Hvor begyndte virusudbruddet med COVID-19?
Udbruddet med COVID-19 begyndte formodentlig i december 2019 i millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det sydøstlige Kina. Her opdagede man flere tilfælde af lungebetændelse hos personer med forbindelse til et marked i byen, hvor der blev handlet med fisk, skaldyr og levende dyr. De kinesiske myndigheder lukkede derfor markedet den 1. januar 2020, og den 7. januar havde de opdaget og analyseret den nye type coronavirus, skriver Statens Serum Institut på deres oplysningsside (se kilder).
Den konkrete smittekilde er ikke blevet identificeret, men i første fase af pandemien var det en udbredt teori, at de første sygdomsramte er blevet smittet med virussen ved kontakt med dyr på markedet i Wuhan, og at den oprindelige vært for virussen kan have været flagermus. Siden er andre teorier dukket op, særligt en teori om, at virussen er sluppet ud fra et laboratorium i Wuhan, som det skitseres i Mandag Morgens artikel “Slap coronavirussen ud af et kinesisk laboratorium?” (se kilder). Senere har lækkede dokumenter antydet, at virussen kan stamme fra et forsøg tilbage i 2018, hvor forskere ville lade flagermus smitte med menneskeskabt coronavirus i Kina, som det fremgår af TV 2’s artikel “Flagermus skulle smittes med menneskeskabt coronavirus” (se kilder). Ingen af teorierne er dog bekræftet.
Hvordan har COVID-19-udbruddet spredt sig?
- 20. januar 2020: Verdenssundhedsorganisationen (WHO) registrerer tilfælde af coronavirus uden for Kina, blandt andet i Japan, Sydkorea, Australien, Frankrig og USA.
- 30. januar: WHO erklærer udbruddet for en international sundhedskrise, hvilket betyder, at WHO vurderer, at Epidemien spredte sig i løbet af januar og februar 2020 fra Hubei-provinsen til det øvrige Kina og videre til resten af verden, hvor smittespredningen udviklede sig fra sporadiske rejsetilfælde til meget hurtig lokal smittespredning. Nedenfor er en kronologi, der giver et overblik over, hvordan sygdommen har spredt sig, og hvad der er blevet gjort for at begrænse udbredelsen:
- 23. februar 2020: Italien er det land i Europa, hvor der er flest smittede, og mindre byer i Norditalien lukkes ned.
- 26. februar 2020: Latinamerika får sit første registrerede smittetilfælde.
- 27. februar 2020: Det første smittetilfælde registreres i Danmark. Den smittede har været på ferie i Italien.
- 6. marts 2020: På et pressemøde opfordrer statsminister Mette Frederiksen (S) til, at alle arrangementer med flere end 1.000 deltagere aflyses. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at folk, der ikke er i familie, skal undgå at give hånd, kys og kram.
- 9. marts 2020: Italien indfører udgangsforbud i hele landet.
- 11. marts 2020: WHO erklærer udbruddet for en ‘pandemi’, hvilket vil sige en verdensomspændende epidemi. Statsminister Mette Frederiksen afholder om aftenen pressemøde, hvor hun meddeler, at skoler, daginstitutioner og dele af den offentlige sektor i Danmark lukkes ned for at begrænse smitten. Den amerikanske præsident Donald Trump erklærer undtagelsestilstand i USA.
- 13. marts 2020: WHO udtaler, at Europa nu er virusudbruddets nye epicenter. Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til hele verden.
- 14. marts 2020: Spanien erklærer undtagelsestilstand og indfører udgangsforbud. Danmarks grænser lukker for alle andre end danskere og lastbiler med mad og lignende nødvendig fragt.
- 17. marts 2020: Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, indfører udgangsforbud i Frankrig. EU lukker for al indrejse til EU for at inddæmme smitten. I Danmark forbydes forsamlinger over ti personer, og frisører, restauranter og storcentre lukkes.
- 8. april 2020: Den kinesiske by Wuhan, hvor udbruddet begyndte, åbner op igen.
- 14. april 2020: Danmark åbner langsomt op igen.
- 21. april 2020: Sundhedsministeriet meddeler, at store forsamlinger med over 500 mennesker stadig er forbudt frem til den 1. september.
- 25. april 2020: Politiet indfører opholdsforbud flere steder i landet.
- 26. april 2020: Antallet af dødsfald når 3.000 i Norden. Sverige er det hårdest ramte land i Norden.
