Debat og perspektiver på biodiversitet

Hvilken kritik er der imod naturnationalparkerne?

Naturnationalparkerne har vakt massiv debat. Selv om der er bred enighed om, at det er en god idé at styrke biodiversiteten, er der blandt nogle bekymring for særligt det forhold, at dyr skal passe sig selv og leve frit i parkerne. Således har både dyrlæger og landmænd ytret frygt for, at den såkaldte ”rewilding” (genforvildning) vil skade dyrene, fordi der er tale om dyr, der ikke i udgangspunktet er frie dyr, men såkaldte husdyr, der sættes fri. Frygten går på, at der ikke vil være nok mad til dem, og at dyrene har brug for at blive tilset og passet, så man sikrer sig, at de trives. Også Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd har udtalt sig kritisk om, at regeringen med de nye naturnationalparker dispenserer for reglerne i dyrevelfærdsloven, der tilsiger, at der skal føres tilsyn med dyrene.

”De husdyr, som staten vil sætte ud på indhegnede naturarealer, er ikke vilde dyr. Selv om der er tale om hårdføre racer af kvæg og heste, så er det stadig dyr, som igennem mange år er fremavlede til at være husdyr, der i varierende grad er afhængige af menneskers pasning og omsorg,” argumenterer Dyrenes Beskyttelse bl.a. i artiklen ”Dyrevelfærdsloven skal gælde for alle – også for staten” på dyrenesbeskyttelse.dk (se kilder). Der har allerede været tilfælde i Nationalpark Mols Bjerge, hvor dyr er døde, fordi de ikke har fået nok mad. Blandt kritikkerne er landmand og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Asger Christensen: ”Flere af Naturstyrelsens kvæg sultede i vinter så voldsomt, at flere stude døde. Som landmand skærer det i hjertet at se dyr blive mishandlet på den måde. Hvis det samme skete hjemme på min gård, ville myndighederne med det samme komme efter mig. Så ville jeg stå over for kæmpe bøder og muligvis miste retten til at have dyr,” argumenterer han i debatartiklen ”Naturnationalparker på groveste kant med dyrevelfærdsloven” på sn.dk (se kilder). Der er også kritiske røster, der er bange for, at den såkaldte rewilding vil gøre det utrygt og farligt for børnehaver, spejdere og andre at tage på tur i skoven, og at de vilde dyr i det hele taget vil hæmme friluftslivet for mountainbikeryttere, vandrere, løbere og andre, der bruger naturområderne, fordi de vil være bange for de vilde dyr. Friluftsrådet bakker op om naturnationalparkerne, men anbefaler, at der bliver skabt tryghed for friluftsfolk ved hjælp af formidling og indhegning, så de vilde dyr kun har adgang til dele af naturnationalparkerne, kan man læse i artiklen ”Placer naturnationalparker, hvor naturhensyn og friluftsliv bedst forenes” på friluftsraadet.dk (se kilder). 

Hvad kan man som borger gøre?

På Haveselskabets hjemmeside (se kilder) findes en række råd til, hvordan man kan skabe et rigere dyre- og planteliv i sin egen have. Man kan f.eks. bygge såkaldte insekthoteller og kvashegn, som bier, pindsvin og andre dyr kan bygge redde i, eller plante fuglevenlige buske og skabe fuglebade og vandposter og meget andet. Danmarks Naturfredningsforening har også udviklet appen NaturTjek, som er et led i et såkaldt citizen science-projekt, hvor borgere kan indsamle naturdata til kortlægning af arter og levesteder i Danmark. Over 30.000 danskere er allerede i gang med at registrere arter via appen. Det kan man læse i artiklen ”Ny app giver nye øjne på naturen” på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside (se kilder). I rapporten ”Vilde bestøvende insekter og virkemidler”, udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet (se kilder), kan man læse mere om, hvordan man kan være med til at skabe levesteder til bier og andre bestøvende insekter, fx ved at plante vilde blomsterstriber, insektvolde, vildtstriber med græs, barjordsstriber, vandhuller og andre vådområder, levende hegn, vildtremiser og krat.