Pandemiens konsekvenser

Hvilke konsekvenser har pandemien haft for samfundslivet?

Virusudbruddet med COVID-19 har påvirket lande og samfund over hele verden. Adskillige europæiske lande, herunder Danmark, har valgt at lukke skoler, restauranter, idrætsanlæg, biblioteker, daginstitutioner osv., og nogle lande er gået så vidt som at lave udgangsforbud, f.eks. i Italien, hvor folk kun har lov til at gå ud for at gå på arbejde, tage til lægen eller på apoteket eller ud at handle.

Desuden har flere europæiske lande ligesom Danmark lukket grænserne i et håb om at kunne kontrollere spredningen endnu bedre, og den 17. marts meddelte kommissionsformand i EU, Ursula von der Leyen, at EU lukkede sine ydre grænser 30 dage frem, fremgår det af artiklen ”EU lukker sine ydre grænser for at bremse corona” (se kilder).

En lang række sportsarrangementer er desuden enten udskudt eller helt aflyst. De Olympiske Lege, som i år skulle være blevet afholdt i Japan, er for første gang siden 2. Verdenskrig blevet aflyst, UEFA har udskudt EM i fodbold til 2021, og verdens største cykelløb Tour de France er blevet udskudt.

Andre store events som f.eks. musikfestivalen Coachella i Californien er blevet aflyst, og også herhjemme i Danmark er en række arrangementer og koncerter blevet aflyst som følge af regeringens forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer, heriblandt Roskilde Festival, der i år skulle have fejret 50 års jubilæum.

Desuden har virusudbruddet haft omfattende konsekvenser for hotel- og restaurationsbranchen samt luftfarts- og rejsebranchen, der i øjeblikket ikke sælger rejser og flyafgange. Det har f.eks. haft direkte konsekvenser for SAS, der ifølge artiklen ”SAS neddrosler kraftigt: 4.000 danske ansatte sendes hjem” på DR (se kilder) taber omkring 80 og 100 millioner kroner om dagen. Som konsekvens har de indstillet næsten al aktivitet og sendt omkring 4.000 af i alt 4.200 danske medarbejdere hjem uden løn.

Udenrigsministeriet fraråder desuden nu alle rejser til udlandet og har bedt alle danskere om at komme hjem.

 

Italienerne købte stort ind, efter at de italienske myndigheder mandag den 9. marts havde meddelt, at hele Italiens befolkning fra den 10. marts skulle isolere sig derhjemme.

Hvad er de økonomiske konsekvenser af pandemien?

Det er umuligt at sige præcist, hvilke økonomiske konsekvenser det verdensomspændende udbrud med COVID-19 får. Men der er ingen tvivl om, at nedlukningerne af hele lande og regioner fører til faldende vækst, øget fattigdom og stor arbejdsløshed mange steder. Mandag den 9. marts åbnede det amerikanske aktiemarked i Wall Street med det største fald på aktiekurserne siden finanskrisen 2008. Det sendte rystelser igennem hele den finansielle verden og fik alle verdens førende aktieindeks til at falde massivt i ugerne efter. Donalds Trump advarede på et pressemøde om, at USA er på vej mod en recession, hvilket ifølge Søren C. Kristensen, analytiker ved Sydbank, kan have stor betydning for dansk økonomi, idet USA er Danmarks største eksportmarked: ”Det vil give en kaskade af konkurser og fyringer i hele verden, hvis vi først skal hen til juli eller august, før situationen er under kontrol i så vigtig en økonomi som USA. Det ser dystert ud for både USA og resten af verden,” udtaler han i en artikel i Jyllands-Posten, ”Cheføkonom efter Trump-tale: »Det ser dystert ud«” (se kilder).

Siden er aktiemarkedet generelt steget en del igen, men der er fortsat stor frygt for de langsigtede konsekvenser for verdensøkonomien.

For at hjælpe erhvervslivet igennem den dybe krise, som coronaudbruddet har skabt, har den danske regering i løbet af marts lavet en række tiltag. Blandt andet er det vedtaget at udskyde betalingen af skat og moms for små og mellemstore virksomheder samt lovet virksomheder lønkompensation, hvis de hjemsender medarbejdere i stedet for at afskedige dem. Regeringens økonomiske hjælpepakker fremgår af artiklen ”Hjælpepakker for milliarder: Få overblikket over alle initiativer” på Altinget.dk (se kilder).

Også i vores nabolande og i de andre europæiske lande er der indført omfattende økonomisk hjælpeprogrammer til virksomhederne. I USA er der ligeledes vedtaget en storstilet plan for statslig støtte med en række hjælpepakker, der samlet set er oppe på næsten 3.000 milliarder dollar.