- 18. maj 2020: Alle voksne kan nu bestille en coronatest, hvis de ønsker det.
- 19. juni 2020: Det er nu muligt at rejse til udlandet, dog anbefales det ikke at rejse til Sverige og Portugal.
- 8. juli 2020: Grænsen for forsamlingsforbuddet bliver hævet fra 50 til 100 personer i Danmark.
- 31. juli 2020: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager mundbind på, hvis der er mange mennesker i bussen, toget eller metroen,
- Over sommeren spreder sygdommen sig voldsomt i lande som USA, Brasilien og Indien. Flere af de steder, hvor smitten var under kontrol, dukker den lokalt op igen.
- 15. august 2020: Statsminister Mette Frederiksen meddeler, at alle over 12 år skal bruge mundbind i offentlig trafik fra den 22. august.
- 2. oktober 2020: USA’s præsident Donald Trump testes positiv for coronavirus. Han bliver senere indlagt i flere dage, før han vender tilbage til Det Hvide Hus og afslutter præsidentvalgkampen mod Joe Biden.
- 7. oktober 2020: Efter en måned med øget smitte i nogle danske kommuner, hvor der derfor har været indført særlige restriktioner om eksempelvis tidlig lukketid på restauranter og barer, udvides disse restriktioner til at omfatte hele Danmark. Forsamlingsforbuddet betyder, at man nu højest må være 50 personer samlet.
- 5. november 2020: Hele Nordjylland lukker ned som følge af lokale smitteudbrud i regionen. Det skyldes, at coronavirus har muteret blandt mink. Efter to uger begynder de nordjyske kommuner langsomt at åbne igen. Forløbet omkring den såkaldte ‘minksag’ udvikler sig kritisk for den danske regering. Uden lovhjemmel beordrer fødevareministeren alle mink aflivet for at stoppe mutationen. Det fører til protester blandt minkfarmere, der føler, at deres levebrød pludselig er taget fra dem på ulovlig vis.
- 26. november 2020: Nyhederne om flere færdigudviklede vacciner skaber håb midt i pandemiens hårde anden bølge, som har medført høje smittetal igen over det meste af Europa. Den danske regering fremlægger sin vaccineplan og siger, at danskerne kan forvente en coronavaccine i begyndelsen af 2021.
- 8. december 2020: I Storbritannien bliver den første person, en 90-årig kvinde, vaccineret med vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Få dage senere begynder USA og andre vestlige lande at vaccinere efter nationale nødgodkendelser af vaccinen. EU melder ud, at alle lande kan begynde at vaccinere fra den 27. december, muligvis før.
- 15. december 2020: I Danmark stiger smittetallene hurtigt, og alle kommuner bliver nu underlagt de særrestriktioner, som et stort antal kommuner har været i en uges tid. Få dage senere lukker statsminister Mette Frederiksen de facto Danmark ned på ny, efter at det daglige smittetal har passeret 4.000. Flere personer er nu indlagt med coronavirus, end da smitten toppede i foråret. Midt i julemåneden betyder restriktionerne, at alle storcentre, restauranter og andre steder må lukke resten af december. Regeringen opfordrer danskerne til at se så få mennesker som muligt til jul og nytår.
- 27. december 2020: Den første dansker, en 79-årig mand, bliver vaccineret. De første i vaccinekøen er de ældste danskere og dem, der passer på dem. For eksempel beboere på plejehjem og deres personale. Derefter syge, sundhedspersonale og alle over 65 år. I de følgende uger begynder vaccineudrulningen for alvor i de vestlige lande med de to mRNA-vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna.
- 2. februar 2021: Sundhedsmyndighederne i Tyskland, Sverige, Frankrig, Belgien og Polen begrænser brugen af Oxford/AstraZeneca-vaccinen til personer under 65 år som følge af lille testgruppe i de kliniske forsøg. Få dage senere begynder Danmark også at vaccinere med den britiske vaccine, men i marts sættes den på pause, da der er opstået tvivl om bivirkningerne ved vaccinen.
- 28. maj 2021: Den danske coronapas-app kan nu downloades i Apples App store. Samtidig forhandler politikerne om genåbning af Danmark. I Indien er den nye delta-variant begyndt at sprede sig med enorm hastighed. Den 26. juni registreres de første tilfælde af delta-varianten i Danmark, og få uger senere dominerer den smittetilfældene herhjemme.
