Bekæmpelse af corona i Danmark

Hvorfor er udbruddet med coronavirus så alvorligt?

For langt den største del af befolkningen vil COVID-19 ikke forårsage alvorlig sygdom. For ældre og svækkede med for eksempel i forvejen nedsat lungefunktion på grund af KOL eller mennesker med nedsat immunforsvar eller andre alvorlige kroniske sygdomme kan virusset give et mere alvorligt forløb.

Derfor opfordrede direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde i Statsministeriet den 10. marts den danske befolkning om at tage situationen alvorligt: ”Der har været en tendens til i den offentlige fortælling, at mange siger, at det bare er en influenza, eller langt de fleste har ikke symptomer. (…) Men vi skal være opmærksomme på, når der kommer smittespredning i Danmark, så begynder det at smitte dem, som ikke er så ressourcestærke: Vores ældre, vores kronisk syge, som ikke har de samme ressourcer og forsvar mod sygdommen. Og så begynder vi at se alvorlig sygdom og desværre også dødsfald,” citerer Politiken ham i artiklen ”Ministre og myndigheder i bøn: Fat nu alvoren, du dør måske ikke af corona, men det risikerer din gamle mor eller lungesyge kollega” (se kilder).

Desuden advarede myndighederne og regeringen om, at hvis epidemien får lov at sprede sig hurtigt i Danmark, risikerer sundhedsvæsnet at bryde sammen. Det er hidtil lykkedes at holde antallet af smittede og især alvorligt syge så relativt lavt, at det ikke er sket, og det danske sundhedsvæsen har da også været godt gearet til at hjælpe de mennesker, der har fået brug for behandling på hospitalet, for eksempel intensiv behandling med respirator.

I andre lande har situationen dog udviklet sig langt mere alvorligt, især i lande med et i forvejen svagt sundhedssystem.

 

Forstå, hvorfor virusudbruddet med COVID-19 udvikler sig så hurtigt, og hvorfor det er vigtigt at inddæmme smitten så vidt som muligt. DR, 16. marts 2020.

 

Hvad har været de danske myndigheders strategi?

Myndighedernes overordnede strategi har været at forhale smittespredningen af coronavirus mest muligt, så man undgår at få mange smittede på én gang. Det forklarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde den 10. marts. En grafik i artiklen ”Eksperter: Derfor skal du tage myndighedernes corona-råd alvorligt” fra DR (se kilder) illustrerer både et såkaldt grønt scenarie, hvor sundhedsvæsenet har kapacitet til at behandle alle syge, og et rødt scenarie, hvor antallet af smittede overstiger kapaciteten. Myndighedernes såkaldte afbødningsstrategi førte konkret til, at regeringen den 11. marts lukkede store dele af samfundet ned i flere uger, heriblandt skoler, daginstitutioner, biblioteker og restauranter.

Målet fra myndighedernes sider har været at holde smittetrykket – eller kontakttallet som det også kaldes – under 1. Hvis smittetrykket for eksempel ligger på 2,4 betyder det, at en smittet person i gennemsnit vil give smitten videre til 2,4 personer. Hvis smittetrykket derimod kommer under 1, vil smitten langsomt forsvinde i befolkningen.

Som ønsket blev smittespredningen bremset, og derfor varslede regeringen den 6. april, at man gradvist ville begynde at åbne samfundet op igen. Efter påske åbnede skoler, dagtilbud og en række liberale erhverv som frisører og fysioterapeuter således, og siden åbnede også cafeer, restauranter og store dele af kulturlivet. Man forsøgte dog fortsat at begrænse smittespredningen, og derfor gjaldt en række hygiejniske forholdsregler, for eksempel at børnene i skoler og dagtilbud skal vaske hænder ofte, og at de kun må lege og have i mindre grupper.

Desuden iværksatte sundhedsmyndighederne i foråret 2020 en national teststrategi, hvor man begyndte at teste bredt i befolkningen for at få overblik over hvor mange, der er smittet, og hvor mange, der har antistoffer i blodet og altså allerede har været smittet med virusset. På den måde kan sundhedsmyndighederne overvåge epidemien og få et bedre indblik i, hvor mange i befolkningen der er smittede. Under den anden bølge af coronasmitte i efteråret og vinteren 2020 steg smittetallene igen i Danmark og i resten af Europa, hvorfor der igen blev indført restriktioner og nedlukninger af samfundene. I december nåede smitten et niveau, der fik Danmarks regering til at lukke landet ned i samme stil som i foråret for at inddæmme smitten.

