID-19 kan give varige mén. Mindre undersøgelser fra Kina viser, at mennesker, der er blevet raske, fortsat kan have nedsat lungefunktion. En dansk professor ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, Celeste Porsborg, vurderer i artiklen ”Kan man tage varig skade af COVID-19, selvom man er blevet rask?” fra Videnskab.dk (se kilder), at det ikke er urealistisk, at nogle mennesker vil opleve nedsat lungefunktion i månederne efter – særligt folk, der i forvejen har problemer med lungerne: ”Mit gæt er, at vi vil se nogle mennesker, der ikke har haft lungeproblemer tidligere, også kan blive hårdt ramt af det her, og det ser man ikke ved almindelig influenza eller lungebetændelse.”

Hvilken behandling findes der?

Der findes endnu ingen behandling, der kan kurere infektion med COVID-19. Er en patient i kritisk tilstand, vil man på et hospital kunne give intensiv behandling, f.eks. give patienten ilt i en maske eller lægge patienten i respirator, hvis lungefunktionen bliver så svækket, at patienten har svært ved at trække vejret selv.

Verden over forsøger man at udvikle medicin, der kan behandle sygdommen, ligesom allerede kendt medicin er blevet afprøvet på syge. Et af disse lægemidler er Remdesivir, som oprindeligt blev udviklet i forbindelse med de seneste års ebolaudbrud. Nu tester man medicinen i et forsøg med COVID-19-patienter, blandt andet på Rigshospitalet i Danmark, hvor i alt 1.000 testpersoner i øjeblikket deltager. Det fremgår af Ritzau-telegrammet ”Vi kan være uger fra kur mod corona” på A4Nu.dk (se kilder). På Aarhus Universitetshospital har man desuden igangsat et landsdækkende forsøg med et japansk lægemiddel mod halsbrand, skriver DR i artiklen ”Oppe mod uforudsigelig virus: ’Normalt kan vi gøre rigtig meget, men nu kan vi lige pludselig ikke’ (se kilder). I indledende celleforsøg har man observeret, at lægemidlet mod halsbrand hæmmer det enzym, som coronavirusset skal bruge til at komme ind i cellerne.

Der findes på nuværende tidspunkt heller ingen vaccine, der kan forebygge, at man bliver syg med COVID-19. En lang række medicinalvirksomheder og forskere i hele verden arbejder på at finde en effektiv vaccine, blandt andet en forskergruppe på Københavns Universitet, fremgår det af artiklen ”Dansk forsker arbejder på højtryk for at udvikle coronavaccine: Derfor tager det så lang tid” på DR (se kilder).