Forebyggelse og spredning i Danmark

Hvordan har epidemien udviklet sig i Danmark?

Smitten med det ny coronavirus er faldet markant, siden statsminister Mette Frederiksen den 11. marts iværksatte en række tiltag, der lukkede samfundet delvist ned i flere uger, og som skulle bremse epidemien i samfundet. Den 12. marts vurderede Statens Serum Institut, at smittet trykket lå på 2,4, hvilket vil sige, at en smittet person i gennemsnit ville give smitten videre til 2,4 mennesker. En måned efter, den 15. april, vurderede Seruminstituttet, at smittetrykket var faldet til 0,6, skriver Ritzau i et nyhedstelegram bragt af Berlingske (se kilder).

Det første tilfælde af COVID-19 i Danmark blev bekræftet den 27. februar, og to måneder efter, den 26. april, er der ifølge den epidemiologiske overvågningsrapport fra Statens Serum Institut (se kilder) omkring 8.500 bekræftede tilfælde. Det er dog ikke ensbetydende med, at der kun er 8.500 smittede med virusset. For det første har det i epidemiens første uger ikke været muligt at teste alle personer, der har haft symptomer på infektion i luftvejene, fordi man har manglet testudstyr, og for det andet vurderer myndighederne, at der er et stort skyggetal, fordi en del smittede slet ikke oplever tegn på sygdom.

Den 21. april offentliggjorde myndighederne en ny teststrategi, der går ud på at teste helt op til 32.000 danskere hver dag. Ikke kun mennesker med symptomer på infektion med COVID-19 vil blive tilbudt at blive testet i den kommende tid, men også raske personer og personer, der arbejder i sundhedsvæsenet og på plejecentre. På den måde forventer myndighederne at kunne få et bedre overblik over epidemien og dens udvikling, samtidig med at man kan isolere de smittede og forhindre smitten i at sprede sig.

Hvorfor er udbruddet med coronavirus så alvorligt?

For langt den største del af befolkningen vil coronavirusset COVID-19 ikke forårsage alvorlig sygdom. For ældre og svækkede med f.eks. i forvejen nedsat lungefunktion på grund af KOL eller mennesker med nedsat immunforsvar eller andre alvorlige kroniske sygdomme kan virusset give et mere alvorligt forløb.

Derfor opfordrede direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde i Statsministeriet den 10. marts den danske befolkning til at tage situationen alvorligt: ”Der har været en tendens til i den offentlige fortælling, at mange siger, at det bare er en influenza, eller langt de fleste har ikke symptomer. Det, man skal være opmærksom på, er, at det i starten af det her er de stærke og de raske, som bliver smittet, og som bærer smitten ind i landet. (…) Men vi skal være opmærksomme på, når der kommer smittespredning i Danmark, så begynder det at smitte dem, som ikke er så ressourcestærke: Vores ældre, vores kronisk syge, som ikke har de samme ressourcer og forsvar mod sygdommen. Og så begynder vi at se alvorlig sygdom og desværre også dødsfald,” citerer Politiken ham i artiklen ”Ministre og myndigheder i bøn: Fat nu alvoren, du dør måske ikke af corona, men det risikerer din gamle mor eller lungesyge kollega” (se kilder).

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det danske sundhedsvæsen godt gearet til at hjælpe de mennesker, der får brug for behandling på hospitalet, f.eks. intensiv behandling med respirator. Men stiger smitteantallet meget voldsomt over kort tid kan sundhedssystemet blive hårdt belastet. Ved et pressemøde den 10. marts understregede statsminister Mette Frederiksen (S) alvoren i situationen: ”Hvis der er mange danskere, som går hen og bliver smittet, vil kapaciteten på intensivafdelingerne ikke nødvendigvis kunne følge med. Det kigger vi ind i. Det er vigtigt at få understreget af vi kan få kapacitetsproblemer i et ellers stærkt sundhedsvæsen. Det kan både gælde udstyr som respiratorer og hvad angår sundhedspersonale, fordi de også kan blive smittet,” citeres hun i en artikel i Ingeniøren, ”Statsministeren: COVID-19 kan medføre mangel på intensivpladser” (se kilder).

 

I denne video forklares hvorfor virusudbruddet med COVID-19 udvikler sig så hurtigt, og hvorfor det er vigtigt at inddæmme smitten. DR, 16. marts 2020.

 

Hvad er de danske myndigheders strategi?