- 27. juli 2021: EU har vaccineret 70 procent af voksne med deres første stik. 57 procent af voksne er færdigvaccineret. I Japan bliver OL i Tokyo afholdt uden tilskuere på grund af fortsat smittespredning.
- 10. september 2021: COVID-19 er ikke længere en samfundskritisk sygdom i Danmark. Alle restriktioner fjernes. Ældre danskere tilbydes et tredje vaccinestik, en såkaldt booster.
- 7. oktober 2021: Mink-kommissionen, formelt kaldet Granskningsudvalget, begynder sine afhøringer i undersøgelsen af regeringens beslutning om at aflive alle 17 millioner mink i Danmark.
- 11. november 2021: COVID-19 bliver igen kategoriseret som en samfundskritisk sygdom efter øget smittespredning i Danmark.·
- 28. november 2021: De første børn i alderen 5-11 år bliver vaccineret. Samtidig er den nye variant Omikron kommet til Danmark via rejseaktivitet fra oprindelseslandet Sydafrika.
- 7. januar 2022: 77,9 procent af den danske befolkning har fået mindst to vaccinestik. WHO vurderer, at over halvdelen af Europas befolkning vil blive smittet med omikronvarianten i løbet af de følgende 6-8 uger.
- 1. februar 2022: Restriktionerne fjernes i Danmark, og COVID-19 har ikke længere status som samfundskritisk sygdom. Titusindvis af nye smittede i Danmark hver dag, men ifølge Sundhedsstyrelsen bliver meget få af de smittede alvorligt syge.
- 1. april 2022: Det vurderes via bloddonorstudiet, at op mod 70 procent af den voksne danske befolkning har haft COVID-19 i perioden november 2021 til marts 2022.
- 9. juni 2022: Efter at smittetallene er faldet uge efter uge i en periode, stiger antallet af nye COVID-19-tilfælde igen. Samtidig er flere omikron-undervarianter markant på vej frem, udtaler Statens Serum Institut.
- 30. juni 2022: Minkkommissionen konkluderer i sin beretning, at udmeldingerne fra statsminister Mette Frederiksen (S) på mink-pressemødet den 4. november 2020 ”objektivt set var groft vildledende”, men at hun ikke var klar over det. Flere ministerier og embedsmænd får også stærk kritik af kommissionen
På Statens Serum Institut findes en detaljeret tidslinje over corona-forløbet, også i EU og resten af verden: https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/presse/tidslinje-over-covid-19/covid-19-tidslinje-for-2020-2022-lang-version---version-1---april-2022.pdf?la=da
Dronning Margrethe taler til den danske befolkning i anledning af coronakrisen og appellerer til, at folk tager ansvar og følger myndighedernes retningslinjer.
Hvor mange er blevet smittet?
Det samlede antal smittede stiger dag for dag, men der er stor forskel mellem de forskellige dele af verden, hvor det nogle steder er stigende i en periode, mens det andre steder er faldende. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) holder øje med smittespredningen og udviklingen af COVID-19 i deres løbende rapporter ”Coronavirus disease” (COVID-2019 situation reports) (se kilder). Man kan desuden følge smittetallene dagligt på Sundhedspolitisk Tidsskrifts hjemmeside (se kilder). Ifølge denne hjemmeside rundede det globale smittetal i juni 2022 562 millioner, og dødstallet passerede 6,3 millioner mennesker.
Det understreges på Sundhedspolitisk Tidsskrifts hjemmeside, at de nævnte smittetal kun er registrerede antal smittede, og at der formodentlig er et stort mørketal, altså et stort antal smittede, som ikke er blevet opdaget. På samme måde er dødstallet formodentlig væsentligt højere, da mange dødsfald uden for hospitaler ikke bliver undersøgt.
Blandt forskere og sundhedsmyndigheder verden over diskuteres det løbende, hvor mange smittede der i virkeligheden er. Det kan for eksempel være mennesker med så milde symptomer, at de ikke opsøger deres læge eller kommer på hospitalet.
20 procent af passagererne på det japanske krydstogtskib Princess Diamond blev i februar 2020 smittet med COVID-19.
Hvor farlig er COVID-19?
