Hvordan adskiller børn og unges medievaner sig fra tidligere?
Et afgørende skift i børn og unges medievaner er, at begge grupper ser mindre tv end hidtil. Til gengæld bruger de mere tid på flere forskellige medier – alt fra radio, tv til medier via deres smartphones, sociale medier og særligt for drengenes vedkommende også computerspil.
Danmarks Statistiks Statistikbank rummer en oversigt over de 16-24-åriges forbrug af spil (se kilder). Her kan man læse, at 76 procent af de unge i denne aldersgruppe bruger digitale spil hjemme på deres pc, mobil eller tablet, mens 28 procent spiller hos venner eller bekendte, 22 procent spiller på deres mobiltelefon, mens de er på farten i toget eller i ventesituationer, to procent spiller til såkaldte spilevents, og 12 procent spiller på arbejdet eller uddannelsen. 17 procent har ikke spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder.
Mens flere eksperter er bekymrede for stigningen i børn og unges skærmtid og deres faldende brug af traditionelle medier, maner andre til besindighed. Som professor ved Institut for Film- og Medievidenskab Ib Bondebjerg skriver i kronikken “Medier og moderne dannelse” i Politiken (se kilder): “De nyeste tal om unges mediekultur viser, at unge er storforbrugere af næsten alle medier til forskellige typer af behov, og at man ikke kan tale om en bevægelse mod ensidig mediebrug eller kulturel passivitet.”
Chef for DR Medieforskning Dennis Kristensen sætter spørgsmålstegn ved, om de unge i dag er væsensforskellige fra tidligere generationer. Spørgsmålet er snarere, om vi står over for “en gruppe unge, der er som unge altid har været: svære at forstå for de voksne?” spørger han retorisk i artiklen “Medierapport: Mobilen afløser computer og tv” på DR.dk (se kilder).
Skal forældre blande sig i deres børns medieforbrug?
Det er langtfra altid, at de voksne forstår, hvad der foregår, når børn og unge spiller computerspil, interagerer på sociale medier eller tilegner sig viden via medierne. Der er ligefrem opstået et generationsgab, forklarer DR’s medieforsker Lene Heiselberg i artiklen “Danske børn har Europarekord i skærmtid. Forstå hvad de bruger deres tid på – og bliv overrasket undervejs” på Zetland.dk (se kilder):
“Alle kender det med, at ens barn viser én en tegning for at få ros. Det er præcis det samme, når de viser dig Minecraft. Barnet ender bare ofte med en skuffelse, fordi forældrene ikke forstår det,” siger hun. Derfor bør de voksne i højere grad sætte sig ind i deres børn og unges medieverden, argumenterer hun. Hvis vi skal blive i stand til at guide børn og unge i deres mediebrug og undgå at fælde fejlagtige domme over deres medievaner, er vi nødt til at undersøge, hvordan børn og unge helt konkret bruger medierne. Sådan lyder en af konklusionerne i ph.d.-afhandlingen Når drenge og piger bruger medier og mad (se kilder) fra Medievidenskab på Aarhus Universitet. Bag projektet står Stinne Gunder Strøm Krogager. Provokeret af den bekymring for de unges medieforbrug, som præger den offentlige debat, satte hun sig for at undersøge, hvordan de unge bruger medier. “Jeg fandt ud af, at de laver meget forskellige ting, når de er der: Pigerne ser og hører musik, og drengene ser tossede videoer med folk, der slår sig. Vi mangler i det her mediefelt en hel masse undersøgelser af den konkrete mediebrugsfunktion, for database-registreringer får det til at se ud, som om alle laver det samme,” forklarer Stinne Gunder Strøm Krogager i artiklen “Børn skal opfattes, som var de voksne” på Videnskab.dk (se kilder).
Hvad kan voksne gøre for at hjælpe børn til et trygt og sikkert digitalt liv?
I marts 2021 blev FN’s Børnekonvention suppleret med en kommentar om børns rettigheder og behov for beskyttelse i deres digitale liv. Medierådet for børn og unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik har i partnerskabet Sikker Internet Center Danmark udgivet en rapport om online sikkerhed, som er målrettet både børn og unge og deres forældre og lærere. Rapporten indeholder værktøjer og gode råd – bl.a. værktøjskassen www.digitalgenial.dk med konkrete øvelser, ekspertudsagn og oplæg til debat på forældremødet, materiale fra bogen DELT, der giver indblik i, hvordan deling af f.eks. billeder uden samtykke kan påvirke den enkelte og en hel ungdomsgeneration, undervisningsmaterialet deSHAME, der adresserer problemet med digitale sexkrænkelser, viden om ungepanelet, der deltager i konferencer og udviklingsarbejde, og forskellige hotlines, hvor børn og unge kan henvende sig og få hjælp til udfordringer på de sociale og digitale medier. Det kan man læse i rapporten Børn og unges digitale liv, der giver overblik over aktiviteter i perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2021 (se kilder).