Myndighedernes overordnede strategi er at forhale smittespredningen af det nye coronavirus mest muligt, så man undgår at få mange smittede på én gang, forklarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved et pressemøde den 10. marts. En grafik i artiklen ”Eksperter: Derfor skal du tage myndighedernes corona-råd alvorligt” fra DR (se kilder) illustrerer både det grønne scenarie, hvor sundhedsvæsenet har kapacitet til at behandle alle syge, og et rødt scenarie, hvor antallet af smittede overstiger kapaciteten. Myndighedernes såkaldte afbødningsstrategi førte konkret til, at regeringen den 11. marts lukkede store dele af samfundet ned i flere uger, heriblandt skoler, daginstitutioner, biblioteker og restauranter.

Som ønsket blev smittespredningen bremset, og derfor varslede regeringen den 6. april, at man gradvist ville begynde at åbne samfundet op igen. Efter Påske åbnede skoler, dagtilbud og en række liberale erhverv som frisører og fysioterapeuter således. Man forsøger fortsat at begrænse smittespredningen, og derfor gælder der en række hygiejniske forholdsregler, f.eks. at børnene i skoler og dagtilbud skal vaske hænder ofte, og at de kun må lege i mindre grupper.

Sideløbende offentliggjorde sundhedsmyndighederne den 21. april en ny teststrategi, hvor man fremover vil teste bredt i befolkningen for at få et overblik over hvor mange, der er smittede med coronavirus, og hvor mange, der har antistoffer i blodet og altså allerede har været smittet med virusset. Det betyder, at både mennesker med symptomer, mennesker i risikogrupperne og tilfældige raske i befolkningen nu skal testes, så sundhedsmyndighederne kan overvåge epidemien og få et bedre indblik i, hvor mange i befolkningen der er smittede. I artiklen ”Sløret er løftet: Nye hvide telte skal bruges til 20.000 daglige corona-test” på DR fremgår det, at myndighederne forventer at teste op mod 32.000 mennesker hver dag i den komemnde fremtid, og at der i øjeblikket bliver sat store hvide telte op overalt i landet, som skal huse TestCenter Danmark, et samarbejde mellem regeringen, Danske Regioner og Novo Nordisk. Hver dag skal der testes 20.000 mennesker her, samtidig med at man forventer at kunne teste yderligere 12.000 på forskellige hospitaler og klinikker.

Hvad har de danske myndigheder gjort for at mindske smittespredningen?

Siden den første dansker blev testet positiv for coronavirus den 27. februar 2020, har regeringen i samarbejde med de danske sundhedsmyndigheder iværksat en række tiltag for at begrænse smitten:

· 2. marts: Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Norditalien, hvor man oplever en voldsom stigning i antal smittede.

· 6. marts: Regeringen opfordrer til, at man udskyder eller aflyser arrangementer med over 1.000 mennesker resten af marts. Sundhedsstyrelsen opfordrer desuden til, at man lader være med at give hånd, kysse og kramme andre end sine nærmeste.

· 11. marts: Statsminister Mette Frederiksen meddeler på et pressemøde om aftenen, at store dele af den offentlige sektor lukker mindst 14 dage frem. Dagtilbud, skoler og universiteter og indendørs kulturinstitutioner som f.eks. biblioteker samt fritidstilbud lukker, og offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner skal arbejde hjemme. Forsamlinger på over 100 mennesker forbydes. Desuden skal udbydere af kollektiv transport sørge for, at folk ikke står for tæt, og folk opfordres til at undgå at rejse med kollektiv trafik i myldretiden. Ligeledes opfordrede statsministeren private virksomheder til i så vidt muligt omfang at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra. Tiltagene fremgår af artiklen ”Corona-tiltag: Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu” på DR, hvori pressemødet refereres (se kilder).

· 13. marts: Regeringen meddeler ved et pressemøde, at grænsen til Danmark vil blive lukket lørdag den 14. marts kl .12 for turister og andre udenlandske statsborger, der ikke har et ”anerkendelsesværdigt ærinde” i Danmark, f.eks. hvis man arbejder eller bor i Danmark, eller kører fødevarer eller andre nødvendige forsyninger ind og ud af landet. På samme tid blev danskerne frarådet at rejse til udlandet.

· 17. marts: Statsministeren offentliggør en række yderligere tiltag for at begrænse smittespredningen. Regeringen indfører blandt andet et forbud mod offentlige arrangementer og andre forsamlinger på over ti mennesker, restauranter, caféer, barer, natklubber og storcentre bliver påbudt at lukke, ligesom en række andre liberale erhverv som frisører, tatovører og fitness-centre. Tiltagene er yderligere beskrevet i artiklen ”Forsamlinger på mere end 10 personer ved offentlige arrangementer forbydes” på DR (se kilder).