 

Tre øjenvidner i Wuhan giver et indblik i, hvordan det er at være i den fuldstændig forseglede by. New York Times, 4. februar 2020. På engelsk.

 

Hvad indebærer ændringen af epidemiloven?

For blandt andet at kunne forbyde større offentlige forsamlinger som et redskab til at begrænse smittespredningen var det nødvendigt for regeringen at vedtage en række midlertidige ændringer i epidemiloven. Ændringerne blev vedtaget af et enigt Folketing torsdag den 12. marts 2020 og trådte i kraft den 17. marts. Ændringerne gav Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) en række vidtgående beføjelser, som for eksempel at give lov til tvangsbehandling af smittede borgere, forbyde større forsamlinger og arrangementer og iværksætte tvangsmæssig vaccination af særlige risikogrupper. Den ændrede epidemilov gjaldt i første omgang frem til den 1. marts 2021 og er nærmere beskrevet i artiklen ”Den nye hastelov træder i kraft: Mulighed for tvangsvaccination og forbud mod større forsamlinger” på Altinget.dk (se kilder).

Lovændringen havde bred opbakning i Folketinget og blev hastebehandlet og vedtaget på rekordtid. Men dele af regeringens lovforslag blev dog justeret, inden lovændringen blev vedtaget. Regeringen lagde for eksempel op til, at politiet skulle kunne tiltvinge sig adgang til borgernes boliger uden forudgående retskendelse. Den del af lovforslaget blev ændret, før loven blev endelig stemt igennem, fremgår det af artiklen ”Folketinget har vedtaget vidtgående hastelov mod corona” på DR (se kilder).

Ændringen af epidemiloven – og også regeringens beslutning om grænselukningen – er efterfølgende blevet kritiseret for ikke at være baseret på en sundhedsfaglig vurdering. Dagbladet Information skriver for eksempel i artiklen ”Sundhedsstyrelsen vendte tommelfingeren nedad til Heunickes vidtgående hastelov” (se kilder), at flere sundhedsordførere kritiserer, at de ikke var blevet gjort opmærksomme på Sundhedsstyrelsens vurdering, inden de tog stilling til lovforslaget.

Efter måneders kritik og med en pandemi, der stadig påvirkede Danmark på mange måder, nåede politikerne den 18. december 2020 til enighed om en ny epidemilov. Den blev indgået af et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen fjerner blandt andet den tvangsmæssige vaccination af bestemte befolkningsgrupper. I en pressemeddelelse skrev regeringen: ”Med udspillet til epidemiloven sikres den nødvendige juridiske ramme omkring håndteringen af COVID-19 pandemien. Dertil vil skiftende regeringer i årene fremover være rustet til at håndtere en pandemi med afsæt i en holdbar epidemilov” (se kilder).

 

Hvad gik den danske minkskandale ud på?

I sensommeren blev der på minkfarme i særligt Nordjylland konstateret coronasmitte og endda mutation af virussen blandt mink. Det fik den 4. november regeringen med statsminister Mette Frederiksen til på et pressemøde at melde ud, at alle landets mink skulle aflives. Minkavlerne gik i gang med at aflive deres mink, men efterfølgende viste det sig, at der ikke var noget lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet. Sagen kostede Mogens Jensen (S) posten som fødevareminister, og et flertal i Folketinget krævede hele forløbet kulegravet i en uvildig undersøgelse.

Hvad kan man selv gøre for at undgå at blive smittet eller sprede smitte?

Virusset smitter ved dråbesmitte og kontaktsmitte via for eksempel urene hænder. Derfor oplister myndighederne disse fem råd på deres oplysningsside coronasmitte.dk (se kilder):

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Du kan finde alle myndighedernes opdaterede retningslinjer på coronasmitte.dk.
 

Video fra de danske myndigheder om, hvordan du selv kan være med til at begrænse smitten. Coronasmitte.dk, marts 2020.