Der er fortsat stor usikkerhed om, hvor farlig COVID-19 er. Sygdomsforløbet for smittede varierer fra meget milde tilfælde med let forkølelse og let feber til svære tilfælde med alvorlig infektion i de nedre luftveje. Særligt ældre mennesker og mennesker, der i forvejen er syge eller har svækket immunforsvar, er i risikozonen, men der har også været tilfælde, hvor unge, ellers raske mennesker er døde af virusinfektionen.
I en risikovurdering fra den 10. marts 2020 anslog Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut (se kilder), at i en egentlig epidemi med coronavirus ville dødeligheden i Danmark ligge på mellem 0,3 procent og en procent. I vurderingen skitserede de et scenarie, hvor cirka 580.000 danskere (ti procent af befolkningen) ville blive smittet, og heraf ville mellem 1.680 og 5.600 mennesker efterfølgende kunne dø af sygdommen. I foråret 2022 rundede dødstallet i Danmark 6.500 personer.
Hvilke varige mén kan COVID-19 give?
En del tyder på, at COVID-19 kan give varige mén. Mindre undersøgelser fra Kina har vist, at mennesker, der er blevet raske, fortsat kan have nedsat lungefunktion. En dansk professor ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, Celeste Porsborg, vurderer i artiklen “Kan man tage varig skade af COVID-19, selvom man er blevet rask?” fra Videnskab.dk (se kilder), at det ikke er urealistisk, at nogle mennesker vil opleve nedsat lungefunktion i måneder efter – særligt folk, der i forvejen har problemer med lungerne på forhånd: “Mit gæt er, at vi vil se nogle mennesker, der ikke har haft lungeproblemer tidligere, også kan blive hårdt ramt af det her, og det ser man ikke ved almindelig influenza eller lungebetændelse.”
I juni 2020 offentliggjorde forskere fra University College London en undersøgelse, hvor de havde fundet nerveskader og skader i hjernen hos 43 coronapatienter, og også i Danmark har lægerne konstateret problemer som nedsat smags- og lugtesans, hukommelsestab og koncentrationsbesvær hos tidligere smittede med COVID-19. Det fremgår af artiklen “Coronapatienter døjer med at huske og smage som før” fra TV2-Østjylland (se kilder).
Hvor mange får senfølger af sygdommen?
I oktober 2021 fastlagde WHO for første gang en definition af senfølger efter COVID-19, og det anslås, at cirka hver 10., der får COVID-19, har symptomer længere end fire uger. “Men der er stadig meget, vi ikke ved,” siger professor i hjertesygdomme på Rigshospitalet Selina Kikkenborg Berg ifølge Politikens artikel “Videnskabsfolk er enige: Her er definitionen på senfølger efter covid-19” (se kilder). Om senfølge-symptomerne opridses det i samme artikel, at der er en overvægt af kvinder midt i 40’erne: “De fleste var ikke indlagt under deres sygdom, og de havde ikke tidligere haft nævneværdig kontakt med sundhedsvæsnet. Alle har de træthed i hjerne, muskler og åndedræt”.
Hvilken behandling findes der?
Der findes endnu ingen behandling, der kan kurere infektion med COVID-19. Er en patient i kritisk tilstand, kan man give intensiv behandling, for eksempel give patienten ilt i en maske eller lægge patienten i respirator, hvis lungefunktionen bliver så svækket, at patienten har svært ved at trække vejret selv.
Verden over forsøger man at udvikle medicin, der kan behandle sygdommen, ligesom allerede kendt medicin er blevet afprøvet på syge. Et af disse lægemidler er Remdesivir, som oprindeligt blev udviklet i forbindelse med de seneste års ebolaudbrud, og som man har testet i et forsøg med COVID-19-patienter, blandt andet på Rigshospitalet i Danmark, hvor i alt 1.000 testpersoner deltog. Det fremgår af Ritzau-telegrammet “Vi kan være uger fra kur mod corona” på A4Nu.dk (se kilder).
Fra pandemiens begyndelse har medicinalvirksomheder og forskere i hele verden arbejdet på at finde en effektiv vaccine, blandt andet en forskergruppe på Københavns Universitet, fremgår det af artiklen “Dansk forsker arbejder på højtryk for at udvikle coronavaccine: Derfor tager det så lang tid” på DR (se kilder). Ifølge artiklen “Hvor langt er vi med at udvikle en vaccine?” på videnskab.dk (se kilder) meldte WHO allerede i februar 2020 ud, at man kunne have en vaccine klar i løbet af 18 måneder, mens et britisk forskerhold i april 2020 vurderede, at de kunne have en vaccine klar i september samme år. Ifølge artiklen på videnskab.dk var hele 17 potentielle vacciner i slutningen af juni 2020 blevet afprøvet i kliniske forsøg, mens 132 blev afprøvet i laboratorier.
