Pandemiens konsekvenser

Hvilke konsekvenser har pandemien haft for samfundslivet?

Virusudbruddet med COVID-19 har påvirket lande og samfund over hele verden. Adskillige lande, herunder Danmark, har valgt at lukke skoler, restauranter, idrætsanlæg, biblioteker, daginstitutioner osv., og nogle lande har i perioder indført udgangsforbud, hvor folk kun har kunnet få tilladelse til at bevæge sig uden for deres hjem, hvis de for eksempel skulle foretage nødvendige indkøb eller på lægebesøg. Desuden har mange lande ligesom Danmark lukket grænserne enten helt eller delvist i et håb om at kunne kontrollere spredningen endnu bedre.

En lang række sportsarrangementer er desuden enten udskudt eller helt aflyst. De Olympiske Lege, som i 2020 skulle være blevet afholdt i Japan, blev for første gang siden 2. Verdenskrig rykket til 2021, UEFA har ligeledes udskudt EM i fodbold til 2021, og verdens største cykelløb Tour de France blev rykket og afviklet fra slutningen af august og ind i september.

Store events som musikfestivaler blev aflyst eller udskudt, og det er stadig uklart, hvornår og hvordan det bliver muligt igen at afholde store arrangementer med mange stående deltagere, som for eksempel koncerter på stadions og lignende. I august 2020 blev der lavet et eksperiment i Tyskland, hvor flere tusinde frivillige i alderen 18 til 50 år blev inviteret til en koncert for at kortlægge, hvad risikoen er for, at coronavirus spredes blandt koncertgæster. Deltagerne skulle være testet negativ for corona 48 timer inden koncerten og skulle bære mundbind og små sporingsapparater på kroppen, hvilket skulle give forskere indsigt i, hvordan tilskuerne bevæger sig rundt mellem hinanden og med hvilken afstand. I oktober 2020 kom så konklusionen fra de tyske forskere, som det fremgår af TV 2-artiklen ”Tysk koncert-eksperiment giver håb for store arrangementer”: ”Ventilation på fuldt skrald. Afstand. Mundbind og tophygiejne. Med de fire ting på plads vil det være muligt at samle et større publikum til en indendørs koncert – eller en sportsbegivenhed” (se kilder).

Virusudbruddet fik også omfattende konsekvenser for hotel- og restaurationsbranchen samt luftfarts- og rejsebranchen. Udenrigsministeriet frarådede i en periode alle rejser til udlandet og bad alle danskere om at komme hjem. Det blev siden ændret til en praksis, hvor Udenrigsministeriet løbende opdaterer listen over lande, som det frarådes, at danskere rejser til, og lande, hvor man kan rejse til, hvis man udviser forsigtighed. Kriteriet for, hvilke lande der kommer på den såkaldt orange liste over steder, man frarådes at rejse til, er blandt andet smittetrykket samt eventuelle indrejserestriktioner i de pågældende lande.

 

Italienerne købte stort ind, efter at de italienske myndigheder mandag den 9. marts havde meddelt, at hele Italiens befolkning fra den 10. marts skulle isolere sig derhjemme.

 

Hvad er de økonomiske konsekvenser af pandemien?

Det er umuligt at sige præcist, hvilke økonomiske konsekvenser det verdensomspændende udbrud med COVID-19 får. Men der er ingen tvivl om, at nedlukningerne af hele lande og regioner har ført til faldende vækst, øget fattigdom og stor arbejdsløshed mange steder.

Tal fra den europæiske statistikbank Eurostat viste, at EU-landenes bruttonationalprodukt i gennemsnit var skrumpet med 11,7 procent i andet kvartal af 2020 i forhold til første kvartal af året. Værst stod det til i Storbritannien, hvis BNP faldt med 20,4 procent, og Spanien, hvis BNP faldt med 18,5 procent. Også Italien, Frankrig og Portugal oplevede store fald i økonomien på 12-14 procent. Bedre så det trods alt ud i Danmark, hvor BNP faldt med 7,4 procent fra første til andet kvartal af 2020. Det fremgår af artiklen ”Så voldsomt har coronakrisen ramt Europas økonomier – særligt ét land er hårdt ramt” fra Finans (se kilder). Under den anden bølge i efteråret og vinteren 2020 betød restriktioner og nedlukninger, at væksten igen led et knæk. I Berlingskes artikel ”Ny prognose: Anden bølge af coronakrisen hærger og forlænger krisen frem til 2023” konkluderes det, at ”genopretningen af europæisk økonomi bliver svagere end tidligere ventet” (se kilder).

For at hjælpe erhvervslivet igennem den dybe krise, som coronaudbruddet har skabt, har den danske regering lavet en række tiltag. Blandt andet er det vedtaget at udskyde betalingen af skat og moms for små og mellemstore virksomheder samt lovet virksomheder lønkompensation, hvis de hjemsender medarbejdere i stedet for at afskedige dem. Siden er flere hjælpepakker til selvstændige, kulturlivet og andre brancher kommet til. De første af regeringens økonomiske hjælpepakker fremgår af artiklen ”Hjælpepakker for milliarder: Få overblikket over alle initiativer” på Altinget.dk (se kilder).

Også i vores nabolande og i de andre europæiske lande er der indført omfattende økonomisk hjælpeprogrammer til virksomhederne. I USA er der ligeledes vedtaget en storstilet plan for statslig støtte med en række hjælpepakker, der allerede i august havde rundet 3.000 milliarder dollar.

 

Hvilke andre konsekvenser kan coronapandemien få på længere sigt?

Det er endnu for tidligt at sige noget om de langsigtede konsekvenser af coronapandemien. Men forskere inden for en lang række felter er begyndt at undersøge, hvad coronapandemien kommer til at betyde for blandt andet vores omgangsformer, vores sociale liv, graden af ensomhed og nye måder at arbejde på – for eksempel med flere hjemmearbejdspladser og flere møder over video eller telefon. Desuden har forskere inden for forskellige felter påpeget, at coronakrisen kan få negative konsekvenser for især ensomme, socialt udsatte, ældre samt fattige, fordi der kommer en række indirekte effekter af coronakrisen, som risikerer især at ramme disse grupper.

En vurdering lavet af forskere inden for global sundhed lyder på, at op mod 2,3 millioner børn risikerer at dø, inden de fylder fem år, som følge af coronarestriktioner. Det skyldes blandt andet, at fødeklinikker i nogle lande vil blive omdannet til COVID-19-centre, og at sundhedspersonale, der normalt tager sig af fødende kvinder samt små børn, vil blive overført til at behandle COVID-19-patienter. Vurderingen refereres i artiklen ”Dyster fremskrivning: Flere børn vil dø af corona-restriktioner end det totale antal corona-døde lige nu” på Videnskab.dk (se kilder).

Der kan dog også vise sig positive effekter af coronakrisen, blandt andet i relation til klimaforandringerne, vurderer flere forskere. Under coronakrisens begyndelse, hvor mange samfund lukkede ned, var udledningen af CO2 markant formindsket, og i en del meget forurenede storbyer over hele verden har coronakrisen betydet, at forureningen er faldet betydeligt. ”Alene i Kina lod forureningen sig begrænse med 25 procent under coronaen. I Indien, som har 14 af verdens 20 mest forurenede storbyer, kunne man pludselig se himlen og bjergene, og man kunne indånde renere luft end i årtier. (…) Los Angeles oplevede mindre smog og renere himmel end i et kvart århundrede”, fremgår det af artiklen ”Før var det normalt med forurening. Men så kom covid-19 og vendte op og ned på det normale” i Politiken (se kilder).