 

Tre øjenvidner i Wuhan giver et indblik i, hvordan det er at være i den fuldstændig forseglede by. New York Times, 4. februar 2020. På engelsk.

Hvad indebærer ændringen af epidemiloven?

For blandt andet at kunne forbyde større offentlige forsamlinger som et redskab til at begrænse smittespredningen har det været nødvendigt for regeringen at vedtage en række midlertidige ændringer i epidemiloven. Ændringerne blev vedtaget af et enigt Folketing sent torsdag den 12. marts 2020 og trådte i kraft den 17. marts. De giver Sundheds- og ældreministeren Magnus Heunicke (S) en række vidtgående beføjelser, som f.eks. at give lov til tvangsbehandling af smittede borgere, forbyde større forsamlinger og arrangementer og iværksætte tvangsmæssig vaccination af særlige risikogrupper. Den ændrede epidemilov gælder frem til den 1. marts 2021 og er nærmere beskrevet i artiklen ”Den nye hastelov træder i kraft: Mulighed for tvangsvaccination og forbud mod større forsamlinger” på Altinget.dk (se kilder).

Selvom lovændringen havde bred opbakning i Folketinget og blev hastebehandlet og vedtaget på rekordtid, var der også dele af regeringens lovforslag, der blev justeret. Regeringen lagde f.eks. op til, at politiet skulle have mulighed for at tiltvinge sig adgang til borgernes boliger uden forudgående retskendelse. Den del af lovforslaget blev ændret, før loven blev endelig stemt igennem, fremgår det af artiklen ”Folketinget har vedtaget vidtgående hastelov mod corona” på DR (se kilder).

Ændringen af epidemiloven – samt i øvrigt regeringens beslutning om grænselukningen – er efterfølgende blevet kritiseret for ikke at være baseret på en sundhedsfaglig vurdering og opfordring. Information skriver i artiklen ”Sundhedsstyrelsen vendte tommelfingeren nedad til Heunickes vidtgående hastelov” (se kilder), at sundhedsordførere kritiserer, at de ikke var blevet gjort opmærksomme på Sundhedsstyrelsens vurdering, inden de tog stilling til lovforslaget.

Hvad kan man selv gøre for at undgå at blive smittet eller sprede smitte?

Virusset smitter ved dråbesmitte og kontaktsmitte via f.eks. urene hænder. Derfor har myndighederne opfordret folk til at være opmærksomme på at vaske hænder oftere og at bruge håndsprit. For at passe på sig selv og hinanden opfordrer myndighederne på deres oplysningsside coronasmitte.dk (se kilder) folk til at følge disse fem råd:

· Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

· Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

· Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

· Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen

· Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Du kan finde alle myndighedernes opdaterede retningslinjer på coronasmitte.dk.

 

Video fra de danske myndigheder om, hvordan du selv kan være med til at begrænse smitten. Coronasmitte.dk, marts 2020.

Hvad er prognosen for udbruddet?

Ifølge en risikovurdering udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut den 10. marts 2020 (se kilder) regner de danske sundhedsmyndigheder med, at op mod 10% af den danske befolkning kan blive smittet med coronavirus i løbet af foråret. Det svarer til 580.000 mennesker. Af de mennesker, vurderer myndighederne, at mellem 1.680 og 5.600 mennesker kan risikere at dø. Det svarer til en forventet dødelighed på mellem 0,3 og 1%. Afhængig af hvor stor første bølge af epidemien vil være i løbet af foråret, og altså hvor meget immunitet der vil være i befolkningen, vil der komme et mindre eller større udbrud igen i løbet af efteråret 2020, lyder vurderingen i rapporten.

Statens Serum Institut vurderede den 1. april i en prognose på deres hjemmeside (se kilder), at regeringens tiltag havde bremset smittespredningen så meget, at det var forsvarligt gradvist at genåbne samfundet. Udviklingen betyder, at epidemien højst sandsynlig vil blive et mere langstrakt forløb, der ikke nødvendigvis er ovre i løbet af foråret. Samtidig skriver Seruminstituttet, at den optimistiske prognose forudsætter, at danskerne fortsat holder fysisk afstand til hinanden og holder en god håndhygiejne.

 

Dronning Margrethe taler til den danske befolkning i anledning af coronakrisen og appellerer til, at folk tager ansvar og følger myndighedernes retningslinjer.