Hvordan er det gået med at udvikle en vaccine mod COVID-19?
I løbet af sommeren 2020 annoncerede både Rusland og Kina, at de havde en vaccine klar, men disse udmeldinger blev mødt med skepsis i Vesten, fordi vaccinerne angiveligt ikke havde været igennem den såkaldte kliniske fase, hvor man tester på tusindvis af forsøgspersoner. I november 2020 kom nyheden om, at det amerikansk-tyske samarbejde med Pfizer og BioNTech havde en vaccine klar. I de følgende uger præsenterede flere andre firmaer, heriblandt amerikanske Moderna og britiske AstraZeneca, at de også havde færdigudviklet en vaccine. I Storbritannien, Canada og USA begyndte man at vaccinere folk i december 2020, og i EU-landene fulgte man efter senere samme måned.
Den 27. juli 2021 havde 70 procent af borgerne i EU fået mindst et vaccinestik, mens man i september 2021 nærmede sig 90 procent af voksne danskere, som var færdigvaccineret.
Som det fremgår af Informations artikel, “Udsigt til normalitet i Vesten efter vaccinegennembrud – men næppe i de fattigste lande” (se kilder), åbnede udviklingen af en COVID-19-vaccine for tilbagevenden til normalitet i samfundet i løbet af 2021, lød det fra eksperterne i artiklen, som samtidig vurderede: “De nye vacciner vil dog blive voldsomt ulige fordelt. Vesten står allerede forrest i vaccinekøen, mens udviklingslandene pænt må vente.”
I løbet af sommeren 2020 annoncerede både Rusland og Kina, at de havde en vaccine klar, men disse udmeldinger blev mødt med skepsis i Vesten, fordi vaccinerne angiveligt ikke havde været igennem den såkaldte kliniske fase, hvor man tester på tusindvis af forsøgspersoner. I november 2020 kom nyheden om, at det amerikansk-tyske samarbejde med Pfizer og BioNTech havde en vaccine klar. I de følgende uger præsenterede flere andre firmaer, heriblandt amerikanske Moderna og britiske AstraZeneca, at de også havde færdigudviklet en vaccine. I Storbritannien, Canada og USA begyndte man at vaccinere folk i december 2020, og i EU-landene fulgte man efter senere samme måned.
Den 27. juli 2021 havde 70 procent af borgerne i EU fået mindst et vaccinestik, mens man i september 2021 nærmede sig 90 procent af voksne danskere, som var færdigvaccineret.
Som det fremgår af Informations artikel, “Udsigt til normalitet i Vesten efter vaccinegennembrud – men næppe i de fattigste lande” (se kilder), åbnede udviklingen af en COVID-19-vaccine for tilbagevenden til normalitet i samfundet i løbet af 2021, lød det fra eksperterne i artiklen, som samtidig vurderede: “De nye vacciner vil dog blive voldsomt ulige fordelt. Vesten står allerede forrest i vaccinekøen, mens udviklingslandene pænt må vente.”
Hvordan fortsætter vaccinationen af den danske befolkning?
I sommeren 2022 forudsiger de danske myndigheder, at der vil komme en ny smittebølge med COVID-19 den kommende vinter, mens influenzasæsonen forventes at være særlig hård i år sammenlignet med de forrige to vintre. I juni 2022 blev en større vaccineplan fremlagt i Statsministeriet. Her fremgik det bl.a., at COVID-19-vaccination forventes at blive tilbudt til alle borgere på 50 år eller ældre, og at personer yngre end 50 år med øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 – heriblandt personer med svækket immunforsvar – kan tilbydes boostervaccination efter vurdering fra praktiserende læge eller sygehuslæge. Det skriver Berlingske i artiklen ”Danskere over 50 år får tilbudt fjerde vaccinestik: Her er myndighedernes omfattende vaccineplan for efteråret” (se kilder). Ikke desto mindre opfordrer nogle eksperter dog til, at man går hurtigere i gang med at vaccinere de ældre borgere. Det fremgår af Ritzaus artikel ”Professor opfordrer til hurtigere boosterstik til ældre” fra juli 2022 (se kilder).