Hvilken rolle spiller digital dannelse?
Begrebet digital dannelse dækker over evnen til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i den virtuelle virkelighed og til at reflektere over digitale muligheder og udfordringer. I takt med at digitale medier, særligt sociale medier, er blevet unges primære forum for socialisering – og hermed afgørende for deres opbygning af identitet, social og faglig læring – vokser behovet for digital dannelse. Som skaberen af begrebet digital dannelse, Kirsten Drotner, formulerer det i artiklen “Uden digital dannelse bliver vi generelt dummere” (se kilder): “En meget stor del af den måde, mennesker i hele verden skaffer sig kundskab og viden på, går via digitale medier. Hvis vi ikke forstår at anvende dem kreativt, konstruktivt og kritisk, bliver vi ikke bare dummere på det digitale, men på verden og os selv.”
I undersøgelsen Digital Dannelse i Børnehøjde: Del 4 Skolebørn og dataetik (se kilder) kan man læse om børns viden om og holdninger til fake news. 48 procent af børnene i 4. klasse og 67 procent af børnene i 7. klasse ved, hvad fake news er. 29 procent af børnene i 4. klasse og 43 procent af børnene i 7. klasse har hørt om fake news på nettet, mens kun 25 procent i 4. klasse og 23 procent i 7. klasse har hørt om det fra forældre – og kun 11 procent af børnene i 4. klasse og 24 procent af børnene i 7. klasse har hørt om fake news fra lærere. 70 procent af børnene i 4. og 7. klasse har mindst én gang oplevet at læse om noget på internettet for senere at finde ud af, at det ikke passede. Hvert tredje barn i 4. og 7. klasse bekymrer sig aldrig om sandhedsværdien af information på internettet, fremgår det af rapporten.
Hvilke udfordringer stiller børn og unges medieforbrug til medierne?
Danske nyhedsmedier er for dårlige til at fange de unge, og de må lære af bl.a. de digitale medier for at fastholde de unge, lød konklusionen på et forskningsprojekt gennemført af fellow ved Center for Journalistik på SDU, Aslak Gottlieb, i 2015-2016. Undersøgelsen kortlagde unges nyhedsforbrug og viste, at teenagere generelt har svært ved at forstå de traditionelle medier.
På baggrund af kortlægningen har Aslak Gottlieb udarbejdet fem såkaldte engagementskriterier, som han opfordrer de traditionelle medier til at bruge for at fange de unges opmærksomhed:
1) Trending. Medierne bør lytte mindst lige så meget til brugerne som til medierne. Unge sammensætter deres nyhedsforbrug som bland-selv-slik. De får nyheder fra mange kilder og kanaler, som medierne derfor er nødt til at kende for at kunne gøre deres eget indhold interessant for unge.
2) Meningsfuldhed. Medierne skal blive bedre til at forklare, hvorfor indholdet er relevant for de unge. De unge mediebrugere føler, at de støder panden mod en mur, hvis ikke de forstår, hvad de skal med en nyhed.
3) Engagement. Mødet med indholdet skal give brugeren lyst til at gøre noget umiddelbart med det. Dele, kommentere, bidrage, søge videre, stemme, støtte, protestere, sympatisere, diskutere, arbejde for en sag eller andet.
4) Overraskelse. De traditionelle medier er i skarp konkurrence med en digital verden af gøgl og gadgets. For at fange deres interesse, må man overraske ved f.eks. at finde en vinkel, brugerne ikke havde set komme, grave informationer frem, de ikke anede fandtes eller vælge et format, der bryder med konventionerne.
5) Konstruktivitet. Konflikthistorier skal ikke stå og blafre i vinden, for de unge ønsker at fastholde en tro på, at der findes løsninger på deres og verdens problemer.
Det kan man læse under overskriften “De unge styres af fem alternative nyhedskriterier” på medietrends.dk (se kilder).
Coronapandemien demonstrerede, at børn og unge er interesseret i nyheder, produceret i et format målrettet dem. I de to første uger af nedlukningen steg on demand-seertallet til DR’s nyhedsprogram til børn og unge, Ultra Nyt, med næsten 40 procent til cirka 40.000, samtidig med at Ultra Nyt midlertidigt flyttede ind på DR1 og dermed blev en del af den daglige nyhedsdækning for hele familien. Det kan man læse i artiklen “Coronaen har ændret på vores medieforbrug” på DR.dk (se kilder)
Hvordan kan børn og unges medievaner have negativ indflydelse på deres trivsel?
Massiv tilstedeværelse på de mange forskellige medieplatforme kan skade børn og unges trivsel. Følelsen af konstant at skulle være online og til stede stresser og udfordrer evnen til at koncentrere sig, viser en undersøgelse, hvor 40 procent af pigerne og 22 procent af drengene svarer, at de føler sig afhængige af deres telefon. Det kan man læse i pressemeddelelsen “Stort medieforbrug kan skade unges trivsel” (se kilder).
En anden undersøgelse foretaget af et amerikansk forskerhold ved Iowa State University peger på en sammenhæng mellem stort forbrug af tv og computerspil og overvægt samt dårlige præstationer i skolen. Det kan man læse i artiklen “Ubegrænset tv og computer gør børn overvægtige og dårlige i skolen” på Videnskab.dk (se kilder).
Skolebørnsundersøgelsen 2018 (se kilder) viste, at det høje forbrug af sociale medier er dobbelt så stort blandt børn og unge med svagere social baggrund. I artiklen “Unge med svag social baggrund bruger mere tid på sociale medier” på information.dk (se kilder) forklarer professor Pernille Due, der har været med til at lave undersøgelsen på Institut for Folkesundhed, at en del af forklaringen på den sociale ulighed i brugen af sociale medier kan være, at det er blevet dyrt at gå til sport og fritidsaktiviteter: “Vi ved, at børn med svagere social baggrund er mindre fysisk aktive, at der er flere ensomme, flere, der bliver mobbet, og flere med venner, som de har lært at kende på nettet. Sociale relationer er helt afgørende for ens mentale helbred, så her er noget, man skal interessere sig for.”
Samtidig viser analyser foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at danske børn og unge har et relativt højt skærmforbrug i forhold til børn og unge i lande, vi sammenligner os med. Analysen viser også, at unge, der mistrives eller føler sig ensomme, er tilbøjelige til at bruge mere tid ved skærmen, end dem, der trives godt. Det er dog vanskeligt at afgøre, om det er den digitale adfærd, der gør de unge ensomme, eller om det er oplevelsen af ensomhed, der får de unge til at bruget meget tid ved skærmen, fremgår det af analysenotatet “Børn og unges trivsel og brug af sociale medier” (se kilder).
Hvordan kan børn og unges medievaner have positiv indflydelse på deres trivsel?
Der er også mange gode ting at sige om børns forbrug af medier i dag, vurderer Kirsten Drotner, professor ved Institut for Kulturvidenskab på SDU. F.eks. er de unges medieforbrug ifølge hende med til at skabe vigtige børnefællesskaber:
“For et par generationer siden havde børn kammerater, de legede med, og indimellem så de tv, kiggede i et blad eller gik i biografen. I dag er mediekulturen det fælles, der binder børnene sammen og medvirker til at koordinere børnekulturen,” siger hun i artiklen “Guide: De vigtigste tv-trends. Mediekultur binder børn sammen” på Børn&Unge.dk (se kilder). Børn og unge bruger i høj grad medier sammen og danner fællesskab om dem for en tid. På den måde får medierne lidt samme funktion, som f.eks. yoyoen havde i tidligere tiders børnekultur.
Hvordan opfører børn og unge sig over for hinanden på sociale medier?
I undersøgelsen Digital Dannelse i Børnehøjde: Del 4 Skolebørn og dataetik (se kilder) er børnene blevet spurgt om oplevelser af adfærd på sociale medier, som de ikke synes er i orden. Seks procent af børnene i 4. klasse har mange gange oplevet, at en person i en gruppe i klassen skrev noget, barnet ikke syntes var i orden, otte procent har prøvet det en del gange, 35 procent har prøvet det få gange eller én gang, mens 52 procent aldrig har oplevet det. I 7. klasse har seks procent mange gange prøvet, at en af de andre i klassen skrev noget, barnet ikke syntes var i orden, 12 procent har prøvet det en del gange, 41 procent har oplevet det få gange eller én gang, mens 41 procent aldrig har oplevet det. Det kan man læse i undersøgelsen, der også viser, at børn oftere siger fra over for noget, de ikke finder i orden i grupper på sociale medier, hvor de kender alle, der er med, end i grupper, hvor de ikke kender alle.
Hvordan kan børn og unges medievaner forstås i en større sammenhæng?
Der er behov for at nuancere debatten om børn og unges medievaner, mener medieforsker Malene Charlotte Larsen og Stine Liv Johansen. Sammen har de skrevet bogen Børn, unge og medier (se kilder), der samler den nyeste forskning på området og henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelserne og fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge. Den vigtigste pointe i bogen er, at digitale vaner altid skal sættes ind i en sammenhæng, fordi medierne kan bruges både godt og skidt, argumenterer Malene Charlotte Larsen i artiklen “Børn og unges medieforbrug er ikke sort/hvidt” på kulturoginformation.dk (se kilder). Der foregår mobning og chikane på de digitale medier, som for nogle skaber afstand og ensomhed. Men de digitale medier er også arena for leg, læring, udvikling og stærke sociale fællesskaber, argumenterer forfatterne i artiklen.
Sociolog Anette Prehn fortæller om konsekvenserne af unges store forbrug af sociale medier. 2017-10-12.